https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/oktober/depressionsucks1prim.jpg
Selvudvikling

Hop i et par depression-sokker og støt mennesker med depression

1. oktober 2014
af Malene Fich Weischer
foto: Depressionsforeningen
Det ”stinker” at lide af en depression. For mange er det ikke bare hårdt, ulidelig og invaliderende at leve med en depression. Det er også ekstremt skamfuldt. Men det skal der sættes en stopper for nu. For ingen skal kæmpe alene!

I dag er det dagen for de orange sokker. Eller rettere: I dag er det den officielle European Depression Day, og i den anledning vil Depressionsforeningen sætte fokus på det svære liv som depressions-ramt.

Dette gør de med kampagnen #DepressionSucks, hvor de har fået en rækkke kendte og mindre kendte ambassadører til at hoppe i et par orange sokker og tage et billede af sig selv med hashtagget #DepressionSucks og dele det på de sociale medier, du er en del af.


Peter Aalbæk er også hoppet
i de orange strømper for at
støtte kampagnen

Hvorfor er kampagnen nødvendig?

Men er det virkelig nødvendigt med en kampagne som denne? Ja, lyder det klart fra Depressionsforeningen, som uddyber:

- Fordi vi gerne vil give de depressionsramte håb, støtte og værkstøjer til at komme gennem sygdommen. Ca. 150.000 danskere lever med og lider lige nu af sygdommen depression. Hver 6. af os bliver ramt af den i løbet af vores liv, og kun de færreste af os slipper for at komme i berøring med sygdommen.
Det kan være smertefuldt, ensomt og invaliderende at lide af depression. Mange føler skam og håbløshed og fortvivlelse. De kan have svært ved at bede om hjælp.

Mere opmærksomhed omkring depression

- Det er DepressionsForeningens håb, at vi med denne kampagne kan få skabt opmærksomhed omkring sygdommen og give folk en anledning til at være opmærksomme på deres medmennesker. Måske er der en i nærheden, som har brug for en hånd. Som depressionsramt har du - ud over god og effektiv behandling - brug for nogen, der indgyder håb og tilbyder støtte og forståelse. Ingen skal kæmpe kampen alene.

Se de kendtes strømpebilleder og mere om kampagnen på facebook

Mere om depression:

Læs også