https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/10/40/helle-thorning/helle-thorning-portraet-stor.jpg
Selvudvikling

Helle Thorning-Schmidt: Sådan holder jeg mig i form

30. september 2012
af Britta Bjerre
foto: Sif Meincke og All Over Press
På trods af en travl hverdag med familie og jobbet som statsminister, så er der også tid til at få trænet. Få svaret på, hvordan Helle Thorning-Schmidt holder sig i form

Hun er en travl dame. Helle Thorning-Schmidts job som statsminister tager hende ikke blot rundt i hele Danmark, men også hele verden. Og ud over et travlt job, så har hun også et hjem, to døtre og en mand, der kræver tid.

Og når det er klaret, så skal hun også holde sig i form. For noget gør hun tydeligvis.

- Jeg træner, går i træningscentret, helst tre gange om ugen, men i hvert fald to, fortæller hun.

LÆS MERE: Når Helle Thorning-Schmidt har hun ganske få ønsker til fremtiden. Et af dem er, at hun fortsat har base i Danmark, når hun er 70 år. Her får du svaret på hvad de andre ønsker til fremtiden er.

Det gør mit hoved friskere

Men det er ikke kun for at holde den pæne figur og holde sig i form, at Helle Thorning-Schmidt sørger for at få trænet.

- Udover at holde mig i fysisk form gør det også mit hoved friskere. Det er noget, jeg har opdaget med alderen, at det også gør min hjerne friskere, at jeg får trænet regelmæssigt, forklarer hun.

Det kræver sin krop, at iklæde sig store flotte gallarober og smukke spadserdragter. Se et udpluk af Helle Thorning-Schmidts garderobe i galleriet under artiklen

Det er lettere når døtrene er ældre

Og med tiden er det blevet lettere at få sneget en løbetur ind her og der. For hendes to døtre er nemlig blevet så gamle, at de sagtens kan passe sig selv, når mor binder løbeskoene.

LÆS MERE: Vil du også vide, hvordan grevinde Alexandra holder sig i form, så klik her, og få svaret.

- Jeg synes jo, jeg er i en helt ny fase, fordi mine børn er blevet så store lige pludselig. Og ha, her sidder jeg og siger »lige pludselig«. Men sådan føles det, selv om det er gået sin vante gang. Bare det, at man nu kan tage ud og løbe en tur en aften og sagtens kan lade dem være alene den tid. Det er en kæmpe frihed. Jeg kan huske første gang, at jeg tænkte: Hold da op, det er da utroligt, det her, siger hun fortsat.

Læs også