Depression

3 kvinder fortæller: Sådan føles det at tage lykkepiller

3 kvinder fortæller: Sådan føles det at tage lykkepiller

3 KVINDER FORTÆLLER: SÅDAN FØLES DET AT TAGE LYKKEPILLER

 

"Før var der sort, pillerne gjorde det gråt" 

Hvem: Kvinde, 41 år.
Hvor længe: Har spist lykkepiller i otte år.
 
Hvorfor begyndte du at spise lykkepiller? 
– Jeg blev sygemeldt med stress. Det var startet med voldsom præstationsangst i forbindelse med mit studie. Da jeg blev sygemeldt, var det lige så meget på grund af det, der skete på hjemmefronten som på mit arbejde. Der skete for meget på en gang med parforhold, nyt hus, lille barn, fertilitetsbehandlinger, to graviditeter uden for livmoderen, der førte til indre blødninger osv. 
 
Jeg vidste ikke, om det at tage piller var den rigtige beslutning, men jeg havde to veninder, der tog dem, og de foreslog det. Ellers havde det aldrig været noget, jeg havde overvejet. For mig var det at spise lykkepiller, noget man talte nedladende om. Det var ikke en løsning, men en måde at lægge låg på problemerne. Men jeg var desperat. Jeg havde svært ved at håndtere min hverdag og havde angstanfald, der var så voldsomme, at jeg ikke kunne fungere. 
 
Hvordan foregik det, da du fik pillerne?
– Samtidig med, at jeg bad om pillerne, bad jeg også om at komme til en psykiater. I mit hoved har det aldrig givet mening at tage medicin uden at gøre noget andet. Og den psykiater, jeg fik, er ikke sådan en, der bare udskriver piller, men en som jeg også har samtaler med. Vi har brugt årevis på at gå igennem hele min livshistorie.
 
Hvordan virkede pillerne? 
– De lagde låg på mine udsving. De løste ikke mine problemer, men gav mig måske større handlefrihed til at finde løsninger andre steder. Hverdagen blev mulig at håndtere, men måske kunne det også være blevet muligt med andre metoder. 
 
 
Var der bivirkninger?
– Jeg oplever mest bivirkninger i forbindelse med op- og nedtrapning. Det er f.eks. oversensitiv hud og voldsomme svedeture om natten og mareridt. Jeg har i flere år gerne villet holde op med at spise pillerne, og har prøvet fem-seks gange, men har fået det helt forfærdeligt. Det er ikke svært at starte på medicin og ret hurtigt at mærke en effekt. Problemet er, at ingen har fortalt mig, hvor svært det er at stoppe igen. Hver gang jeg prøvede, troede jeg, at jeg var vanvittigt syg. Indtil jeg - først i løbet af det sidste år - har opdaget, at det er medicinen og nedtrapningen, der får angsten til at blusse voldsomt op. Men nu ved jeg, at nedtrapningssymptomerne varer i en uge, og så går det over. Og så har jeg sammen med min psykiater langt en plan for nedtrapning. Lige nu får jeg laveste dosis og regner med at være medicinfri om et par måneder. 
 
Hvad gjorde, at du fik det godt igen?
– Jeg har ændret hele mit liv. Jeg er blevet skilt og har skiftet job. I dag er jeg yogalærer og har skabt et liv med nogle rammer, der fungerer for mig, og hvor jeg kan justere min hverdag efter mit energiniveau. Før var der sort, pillerne gjorde det gråt, men det er yogaen, de nye rammer og udtrapningen, der har gjort det blåt og lyst igen. For mig var medicinen ikke løsningen, men en mulighed for at holde mig oven vande, mens jeg fandt den. Medicinen har ikke givet mig nogen ressourcer, men den har lagt en dæmper på mine voldsomme udsving.
 
Hvad ville du gøre, hvis du igen fik det dårligt?
– Jeg ved, at jeg aldrig vil tage antidepressiv medicin igen - det er simpelthen for svært at stoppe med den igen. Jeg ville finde andre løsninger. I dag ved jeg, hvad der hjælper mig: restorativ yoga, en rolig hverdag uden store krav, værdifulde og vigtige samtaler med få mennesker, at komme til min psykiater en gang om måneden, at have en åben linje til min mor, der er min tætteste kontakt, massage, kropsbehandlinger, sund kost, fiskeolier, at komme ud i naturen og se himlen og vandet. Jeg har en hel værktøjskasse.
 
LÆS OGSÅ: Sådan føles det at få at vide, at man er disponeret for depression

 

"Jeg havde brug for at få hjælp til at få lagt bare lidt ro på"

Hvem: Kvinde, 43 år.
Hvor længe: Har spist lykkepiller i tre år.
 
Hvorfor begyndte du at spise lykkepiller?
– Fordi mit nervesystem var oppe at ringe hele tiden. Fordi jeg ikke kunne slappe af, selv om jeg havde mulighed for det. Jeg sov dårligt, jeg var konstant bekymret og på vagt, som om tusind farer lurede rundt om hjørnet anytime. Og pga. dårlig søvn, blev det bare forstærket. Jeg var så presset, og samtidig var jeg helt paralyseret. Isolerede mig. Orkede intet, men paradoksalt med hele systemet oppe at ringe hele tiden. 
 
Så jeg havde brug for at få hjælp til at få lagt bare lidt ro på, så jeg måske kunne opnå bare at være på et normalt udgangspunkt. Jeg havde tidligere fået henvisning til psykolog fra min læge. Depression, mener jeg, henvisningen lød på, men egentlig har jeg ikke været depressiv. Jeg havde døjet med, hvad jeg senere har fattet var langtidsstress, som havde sat sig. Det var rart nok at tale med en psykolog, men det rykkede ikke rigtig noget vildt. Jeg har læst og gjort ved, og egentlig vidste jeg godt, hvad jeg burde gøre, men jeg havde ikke overskud til at gøre alle de ting, der kunne prøves af: sund mad, meditation, lange gåture, trække stikket i en måned. Den slags. Jeg blev nødt til at få hjælp til at få lidt mere overskud, så jeg faktisk kunne tænke klart og gøre noget.
 
Hvordan virker de?
– Jeg synes, det er virkelig svært at sige. For mig var der ikke en ”wauw, mit liv er ændret-reaktion”, som nogle oplever. Men jeg synes, at der måske faldt lidt mere ro på mit nervesystem. Jeg har ikke så mange skrækscenarier indeni hovedet. 
 
Hvornår begyndte de at virke?
– Måske efter tre-fire uger. Men som sagt var der ikke en voldsom virkning. Jeg gik hos psykiateren hver 14. dag, fire-fem gange, og hun satte dosis op løbende. 
 
Var der bivirkninger?
– Ikke umiddelbart. Jeg har siden skiftet til en anden type medicin og tilbage til den første medicin, men på højeste dosis. Og jeg er blevet tykkere og tykkere. Men jeg ved ikke, om jeg udelukkende kan skyde skylden på pillerne.
 
Hvad gjorde, at du fik det godt igen?
– Det er svært at sige. Jeg vil sige, at jeg stadig har et alert nervesystem, men pillerne har gjort, at jeg kunne mærke mig selv lidt bedre og tænke mig om. Og bl.a. ændre ting i mit privatliv og mit arbejdsliv, som passer bedst til mig. 
 
Hvor lang tid tænker du, at du skal fortsætte med at tage dem?
– Jeg går faktisk og tænker på, om jeg skulle trappe lidt ned. For at teste, hvordan jeg har det nedenunder pillerne. Men jeg ved også, at det først sker, når jeg er i en periode, hvor jeg har overskud til at tage faldet, hvis der skulle komme sådan et.
 
KØB et abonnement: Få 3 nr. af Psykologi for kun 119 kr. – eller vælg imellem vores håndplukkede velkomstgaver her
 

"Jeg blev ikke gladere eller fik mindre angst"

Hvem: Kvinde, 58 år.
Hvor længe: Spiste lykkepiller i cirka otte måneder.
 
Hvorfor begyndte du at spise lykkepiller?
– Fordi jeg var stresset igennem en lang periode. Jeg begyndte at sove dårligt, og så led jeg af angst og bekymring. Jeg havde en mand, der løj og havde affærer. Det gjorde mig utryg og vred, men jeg kunne ikke overskue at gå fra ham. Set i bakspejlet skulle jeg da hverken have accepteret mit ægteskab eller vilkårene på min arbejdsplads. Jeg var ikke deprimeret, jeg var bare bange og utilfreds, men jeg anede ikke, hvordan jeg skulle gøre noget ved det. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg ville ønske, at min farmor og farfar havde levet, så kunne de jo invitere mig på sommerferie, som da jeg var barn. De ville ikke have sagt ”hvad synes du selv?” eller ”hvad er det værste, der kan ske?”, de ville have sagt: ”Folk er bare nogle røvhuller, kom, nu bælger vi ærter og skraber nye kartofler”. De ville også have sagt, at verden var af lave, og at alting gik for stærkt, og de ville have haft ret! For ærligt talt: Det, jeg fejlede dengang, var ikke noget mentalt - det var ganske almindelig livsduelighed og -evne, jeg var nede på. Det at kunne klare livets nedture og træffe modige, selvstændige beslutninger var jeg som andre i min generation ikke særlig godt opdraget til hjemmefra: Mine forældre har ikke kunnet lære mig, hvordan man tackler modgang eller siger fra. De ville bare gerne have, at jeg skulle lykkes og ikke lave for meget postyr eller miste mit ”gode” job eller min ”gode” mand.  
 
Hvordan virkede pillerne?
– Selve den antidepressive effekt, der skulle sætte ind efter nogle uger, kom ikke. Jeg blev ikke gladere eller fik mindre angst. Det virkede mest som at få en hammer i hovedet. Jeg ville ellers rigtig gerne have haft, at de havde virket på mig, det ville da have været nemt. I stedet oplevede jeg en slags kemisk ”nu holder du kæft og går på arbejde-pille og glemmer dine ægteskabelige problemer”. 
 
Var der bivirkninger?
– Ja, og de var slemme i mit tilfælde i starten, men måske var de til dels også psykologiske. Jeg var bange for at tage piller. Men de gjorde mig apatisk. Jeg kunne ikke blive rigtig glad eller grine. Faktisk følte jeg mig mere deprimeret med dem end uden. Jeg havde metalsmag i munden, mundtørhed, jeg havde summen i fødder og fingre, og jeg havde ingen fornemmelse af, at jeg nogensinde ville få lyst til sex igen. Det tog faktisk også noget tid, efter jeg droppede dem, før jeg kunne mærke lyst. 
 
Hvad gjorde, at du fik det godt igen?
– At jeg sagde mit job op og blev skilt. I dag er jeg glad for, at pillerne ikke virkede, for det har tvunget mig til at acceptere, at livet ikke kun er fedt, og det mærkelige er, at angsten er helt væk. Den forsvandt fra den ene dag til den anden af sig selv.
 
Hvad ville du gøre, hvis du igen fik det dårligt?
– Jeg ville ikke selv tage pillerne igen, men jeg har været meget forsigtig med at skræmme andre fra pillerne, hvis de har det dårligt. Og jeg har set masser af eksempler på folk, der har fået det meget bedre af lykkepiller. 
 
 

 

Læs mere om: