Plus size
Selvudvikling

Video: 7 ting, plus size kvinder ville ønske, andre vidste

7. december 2018
af Charlotte Kobberøe Fink
foto: The Scene
I denne fine video tager fire kvinder bladet fra munden og råber højt om nogle af de fordomme, som de møder fra omverdenen - bare fordi de er plus size.

Måske har du oplevet, at venner og bekendte har ”bekymret” sig om både din sundhed og dit kærlighedsliv, fordi du har kurver. Det har disse fire skønne kvinder i hvert fald – og det er de godt trætte af. Derfor tager de i denne video fra The Scene fat i 7 ting, som de ville ønske, at omverdenen vidste.

Tyk er ikke et skældsord

I videoen tilkendegiver bloggeren Sarah Conley blandt andet, at ”tyk” ikke er et skældsord for hende.

- Folk elsker at bruge ordet ”tyk” som et våben, og hvis jeg selv siger det, giver folk et helt hop – men det er, hvad jeg er. Ja, jeg har et spejl, jeg er ikke en idiot, men det betyder bestemt ikke, at jeg er mindre værd som person.

LÆS OGSÅ: Plus size model viser sin smukke nøgne krop frem

I videoen anfægter kvinderne også den fordom, at folk tror, at de har svært ved at score, fordi de er plus size.

- Men det er unfair og i høj grad ukorrekt. Jeg har aldrig haft problemer med at finde en mand, siger bloggeren Kelly Augustine.

Og så er de i dén grad trætte af, at folk hele tiden antager, at de både vil tabe sig – og at det er folks opgave at fortælle dem, at det burde de også.

- De tror, at min eksistens er et råb om hjælp til dem – men jeg har ikke brug for deres hjælp, siger fortsætter Augustine.

Se hele den inspirerende video herunder, hvor kvinderne også kommer ind på shoppingudfordringer og mediebilledet.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også