GALLERI: Kirsten Lehfeldt

Kendte kvinder

Kirsten Lehfeldt: Der er en udløbsdato på alting - så alt skal give mening

Vi har set hende i et hav af forskellige roller. Om det er alvorlige, sjove eller ligefrem mandlige roller, så leverer hun altid med overbevisning. Her fortæller Kirsten Lehfeldt til SØNDAG om at blive ældre, finde sig selv og være klar over, at alting har en udløbsdato.

Søs Egelind: Hvorfor skulle jeg glemme, at jeg har været syg. Læs hele interviewet her

Udløbsdato

– Når man er ung, har man en vanvittig nysgerrighed og et enormt mod på at prøve alt af. Sådan har jeg det ikke længere. Jeg ved jo godt, at der er en horisont derude et eller andet sted. Der er en udløbsdato på alting. Så alt, hvad jeg siger ja til nu, skal give mening, totalt mening, for mig selv. For ellers kan jeg bruge mit liv bedre her. 

Kan godt lide at blive ældre

– Jeg kan jo godt lide at blive ældre. Man lærer mere og mere om sig selv, og det er dejligt, synes jeg. Jeg hviler meget mere i mig selv, end da jeg var ung. Og er det ikke det, vi stræber efter? Vi øver os jo hele livet på at finde ud af: Hvem er jeg? Hvordan finder jeg harmoni og balance i mit liv? Hvad gør mig lykkelig?

– Jeg vågner hver morgen og føler mig taknemmelig for at vågne op sammen med Stig og for at få lov til at gå igennem livet sammen og have vores gode helbred.  

Læs SØNDAGs interview med Ellen Hillingsø, hvor hun fortæller om at droppe facaden

Forelskelsen var en naturkatastrofe

Kirsten Lehfeldt og Stig Hoffmeyer forelskede sig i hinanden i 1975. Det var voldsomt og voldsomt ubelejligt dengang. »En naturkatastrofe« har hun tidligere kaldt det. Men uundgåeligt. Og her 40 år efter siger hun til SØNDAG,

– Det er en gave. Vi har det bare godt i hinandens selskab. Men 40 år er lang tid sammen med et andet menneske. Og vi har jo udviklet os. Vi har udviklet os ved siden af hinanden og hver for sig. 

– Men vi har taget de fighter, der var, og haft »ture« som andre par. Vi har bare altid overvundet dem. Og det har været hårdt arbejde indimellem. Men når man har overvundet krisen, så er den kærlighed, der kommer ud af det, så dyb og stærk og på et helt andet plan, at det føles, som om man er nede i noget helt uragtigt.

– Og ja, så kan jeg da stadig blive drønirriteret over, at han f.eks. smider sine ting allevegne. Men det er ligegyldigt i forhold til det, vi har med hinanden, siger hun til SØNDAG.

Læs her, hvorfor Dorthe Kollo fortryder sit ægteskab med Just Betzer

Giver stafetten videre

Også arbejdsmæssigt er Kirsten blevet klogere med årene:

– Nu, hvor jeg er blevet ældre, kan jeg også se, at jeg selvfølgelig ikke skal løbe så stærkt, som jeg gjorde, da jeg var 35. Det er naturstridigt. Andre skal tage over. Andre skal løbe videre med stafetten. 

– Det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil arbejde. For jeg elsker mit arbejde. Elsker hele arbejdsprocessen, hvor man leder og søger og skal finde. Elsker at stå midt i noget, der er hjerteblod for nogen og bliver det for mig selv. Men når man bliver ældre, tænker man meget mere over, at man vil have alt ud af det hele, og man vil have kvalitet og ikke lade sig nøje. Man har ikke tid til længere at gå ind i noget, hvor man tænker: Hvorfor er jeg her? Man skal kun være dér, hvor man hele tiden kan mærke, at det er godt for én at være

Læs mere om: