Elsk din krop

”Når jeg spiste, var det aldrig med nydelse. Det var altid ’guilty pleasure’”

Utallige kure og en hård kamp mod kiloene, der alligevel altid sneg sig på. Karina Rosenberg følte sig som en kæmpe falliterklæring og kunne aldrig nyde et måltid. Men så begyndte hun at spise intuitivt.

Ingen mad efter klokken 18, palæokur, Vægtvogterne og fastekure. Karina Rosenberg har siden teenageårene været igennem flere kure, end hun kan huske. Alle sammen for at nå en idealvægt på 58 kilo – en vægt, der langtfra kom nemt til hende. For Karina lå gerne 10-15 kilo over det ambitiøse mål, og da hun vejede mest, viste badevægten 95 kilo.

”Vægt fyldte utrolig meget, og alt gik op i at tælle kalorier. Jeg tabte mig fint, imens jeg var på kur, men så var jeg altid pisseræd for at tage på igen, hvilket jeg også altid gjorde – og gerne lidt til. Så skammede jeg mig over, at jeg ikke formåede at holde vægten, og det resulterede i, at jeg enten overspiste eller sultede mig selv, indtil jeg begyndte en ny kur,” siger Karina, der i dag er 32 år gammel.

Fik ros for vægttab 

Det var allerede omkring 10-årsalderen, hun gennem medier og reklamer begyndte at bide mærke i, at det var attraktivt at være tynd. Samtidig fik små bemærkninger fra familiemedlemmer hende til at registrere, at hun ikke var helt spinkelt bygget. Måske kommenterede de i sjov på hendes barnestruttende mave eller foreslog, hun skulle spise mindre. I gymnasiet begyndte Karina for alvor at kæmpe for at holde vægten nede, og over en sommerferie tabte den 169 centimeter høje pige sig adskillige kilo.

”Dér fik jeg for alvor øjnene op for at være på kur, for pludselig fortalte folk mig, at de kunne se, jeg havde tabt mig, og at jeg så godt ud. Fyre, der ikke havde ænset mig før, begyndte at lægge mærke til mig, og et par veninder spurgte ovenikøbet, om jeg havde anoreksi. Det tog jeg som et stort kompliment,” husker hun.

Læs også: Sabrina gik fra str. 32 til at være plus size-model: "Jeg var træt af at ligge i krig med min krop"

Derfra var hendes forhold til mad og vægt i årevis en rutsjebane af diæter, vægtstigninger og vægttab. For Karina blev i perioder meget tynd. Når kalorietællingen satte ekstra hårdt ind, kom hun helt ned under de 60 kilo, hun higede efter.

”Men det gjorde mig jo ikke lykkelig at være tynd og sulten. Jo, jeg blev glad, når jeg fik opmærksomhed og anerkendelse, men jeg var ikke rigtig glad, for som regel stræbte jeg hele tiden efter at tabe mig mere, og jeg var stadig altid bekymret for at blive tyk igen.”

Da hun kom i fast parforhold begyndte kiloene at sætte sig fast, og hun hoppede stædigt fra den ene kur til den anden.

”Jeg var så ulykkelig og følte mig som en kæmpe falliterklæring, når jeg steg op på en vægt. Uanset hvad den og spejlet viste, så jeg altid kun noget, der kunne blive bedre,” siger Karina.

”Kurene gjorde mit liv så restriktivt og struktureret, at jeg næsten ikke kunne fungere. Alt gik op i kalorier og vægt, og de her rigide madplaner var så svære for mig at efterleve, for jeg elsker i virkeligheden at lave mad og at spise den, men når jeg spiste, var det aldrig med nydelse. Det var altid ’guilty pleasure’.”

Læs også: Yoyo-vægt kan være farligere for dig, end stabil, let overvægt 

Det sociale liv 
blev påvirket

Udefra var det måske svært at se, hvor meget Karina bekymrede sig om sin vægt, men især i hendes sociale liv fyldte det meget.

”Når jeg var ude at spise, sad jeg bare og gloede på menukortet og var fuldkommen besat af, hvor mange gram grøntsager der mon var i det ene, eller hvor mange kalorier der var i det andet. Hvis jeg var på kur, var der som regel heller ikke plads til alkohol, og ud over at jeg holder meget af at drikke vin, var det svært, at jeg hver gang skulle forklare selskabet, hvorfor jeg takkede nej.”

Efter Karinas første søns fødsel for seks år siden fulgte en fødselsdepression, og det var i arbejdet med at bearbejde den – indså Karina – hun også måtte ændre sit forhold til sin vægt.

”Hele mit selvbillede blev sat under lup i den periode, og jeg var nødt til at acceptere, hvem jeg var – ikke bare i min nye rolle som mor, men også at jeg er et menneske, der skal leve og ser ud, som jeg nu gør. Det gjorde mig jo ikke glad, når jeg hele tiden efterstræbte et look og et skønhedsbillede, jeg alligevel ikke kunne matche. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ikke længere ville undertrykke hverken mig selv eller min lyst til mad,” siger Karina, der i dag spiser intuitivt. Det vil sige, hun spiser, hvad hun har lyst til, når hun har lyst til det.

”Det er ikke ensbetydende med, at jeg spiser junkfood hele tiden. Jeg spiser sundt, fordi det giver mig velvære, men jeg mærker efter i min krop. Hvis jeg har brug at spise en hel pose chips, så er det det, jeg gør. Men det sker paradoksalt nok ikke så tit længere. Det er, som om jeg har fundet kontrollen ved at slippe kontrollen.” 

Befriende power

Karina var på sin sidste kur i 2015, og hun ved ikke, hvad hun vejer nu, for hun har smidt sin badevægt ud – men hun anslår, at den nok ville vise omkring 80 kilo.

”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg har helt accepteret det, for det er en proces, jeg stadig arbejder med. Men at slippe fokus på, hvor meget jeg vejer, og hvad jeg må spise, har givet mig meget mere energi til at fokusere på andre aspekter i mit liv, og jeg tænker meget mindre over, hvad andre tænker om mig. Ja, jeg har fedt på kroppen, men det er jo ikke, hvem jeg er. Jeg er og kan så meget andet, og at blive klar over det har givet mig meget mere selvværd i stedet for den selvtillid, jeg en sjælden gang mærkede, når jeg tabte mig. Jeg har fundet en masse power, jeg ikke vidste, jeg havde, og det er ekstremt befriende,” siger Karina og tilføjer med smil i stemmen: ”I øvrigt bliver jeg den rene kaktus, når jeg er sulten, så jeg har helt sikkert været ulidelig at være sammen med, når jeg har været på kur.”

Læs også: Ida Rud: Kropsaktivisme handler om, at vi alle finde ro, selvtillid og selvværd i, hvem vi er"

Karina afviser ikke, at hun måske en dag får lyst til at tabe sig, men hun er meget opmærksom på, at hun ikke må miste erkendelsen af, at hun grundlæggende er god nok.

”For mig har det jo netop handlet om at udskifte idealerne. Tidligere var det at se ud på en bestemt måde, fordi jeg troede, det gjorde mig lykkelig. Men det var det indeni, jeg skulle arbejde med, ikke mit ydre,” siger Karina.

”Så ja, i dag er jeg lidt rundere, end jeg har været, men jeg er også på mange måder gladere for mig selv. Nu er mit mål med min krop at føle mig stærk og glad, og ud over at jeg spiser sundere end før, træner jeg også mere, men det er, fordi det føles godt. Det er ikke for at blive tynd eller piske mig selv for at forsøge at opnå noget umuligt.”

Hvad er intuitiv spisning?

Karina spiser såkaldt intuitivt. 
Intuitiv spisning gør op med idéen om, at man kun kan få en sund krop ved at tælle kalorierne og efterleve forskellige diæter. Til gengæld fokuserer intuitiv spisning på, at man genvinder sit medfødte afslappede forhold til mad, lytter til kroppens natur-
lige behov, og nyder det, man har lyst til at spise 
ud fra følgende præmisser:

∙ Spis, når du føler rigtig sult, og stop, når du er mæt

∙ Håndtér dine følelser uafhængigt af mad – 
ikke ved at spise (eller sulte)

∙ Ingen madvarer er forbudt – du må spise alt, 
så længe det er i overensstemmelse med din krops behov

Du kan blandt andet læse mere om intuitiv spisning i 
bogen ”The Intuitive Eating Workbook” af Evelyn Tribole 
og Elyse Resch (New Harbinger Publications, 2017)

Vild med Q? Så følg @curvy_kandi på Instagram

Læs mere om: