Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Selvudvikling

Annette Heick: "Jeg var nødt til at få sat farten ned. Ellers var jeg brændt sammen"

21. januar 2020
af Britta Bjerre
foto: Heidi Maxmiling
"Jeg røg af sted med 800 kilometer i timen. Sov nærmest ikke. Stod op klokken 3 om natten for at nå det, jeg skulle.Det var virkelig ikke godt." Sådan fortæller Annette Heick ærligt om, hvordan hun har kæmpet for at få familiens økonomi på fode igen.

Annette Heick, der snart er premiereaktuel i musicalen "Mamma Mia!", er vant til at have travlt og jonglere med mange bolde i luften.

Det er sådan, det er med hende. Hun har et højt energiniveau og er klar på at smøge ærmerne og tage fat, når situationen kræver det.
Her i januar er det fem år siden, hendes mand, kokken Jesper Vollmer, kom ud for en badeulykke under en ferie i Thailand, hvor han brækkede nakken og fik lammelser i højre arm og ben. Lammelser, som han stadig er mærket af, selv om han har gjort store fremskridt.

De fem år har været hårde, erkender hun blankt. De har måttet kæmpe mange kampe. For hans førlighed, for deres ægteskab, for familiens fælles fremtid og også økonomien, som på et tidspunkt var voldsomt presset. Og da var hendes modsvar: At tage mere arbejde på sig.

– Der har ikke været mange tidspunkter inden for de seneste fem-seks-syv år, hvor jeg ikke har haft, hvad der svarer til i hvert fald to fuldtidsstillinger, siger hun nøgternt konstaterende.

- Hvis du vidste, hvor mange regnestykker jeg har ligget vågen og regnet på om natten. Der findes nærmest ikke det skæve beløb, jeg ikke kan finde ud af at regne moms af. Men det kunne ikke være anderledes.

Læs også om skuespiller Signe Egholm: Jeg er blevet bedre til at sige pyt

Skulle du ikke slappe lidt af?

– Dét er der til gengæld mange, der har haft holdninger til, tilføjer hun.

– Jeg har tit fået bemærkninger som: ”Skulle du ikke slappe lidt af?” eller ”Penge betyder ikke alt”. Det kan man mene. Men havde vi ikke knoklet, som vi gjorde, ville vi have haft en kæmpegæld at slås med i dag og havde ikke siddet i det her dejlige hus, som vi har nu og er så glade for.

Men for et år siden, op imod jul, blev det alligevel for meget. Og Annette måtte sige til sin mand: ”Nu skal bremsen klodses. Der skal ske noget andet her”.

Sov nærmest ikke

– Jeg havde haft især et efterår, som var helt vanvittigt. Jeg røg af sted med 800 kilometer i timen. Jeg sov nærmest ikke. Jeg stod op klokken 3 om natten for at nå det, jeg skulle, fortæller hun.

- Jeg begyndte også at mærke, at det her ikke var sundt. Men hvad skulle jeg stille op? Skulle jeg bare være ligeglad med, om jeg kunne mine tekster? Skulle jeg være ligeglad med, om vi fik betalt vores regninger? Mine valg i løbet af dagen var helt reelt nede i: ”Okay, du har to minutter. Enten reder du dit hår, eller også børster du dine tænder. Du kan ikke nå begge dele”.

- Det var virkelig ikke godt. Jeg var nødt til at få sat farten ned. Ellers var jeg brændt sammen.

Lone Hertz: Jeg egner mig godt til sololøb

Held i uheld

Det lettede allerede bare at få ordene sagt højt, husker hun. Og da hun senere, i sommeren sidste år, pludselig stod uden et engagement, da en forestilling, hun skulle have medvirket i, gik konkurs, var det et underligt held i uheld.

– Det gjorde, at jeg blev bremset op og fandt ud af: Ah, sådan kan livet også se ud. Jesper sagde det også: ”Nu er vi ved at være der, hvor din arbejdsbyrde er normal”. Og det gode ved det hele er, at det er fortsat sådan. Nu er der faktisk mere ro på. Når jeg står og kigger på min kalender i dag, kan jeg alligevel godt se, at jeg har tænkt mig om. For et år siden havde jeg proppet noget ind dér og noget ind dér, som jeg også lige kunne nå. Jeg har altså lært noget!

En slags urdrift

Hvad det er, der driver hende sådan ud over stepperne, har hun svært ved at svare på.

– Jeg tror bare, det er en slags urdrift i mig. Jeg har altid tænkt: ”Det løser vi!” Og i de situationer er jeg faktisk blevet reddet af det der med: ”Hallo, vi har stået i noget, der var meget værre!” Og ja, jeg finder sgu altid en løsning. Måske ikke en nem løsning. Men en løsning er det. Og bare det at have en løsning giver en vej at gå ad.

Agnetha Fältskog: Det er tragisk med alle skilsmisser

Lidt spændt på

Hun er også heldig, understreger hun, at hun har et job, hun godt kan lide, og som indimellem også fylder hende med noget, der minder om lykke i glimt. Og hun er ”lidt spændt på”, hvad denne her rolle som moderen Donna i ”Mamma Mia!”-musicalen kan føre med sig.

– Jeg har en særlig spænding i mig omkring den rolle. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor. Men jeg mærker fra folk rundtomkring, at ”Mamma Mia!” har noget tyngde. Er man med i den, så er man virkelig noget. Og sjovt nok. For ud fra en teaterteknisk synsvinkel har jeg da haft mere udfordrende roller. Men denne her musical har bare en kæmpestor betydning i folks øjne generelt, har jeg opdaget.

Var starstruck

– Nå ja, jeg var da også selv helt starstruck, fortsætter hun, - da jeg mødte Björn Ulvaeus, som har skrevet musicalen. Jeg kunne nærmest ikke få luft. ABBA, for fanden da. Det er bare I-D-O-L-E-R-N-E. Så dét at skulle møde Björn. Jeg var fuldkommen overstadig og barnagtigt glad over at se ham. Og så står man der og jokker sig selv over tæerne og kan selv høre, hvor dum man lyder, mens man prøver at sige noget klogt.

– Hvad han sagde til mig? Jamen bare, at han havde set min audition, og at han var glad for, at jeg var med om bord. Og selvfølgelig, han er et almindeligt menneske som alle andre, men, aj, altså, det føltes stort at møde ham!

Obs. Musicalen "Mamma Mia!" har premiere i Tivolis Koncertsal den 22. januar og slutter sin turné i Viborg den 24. maj.

Læs også