https://imgix.femina.dk/media/5e60cb2ae9c94a3482bec78935cf6aa9.jpg
Mad

Tre slags sild

15. december 2011
af Louise Dandanell Ørsted
Foto: Bjørn Jakobsen
Opskrifter på 3 slags sild til den store julefrokost: julekrydrede sild, vodkasild og peberrodssild...

Sild hører hjemme på det store julefrokostbord: Her er det fra venstre julekrydrede sild, vodkasild og peberrodssild. Server evt. kogte kartofler med dild samt rugbrød og evt. knækbrød til. Og vi har valgt at nyde et glas iskold vodka i stedet for den traditionelle snaps.

Julekrydrede sild (TID: CA. 30 MIN. )

Ingredienser Fremgangsmåde5 enebær
½ tsk hele koriander
1 stjerneanis
5 hele nelliker
5 peberkorn
1 dl eddike
1 dl sukker
250 g marineret sild
(drænet vægt)
1 rødløg
1 æble
1 lille bdt. dild

Kog eddike med sukker og krydderier,
lad det simre i 5 min., inden det afkøles.

Skær silden i mindre bidder og hæld den
afkølede marinade over.

Pil løget og skær det og æblet i terninger.

Pynt med løg, æble og hakket dild.

Vodkasild (TID: CA. 30 MIN.)

Ingredienser Fremgangsmåde1 dl eddike
1 dl sukker
1 dl vodka
2 spsk tørret dild
Salt, peber
Ca. 250 g marineret sild
(drænet vægt)

Kog eddike og sukker op og lad det simre i 5-10 min.,
til det bliver sirupsagtigt. Afkøl.

Bland den afkølede lage med vodka og dild og smag til
med salt og peber.

Dup silden tør, skær den i mindre bidder og vend den
i dressingen.

Peberrodssild (TID: CA. 15 MIN.)

Ingredienser Fremgangsmåde2-3 spsk frisk peberrod
100 g creme fraiche
25 g mayonnaise
1 spsk lys eddike
Sukker, salt og peber
250 g marineret sild
(drænet vægt)

Fjern det yderste af peberroden.

Riv resten eller skrab den med en skarp kniv.

Rør creme fraiche, mayonnaise og eddike sammen.

Vend peberroden i cremen og smag til med sukker, salt og peber.

Dup silden tør, skær den i mindre bidder og vend i dressingen.

Har du haft en julefrokost, der var noget helt særligt?

Send os din historie, og VIND 1 års forbrug af Svansø pesto. Du kan sende din historie til: ditte.dindorp@soendag.dk.

Læs mere HER.

Øl til sild

Til silden serveres øl fra Amager Bryghus, der er kåret til årets Bryghus.

Fra venstre: Amager Fælled øl, der med let behagelig maltsødme spiller fint op til peberrodssilden. Christianshavn Pale Ale har let fylde og duft af karamel og blomst.
Amager Julebryg dufter let af vanilje og har smag af krydret malt, lidt lakrids og en diskret sødme. Dragør Tripel er lys ravgylden med cremet skum og duft af modne eksotiske frugter.

Forhandles i de fleste supermarkeder. Læs evt. mere på www.amagerbryghus.dk

Få alt hvad du skal bruge til julefrokosten i SØNDAGs webshop


149 kr. i SØNDAGs webshop

>> køb det HER.


199 kr. i SØNDAGs webshop

>> køb den HER.


249 kr. i SØNDAGs webshop

>> køb det HER.

Læs også