https://imgix.femina.dk/media/article/ditte_valloe_primaer.jpg
Selvudvikling

Smuk
– og langt fra idealet

19. maj 2019
af Ditte Vallø
foto: Nellie Møberg
Aldrig har Ditte Vallø hvilet så meget i sig selv og sin krop 
som nu, selv om hun er længere fra skønhedsidealet end nogensinde. Hvor hendes krop tidligere var til for at høste ros fra kvinder, 
samfundet og mænd, er hun fri i dag. Få hendes historie her.

Jeg har aldrig hvilet så meget i mig selv og min krop, som jeg gør nu. Selv om jeg er længere fra skønhedsidealet end nogensinde (jeg er jo hverken blevet yngre eller tyndere). Jeg siger ikke, jeg er smukkere nu, end jeg nogensinde har været før. Langtfra faktisk. Men jeg har aldrig følt mig så meget hjemme i min krop, som jeg gør nu. Jeg behøver ikke udefrakommende ting eller andre menneskers bekræftelser for at føle mig smuk. Jeg synes oprigtig talt, jeg er dejlig, som jeg er. En stor del af processen tilfalder tid og modenhed. Jeg er nemlig ved at blive voksen. Jeg har prøvet en masse forskellige ting og gjort mig en masse erfaringer i livet. Jeg har fejlet mange flere gange, end jeg har opnået succes. Jeg har overlevet svære ting og følelser, men har lært, at alt har en plads i livet, og at alt kan lære én noget. Jeg har fundet ind til, hvem jeg er, og hvilke værdier der er sande for mig. Jeg har måttet se på mine knap så gode sider og enten arbejde på dem eller acceptere mig selv, som jeg er – og det samme har jeg gjort med min krop.

Find dit eget ideal

Min krop har ændret sig igennem de forskellige faser af mit liv, og nu er jeg nået til den fase, hvor det ikke er nogen ungpigekrop, jeg har, men en voksen kvindes. Jeg har måttet erkende, at jeg ikke længere kommer til at leve op til samfundets ideal om at være ung og smuk – og det er okay. Faktisk er det gået op for mig, at vi slet ikke behøver at efterleve idealer, da de jo ikke er lov. Snævre skønhedsidealer hænger jo ikke sammen med virkeligheden, da skønhed jo ikke kun defineres ud fra tid og kultur, men er et subjektivt begreb. Når man kigger på skønhedsidealer gennem tiden og i forskellige kulturer, bliver det klart, at ALT har været et ideal på et eller andet tidspunkt. Derfor giver det slet ikke mening at prøve at efterleve andres definition på skønhed, men i stedet finde sin egen. Derfor har jeg omdefineret mit eget skønhedsideal til kun at være afhængigt af, hvordan jeg ser mig selv, og ikke af hvordan omverdenen ser mig.

Læs også: Ditte Vallø: Panik i prøverummet

Min krop – mit valg

Først var min krop til for at leve op til samfundets normer og høste accept hos andre piger/kvinder. Så var min krop til for mænd. Deres anerkendelse og begær var afgørende for min selvtillid og mit selvbillede. Så var min krop til for børn, der voksede i og af den. Nu er der heldigvis ikke andre, der bestemmer over den, nu er den bare til for mig – og jeg er endelig fri! Når man bliver voksen, går det op for én, at man ikke ”skal” noget som helst her i livet, men er herre (eller dame) over eget liv og egen krop. Min krop – mit valg! Min sensualitet er ikke længere bundet op på, hvad andre synes om min krop. Eller på et selvbillede, der kræver makeup og lækkert lingeri, for at jeg kan føle mig attråværdig. Nu tør jeg være nøgen i mere end én forstand. Jeg kan føle mig sexet uden noget på, med viltert hår og uden makeup. Jeg kan både se mig selv i øjnene og i spejlet. Jeg ser en frodig kvinde, en voksen kvinde, der hviler i sig selv og sin krop. En kvinde, der ved, hvem hun er, og hvad hun kan lide. En frigjort kvinde, der ikke behøver at slukke lyset i soveværelset, og som hverken skammer sig over sin krop eller sin lyst. Mit fokus er rykket fra, hvordan noget ser ud, til, hvordan det føles, derfor tør jeg nu give slip og give mig hen. Og det tror jeg faktisk, andre mennesker finder langt mere tiltrækkende end proportioner på en krop.

Læs også: Ditte Vallø: Kom ud af hamsterhjulet

Ligesom jeg har præferencer, når det gælder mænd, så har jeg også en personlig præference for, hvad jeg synes en lækker kvinde er. Her hælder jeg helt klart til barmfagre, bredhoftede, blonde skandinaviske kvinder. Jeg har altid været facineret af vikingekulturen og i særdeleshed af vikingekvinder, der enten var stærke krigerinder, respekterede matriarker og husbestyrerinder eller urtekyndige kloge koner, der kendte til alle kvindelivets mysterier. Efterhånden som jeg er blevet voksen, har jeg mere og mere kunnet spejle mig i de kvindeidealer.

Jeg er modergudinden

Jeg har fundet ind til min kvindelighed og den power, der ligger i at være kvinde. Vi er ikke kun et sexobjekt for mandens fornøjelses skyld, vi er en del af jordens skaberkraft. Naturen kalder vi for Moder Jord, og de kvaliteter, vi tillægger hende, tilfalder også os kvinder. Vi snakker om kvindelig urkraft. Hvor enorm styrke, vilje og vildskab går hånd i hånd med omsorg, kærlighed og skønhed. Jeg er begyndt at føle mig mere som en del af livets cirkulære cyklus og er nu trådt ind i et nyt afsnit af min livscyklus. Den del, hvor jeg ikke længere er den unge fristerinde, men den sensuelle moder – og jeg føler mig sexet og hjemme i min krop som aldrig før!

Jeg er ikke længere den unge kvinde, det struttende forår, hvor alt er nyt, spirende og spændstigt. Jeg er den voksne kvinde, jeg er højsommeren, solvarm, moden og sødmefuld. Hvor frugterne i overflod hænger tungt på grenen.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også