finansfobi
Mental sundhed

Finansfobi: Er du bange for din netbank?

Svedige håndflader. Uro i kroppen. Hjertebanken. Katastrofetanker. Sådan er der nogle, der får det, når det er tid til at tjekke netbanken. Bliv klogere på finansfobi, og find ud af, hvordan du tackler angstsymptomerne, der opstår, når der står privatøkonomi på to-do-listen.

De fleste af os har prøvet at få paniklignende symptomer, hvis der pludselig dumper en stor regning ind i indbakken, eller den økonomiske situation med et ændres. Det er helt normalt. Men for rigtig mange mennesker er dét at forholde sig til sin egen privatøkonomi på hverdagsniveau så angstprovokerende, at blot det at skulle tjekke netbanken eller betale en regning er forbundet med ekstreme mængder af ubehag. Også selvom alting egentlig ser fornuftigt ud. For mange udvikler det sig til en reel finansfobi. 
 
 
Tilbage i 2003 lavede en professor fra Cambridge University, Brendan Burchell, en undersøgelse, der viste, at op mod halvdelen af alle briter led af en eller anden form for finansfobi. Selvom vi ikke kender det præcise tal i Danmark, så giver den britiske undersøgelse en indikation af, at finansfobi er et meget udbredt problem. 
 
De ubehagelige symptomer, der dukker op, kan få mange til helt at undgå at forholde sig til økonomien, hvilket på lang sigt kan få store personlige og finansielle konsekvenser. Og nej, det er ikke kun folk med en lav indkomst og røde tal på bundlinjen, der bliver ramt. Finansfobi rammer alle samfundslag og kan lige så vel være et fænomen, der rammer millionæren som en med en lav indkomst. 
 
Ifølge psykolog Emilie Assentoft, der har arbejdet med mange personer, der lider af forskellige former for fobier og angsttilstande, kan finansfobien komme til udtryk på mange måder og ses både i forhold til vores følelser, automatiske tanker, kropslige reaktioner og adfærd, når emnet lander på privatøkonomi. Ud over følelsen af angst og de kropslige angstfornemmelser, såsom spændinger, høj puls, kvalme og ondt i maven, nævner Emilie nogle af de automatiske tanker, der typisk kan opstå, når man f.eks. skal til at tjekke sin netbank: ”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det dér, det kommer aldrig til at løse sig, og det er alt for overvældende for mig”. 
 

Angsten tager over

De tanker, der opstår, når man skal til at tjekke sin konto eller betale en regning, kan være så overvældende, at angsten tager over. Det kan føre til en adfærd, hvor folk helt opgiver at forholde sig til deres økonomi. Folk med finansfobi ved sjældent, hvad der står på kontoen, og der kommer ofte rykkere på regninger, fordi de simpelthen ikke bliver betalt til tiden. Det betyder dog ikke, at økonomien ikke er i tankerne.
 
– Man kan tænke meget på sin privatøkonomi, men uden at gøre noget ved det. Man bliver ved med at tænke over, hvordan kontoen mon ser ud, og føler skyld og dårlig samvittighed over ikke at gøre noget, forklarer Emilie Assentoft.
 
Konsekvenserne af at undgå at tage hånd om sin privatøkonomi kan i værste fald være store økonomiske problemer. Man kan f.eks. blive indkaldt til fogedretten på grund af ubetalte regninger eller miste sin bolig, hvis huslejen ikke bliver betalt. Det er såkaldt worst-case, men ifølge Emilie Assentoft, så kan fobien selv i mild grad medføre store personlige konsekvenser.
 
– Hvis man konstant er nervøs over sin økonomi, fratager man sig selv rigtig meget glæde i hverdagen. Man får måske også problemer med lavt selvværd og tilbagevendende angst og stress. Det kan også nemt gå ud over ens relationer og parforhold, hvis der aldrig er styr på økonomien, og man f.eks. ofte må låne penge, fortæller Emilie Assentoft.
 
LÆS OGSÅ: 3 tegn: Kender du en, der har et forstyrret forhold til penge?
 

Overdreven kontotjek

Tænker du lige nu, at du bestemt ikke lider af finansfobi, fordi du tjekker din netbank konstant, så bliver du måske overrasket. Denne adfærd er ifølge Emilie Assentoft også ofte forbundet med en form for finansfobi.
– En adfærd ved finansfobi kan også komme til udtryk ved, at man tjekker sin netbank eller finanser helt overdrevet. Næsten som besat. Dog uden, at man gør noget ved det, hvis der er problemer. Ved konstant at tjekke saldoen, kan det være en måde at blive ved med at dunke sig selv i hovedet og vedligeholde et lavt selvværd omkring økonomien, siger Emilie Assentoft om denne type adfærd. 
Der findes også nogle med finansfobi, der prøver at få styr på deres privatøkonomi ved at spare helt vildt uden, at det egentlig er nødvendigt. Fornemmelse af, at der aldrig er styr på økonomien, kan drive folk til helt at undgå at bruge penge og i værste fald få det fysisk dårligt, hver gang der skal købes ind til aftensmaden eller bruges penge på noget som helst. 
– Man fratager sig selv rigtig meget nydelse ved at spare så meget. Man fratager sig mange lækre ting i hverdagen, fordi man aldrig synes, man har råd. Det kan også gå ud over ens sundhed, fordi man ikke bruger penge på nødvendige ting, forklarer Emilie Assentoft om denne adfærd. Det kan f.eks. være tandlægebesøg, medicin eller blot sund mad, der bliver sparet på, selvom mange blot ved at have et bedre overblik, sagtens ville have råd til det hele.
 

Underliggende overbevisninger

Når man snakker om finansfobi, snakker man ikke nødvendigvis om at være i økonomiske vanskeligheder. Det kan blive en konsekvens, hvis man ikke forholder sig til sin situation, men man kan sagtens have en god indtægt og balance i økonomien og stadig få paniske symptomer, når elregningen skal betales, eller fredagens bytur skal evalueres rent økonomisk. 
Ifølge Emilie Assentoft er det nogle underliggende kerneoverbevisninger, der er med til at skabe fobien. De ligger i vores underbevidsthed og kommer op og driller, når privatøkonomien skal håndteres. 
– Det kan være ”Jeg skal ordne det hele på én gang, ellers er det ikke godt nok, eller når jeg ikke har styr på økonomien, så betyder det, at jeg ikke er god nok som menneske”. Det kan også være, at man tænker, at man ikke fortjener at have det godt, og derfor skal leve i kaos, forklarer Emilie Assentoft om disse underliggende overbevisninger, der kan være med til at skabe angsten for netbanken.
Har du kerneoverbevisning om, at du kun er god nok som menneske, hvis der er 100 % styr på økonomien, er der rigtig meget på spil, når saldoen skal tjekkes. 
– Det kommer meget konkret til udtryk i form af et tal, om man egentlig er god nok eller ej. Tallet på bankkontoen bliver for mange et direkte udtryk for deres værd som mennesker, uddyber Emilie.
Hun forklarer yderligere, at disse tankemønstre om ens privatøkonomi kan være tillært fra forældrene, der selv har haft problemer med at håndtere økonomien. Det kan have ført til, at der aldrig er blevet snakket om økonomi i hjemmet, og man derfor ikke har fået et naturligt forhold til emnet. 
 

Høje krav til økonomien

Finansfobien kan også opstå fra meget høje krav og standarder, som kommer både fra samfundet og fra en selv.
– Selvom der ikke bliver snakker så meget om det, er der rigtig mange, der har lavt selvværd i forhold til, hvor meget de tjener. Vi lever i en meget materialistisk verden, hvor der konstant er fokus på, at man skal tjene mere og mere, forklarer Emilie Assentoft om nogle af de samfundsmæssige problemer, der kan være udløsende for fobien.
Det bliver nemt en ond cirkel, hvor man hele tiden ønsker, at der skal stå noget andet på ens konto, og man aldrig er tilfreds med tallet. Ligegyldigt, hvordan det ser ud. Det forstærker fobien, fordi der aldrig er ro omkring situationen, og det derfor aldrig er en positiv oplevelse at skulle forholde sig til økonomien.
Et led i at overkomme fobien er derfor ifølge Emilie Assentoft at fejre de små sejre og at være taknemmelig for det, man faktisk har tjent. Ellers bliver det en spiral uden ende, der blot fører til mere angst og stress omkring privatøkonomien.
 
KØB et abonnement: Få 3 nr. af Psykologi for kun 99 kr. – eller vælg imellem vores håndplukkede velkomstgaver her
 

Fire former for finansfobi – kender du typen?

 
Shopaholicen: 
Er du typen, der ikke kan styre dit forbrug og bare køber løs, kan det medføre finansfobi, da der sjældent er overblik over det økonomiske. 
 
Den nærige: 
Hvis du er meget nærig omkring dine penge, kan der også følge en god portion finansfobi med i købet, da du er meget nøjeregnede omkring dine økonomiske forhold, og enhver lille ekstraudgift kan hyle dig ud af den. 
 
Den uorganiserede: 
Er det svært for dig at få betalt regninger til tiden og bare generelt organisere dit liv, kan finansfobi også blive en konsekvens. Med rykkere, der lander i e-boksen, og en konto, der er ude af kontrol, kan angsten komme, når økonomien skal gennemses. 
 
Pessimisten: 
Frygter du altid det værste, så kan det også medføre angst for netbanken, da du altid tænker det værste om din økonomiske situation. Der vil derfor aldrig være nok på kontoen, og det kan derfor medføre angst at skulle tjekke den. 

 

“Netbanken symboliserer de muligheder, du har i livet”

 
Lige inden Camilla Rønde skal tjekke sin netbank stiger pulsen, og kroppen fyldes med angst. Tanker om hvad der venter hende, så snart hun har logget ind på netbanksappen bliver overvældende. Ligesom rigtig mange andre, så har Camilla et angstfyldt forhold til sin privatøkonomi. 
 
Camilla Rønde svinger imellem to forskellige typer af finansfobi. I perioder bliver netbanken tjekket konstant, mens den i andre perioder bliver meget forsømt. 
– I perioder tjekker jeg min netbank flere gange om dagen. Det bliver nærmest manisk. Men det betyder ikke, at jeg er bedre til at spare op af den grund, forklarer Camilla om sit forhold til sin netbank. I andre perioder bliver netbanken ignoreret, og hun undgår helt at blive konfronteret med tallet, der står og venter. 
– Når man logger ind på netbanken, bliver man på en måde konfronteret med sin egen uansvarlighed, fortæller Camilla, som langtfra er alene om at have frygt for at se sin økonomi i øjnene. 
Når Camilla skal tjekke saldoen på netbanken,  bliver det ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt økonomien er i balance eller ej. 
– Netbanken symboliserer de muligheder, du har i livet, mener Camilla, og for hende betyder det derfor, at hvis der ikke styr på økonomien,  kommer det til at symbolisere, at hun ikke har styr på sit liv. 
Tallet på kontoen er også meget nemt at sammenligne med andre. 
– Når jeg ser på Instagram eller andre sociale medier, at folk rejser til eksotiske destinationer eller køber dyre ting, kommer jeg nemt til at sammenligne mig med dem, forklarer Camilla. Hun nævner derudover, at der er meget skam forbundet med privatøkonomien, da hun føler, der er en forventning om, at det bare er noget, man har styr på hele tiden. 
 
LÆS OGSÅ: Hvilken pengetype er du?
 

Mentalitet til at købe et hus

Camilla Rønde har netop købt et hus sammen med sin kæreste, og banken har godkendt økonomien og undersøgt, at alt er, som det skal være. På trods af bankens godkendelse, er hun stadig ikke i ro omkring situationen. Hun har brugt de sidste par måneder på konstant at eftertjekke og gennemregne, om der nu også er råd til at eje et hus. Det har fået Camilla til at overveje, hvordan hendes finansfobi måske kunne skabe begrænsninger. 
– Jeg har overvejet, om jeg overhovedet har mentaliteten til at eje noget. Om jeg overhovedet burde købe et hus, også selvom økonomien kan holde til det, forklarer hun. 
Men nu har hun altså købt et hus alligevel, og har på den måde forsøgt ikke at lade sig hæmme af sin fobi for privatøkonomien. 
 

Sådan kommer du af med din finansfobi:

 
1. Notér tre negative tanker, du får, når du skal håndtere din økonomi.
2. Find på tre nye sætninger, du kan tænke i stedet, som er mere støttende og kærlige i forhold til dig selv. F.eks.: Jeg er et godt menneske ligegyldigt, hvad der står på min konto, og jeg kan håndtere det ligemeget hvad.
3. Udsæt bekymringerne, og beslut dig for et bestemt klokkeslæt, hvor du kan tænke på økonomien i stedet for at gruble konstant. 
4. Læg mærke til, hvor angsten dukker op i kroppen, og tal til den, som var den et lille barn, der skulle beroliges. Sig, at det er okay, at den er der, og spørg til, hvad den har brug for lige nu.
5. Lav en visualiseringsøvelse, når du føler angsten, hvor du forestiller dig en person, som du stoler på, fortæller dig lige præcis, hvad du har brug for at høre.
6. Skriv ned, hvorfor det er vigtigt for dig at få styr på din økonomi, og hvad der er dine overordnede værdier omkring din økonomi. Det kan hjælpe dig til at få et større mål med at ordne finanserne. 
7.  Lav et budget, og få overblik over din økonomi. Brug de ovenstående øvelser, hvis det bliver for overvældende at skulle håndtere det.
 
OM EKSPERTEN
Emilie Assentoft er privatpraktiserende psykolog i sin praksis Frihed i Sind og har speciale i narrativ og kognitiv terapi og mindfulness og har blandt andet taget kurser i angsthåndtering på Fobiskolen.