slankekur
Elsk din krop

Sundhedscoachen: ”Jeg ser flere og flere, som tager afstand fra den mentalitet og det menneskesyn, som slankekure er et udtryk for”

Kødskylning, sollys og babymos. Opfindsomheden har altid været stor, når det gælder slankekure og diæter, men virker de overhovedet, siden vi gang på gang er hoppet på en ny trend, der påstår at have fundet sandheden? Eller er det på tide at skippe dem og mærke efter, hvad vi hver især har brug for, i stedet for at følge en kostplan slavisk? Læs med her.

Der var lyshealeren fra Aarhus, der påstod, at vi kunne leve af sollys, og kendistræneren, der rådede sine klienter til at spise babymos. Listen over mere eller mindre fantasifulde diæter eller slankekure er lang, og det samme er antallet af dem, der har lagt krop til. Mere end 200 danskere har prøvet at leve af solens stråler, mens flere Hollywood-stjerner har guffet blendede grøntsager og kød i sig fra små krukker med mad til de mindste. Fænomenet er dog langtfra nyt. Gennem tiden har både fagfolk og kvaksalvere haft indflydelse på vores spisevaner og er kommet med anbefalinger til vores kost – eller mangel på samme.

 

Fra skyllet kød til kødfri mandag

Siden begyndelsen af 1900-tallet har anbefalingerne til, hvad der er bedst for os at spise, bølget op og ned mellem proteiner og kulhydrater. I 1972 får den amerikanske hjertelæge Robert Atkins fans verden over, da han udgiver bogen ”Dr. Atkins’ New Diet Revolution”, hvori han taler for mere kød og mindre kulhydrat.

Modbølgen kommer i de to fitnessglade årtier, 1980’erne og 1990’erne, hvor pasta og andre kulhydratrige fødevarer hitter for at holde fedtprocenten nede, ligesom lightprodukter fylder godt på supermarkedernes hylder, hvor bl.a. Coca-Cola Light melder sig på banen i 1982. I 2000 viser den danske kogebogsforfatter Anne Larsen i bedste sendetid, hvordan man skal skylle sit hakkede oksekød under varmt vand for at vaske fedtet ud. Godt 10 år senere vender bøtten igen, da stjernekokken Thomas Rode skifter det fine franske køkken hos Michelin-restauranten Kong Hans ud med stenalderkost og crossfit. Sammen med LCHF – Low Carb High Fat – får stenalderkosten igen fedt og proteiner til at fylde på menuen, mens kulhydraterne som brød og pasta bliver skåret fra. I dag hitter den plantebaserede kost. Og går man ikke hele vejen som veganer eller vegetar, er kødfri mandag og prædikatet ”fleksitar” værd at gøre sig bemærket på, hvis man vil signalere, at man er en del af den nyeste spisetrend, der også slår på, at den tager hensyn til miljø og dyrevelfærd. Den kulhydratbaserede kost har altså igen nået en bølgetop.

”Det er ret interessant, hvordan vi hver gang tror, at det er noget helt nyt, når der bliver debatteret mellem kulhydrater og proteiner,” lyder det fra den holistiske sundhedscoach Per Brændgaard om de mange diæter og slankekure, der har hittet på skift gennem tiden – mange med påstanden om at have fundet vejen til færre kilo på vægten.

”Mange har forsøgt sig med sandheder, når det kommer til mad og vægttab. Men den eneste sandhed er, at man kan sammensætte mad og drikke på mange forskellige måder for at tabe sig. Så enhver, der påstår, at man skal gøre præcis dette for at blive slank, taler usandt,” lyder det fra Per Brændgaard, der generelt ser skeptisk på slankekure.

Umulige at overholde

Alligevel vil sundhedscoachen gerne fremhæve en enkelt fordel, som både de rabiate og mere eller mindre opfindsomme kure gennem tiden har haft til fælles:

”Fordelen ved slankekure er, at de simpelthen er umulige at overholde. Og derfor er der heller ikke de store dokumenterede skadevirkninger ved dem,” lyder det fra sundhedscoachen Per Brændgaard, som i samme omgang understreger, at der til gengæld er skadevirkninger ved at tabe sig for hurtigt.

”Det er videnskabeligt veldokumenteret, at når mennesker med overvægt taber sig hurtigt, stiger deres risiko for at dø. Der er altså en generel bivirkning ved alle slankekure, der giver hurtige vægttab på kort tid, da det belaster kroppen og giver den fysiologisk stress,” fortæller Per Brændgaard.

”Der ligger naturligt miljøgifte i kroppens fedtdepoter. Så længe de ligger der, gør de ingen skade, men når fedtet bliver frigivet gennem en slankekur, kommer miljøgiftene ud i blodbanen, hvilket belaster kroppen, da den bliver forgiftet og derfor skal modarbejde det. Jo hurtigere man taber sig, jo mere bliver kroppen altså belastet af indre forgiftninger, og derfor er det sundere at holde en stabil overvægt,” forklarer han og understreger samtidig, at dette sker både ved hurtige vægttab og ved forbigående, hvor man taber sig og tager på igen – den såkaldte yoyovægt.

Få 6 nr. af Q + 2 sæt Flora Danica-sengetøj for kun 899 kr.

Holistisk tilgang

Kirsten Østergaard Poulsen, der er fremtidsforsker og grundlægger af Firstmove, følger firstmoverne, der satte gang i sundhedsbølgen i starten af 00’erne, hvor de bl.a. gik imod slankeregimerne for i stedet at hellige sig den hele og naturlige sundhed og livsstil.

”Medierne henvender sig som oftest til den brede befolkning, der endnu ikke er kommet med på denne bølge, som betragter sundheden mere holistisk,” lyder hendes forklaring.

”Firstmoverne har afskrevet slankekurene, da det går ud over nydelsen og sundheden, der for dem er forbundet med smil, humor og latter. De har styr på sundheden, da det er en del af deres livsstil. Det handler ikke kun om den rigtige, naturlige ernæring, men også om at føle velvære ved maden og nyde den igen, hvilket et pålagt koncept, som en slankekur eller diæt ikke kan gøre. Under palæobølgen tog de derfor elementer ud, som gav god mening i forhold til sundheden, men de fulgte den ikke slavisk.”

Den holistiske tilgang til mad og livsstil hos firstmoverne har allerede sat sine spor i slankelandskabet, hvor store firmaer som f.eks. Weight Watchers har indset, at de må skifte kurs for at holde på deres kunder.

LÆS OGSÅ: Hollandske Jolan til danske kvinder: Glem nu de slankekure!

Mad som medicin

Til gengæld ser fremtidsforsker Kirsten Østergaard Poulsen store skift på vej, hvis vi følger firstmoverne. Ifølge fremtidsforskeren kommer vi i fremtiden til at anskue fødevarer som en sundhedskategori, ligesom vi tidligere gjorde det med kosttilskud og medicin. Som en investering i vores krop og velvære bliver vi derfor meget opmærksomme på, hvad der ryger indenbords. Det stiller krav til fødevarernes funktionelle egenskaber, hvor vi vil vide, hvordan de påvirker vores krop, bliver optaget og nedbrudt.

”Vi kommer til at betragte maden som medicin og kigge på fødevarernes syre- og baseværdi, når vi sammensætter vores måltider, så vi kan få et liv uden allergier og ubalance i kroppen. Ligesom vi allerede så småt ser det nu, kommer vi til at bruge og kontrollere bakterier aktivt som kombucha og mælkekefir for at vedligeholde kroppens cyklus og holde tarmfloraen i balance. Maden skal være et brændstof, der holder motoren i gang på langt sigt. Vi kommer til at vurdere det enkelte måltids sammensætning og mæthedseffekt, der både skal mætte fysisk og mentalt med smagsintensitet,” lyder det fra Kirsten Østergaard Poulsen.

Hun forudser også, at vi kommer til at mindske portionerne i forhold til overspisning og droppe kødet eller bruge det som pynt i stedet.

Bevidstheden om samt ansvaret for, hvad vi propper i munden, bliver altså i fremtiden hos os selv, hvis Kirsten Østergaard Poulsens firstmovere får lov at bane vejen. Men betyder det så, at det er ved at være slut med spøjse slankekure og mærkværdige spisetrends?

”I bund og grund kommer vi til at skippe dem, da der kommer mere fornuft ind i vores måde at spise og leve på,” lyder det fra Kirsten Østergaard Poulsen, som tilføjer:

”Men der skal nok stadig være nogen, der kommer med noget smart pr-mæssigt. Mængden af kure og diæter vil dog falde over tid. I stedet vil forskningen måske komme til at vinde ind, hvis der kommer flere veldokumenterede retningslinjer for gode måder at spise på.”

Sundhedscoach Per Brændgaard tilslutter sig, selv om han ikke ser det ske lige med det samme.

”Jeg er desværre ret pessimistisk med hensyn til bevidsthedsudviklingen, som går langsomt frem, og især langsomt inden for mad. Så der vil være et stort marked for bullshitkure mange år ud i fremtiden. Til gengæld ser jeg flere og flere, som tager afstand fra den mentalitet og det menneskesyn, som slankekure er et udtryk for. De accepterer fedt på kroppen og ser det som noget sundt og lækkert, der ikke nødvendigvis skal fjernes fysisk eller photoshoppes væk, og det er da kun positivt.”

 

Læs mere om: