https://imgix.femina.dk/media/article/dorthe_forside.jpg
Stil

Curvy Kandi: Jeg hader prøverum - og elsker netshopping

25. juli 2017
af Dorthe Kandi (find mig på Instagram under curvy_kandi)
Jeg kan godt lide at ose i butikker, men jeg hader prøverum. Derfor elsker jeg netshopping. Udvalget er meget større, fordi du kan shoppe over det meste af verden. Her får du mine favorittips til at købe tøj hjemme fra sofaen.

Som regel er lyset dårligt. Og jeg synes, der er langt imellem, at jeg finder noget, der passer. Og så synes jeg ofte, jeg kommer hjem i dårligere humør, end jeg var, da jeg tog af sted. DERFOR hader jeg prøverum - og elsker netshopping.

Mine 3 tips til netshopping

Find din størrelse:

Du ved sikkert allerede, at en str. L i ét mærke kan være helt forskellig fra en str. L i et andet mærke. Men når du netshopper, så har de fleste et måleskema, hvor du med hofte- og brystmål og så videre nemt kan finde ud af, hvilken størrelse i det konkrete mærke der passer til dig.

LÆS OGSÅ: Curvy Kandi: Jeg er en størrelse 44-46. Er mine penge ikke lige så gode som de, der ligger i pungen hos en mindre bredhoftet kvinde?

Find din favorit:

Hvis du finder et par bukser, en kjole eller andet, som du føler dig godt tilpas i, og som sidder godt på din krop, så hold fast i den model. Jeg køber meget ofte kjoler på Asos i den model, der hedder Wiggle Dress. Den model passer perfekt til min kropsform, og selv om stof, ærmer og andre detaljer er forskellige, er grundmodellen den samme, og kjolerne passer derfor altid.

Send det retur:

Jeg netshopper alt fra madvarer til møbler – også skønhedsprodukter og smykker. Det værste, der kan ske, er jo, at det skal sendes retur. Mange webshops har gratis returfragt, men ellers tænker jeg altid, at de penge er godt givet ud i forhold til den tid, jeg har sparet på at gå fra butik til butik.

Mine mode-favoritter lige nu

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2_0.png

Læs også