Makeup & hudpleje

Denne farve passer bedst til dine øjenbryn

Et par velplejede øjenbryn er en nem måde at give ansigtet karakter på, men giver du dem lidt ekstra farvehjælp, skal du vælge en øjenbrynsfarve, der er en tand lysere end din egen naturlige farve

Der findes et utal af produkter, der kan hjælpe os med at få smukke, velplejede bryn – og er du lyshåret og lys i huden, er det særligt vigtigt at tilføre ansigtet karakter med lidt ekstra farve.  På den måde kan man dækker ”huller” og ar eller gøre dem mere markante eller regelmæssige. Men det er ikke ligegyldigt hvilken nuance, du vælger. Det skriver norske kk.no.

- Farvemæssigt skal man vælge den farve, som er så tæt på dine egne bryns farve som muligt, siger Ingrid Presttun Eide, som er kosmetolog , makeupartist og daglig leder af makeupskolen Art Complexion i Norge.

LÆS OGSÅ: Se makeupbommerten, der gør dig 5 år ældre

Hellere for lys end for mørk

Hvis du aldrig før har prøvet at fylde dine øjenbryn ud med farve, kan det være smart at starte med en tone, der er lysere end dine egne bryn, råder hun. På den måde kan du undgå at få unaturlige og ”hårde” øjenbryn, hvor man tydeligt kan se, de er farvet.

- Er du i tvivl, er det bedst at gå efter en halv tone lysere. På den måde får du fyldt brynene ud, uden at du ender i en øjenbrynskrise. Efter lidt øvelse kan du så prøve med en mørkere farve, siger hun.

Gå efter de kolde toner

Selv foretrækker Ingrid Presttun Eide en helt speciel farvenuance, når det gælder hendes bryn:

- Personligt går jeg ofte efter en farve, som har en lidt kold undertone, så man ikke ender op med et rødligt skær i brynene, for det kan hurtigt se ud som om, man har fået et sår.

LÆS OGSÅ: Her er seks typiske øjenbrynskiks

Til gengæld anbefaler hun, at man som rødhåret sagtens kan vælge en lidt varmere nuance, da det harmonerer godt med det røde hår.

De sidste mange sæsoner har de fyldige bryn domineret modebilledet, så der er heller ikke noget i vejen for at gå efter et mere dramatisk look, så længe det stadig ser naturligt ud.

Én ting må man dog ikke glemme, advarer makeupartisten:

- En af de hyppigste fejltagelser jeg ser, er, at man glemmer at blande produktet ordentligt ind imellem hårene, efter man har påført det. Og så bliver resultatet mere teatralsk og meget hårdere, end hvis man sørger for at rede brynene igennem med for eksempel en mascara-børste, siger Ingrid Presttun Eide til kk.no.

LÆS OGSÅ: Billedgalleri - se stjernernes smukke (og kiksede) øjenbryn 

 

 

 

Læs mere om: