kvinde peger finger
Mental sundhed

Dobbeltmoral: Hvordan synes du selv, det går?

Der er næppe noget så irriterende som dobbeltmoral. Det kan de fleste af os blive enige om. Paradoksalt nok praktiserer vi den ofte selv.

Måske spiser du kun økologisk kød. Altså lige ind- til kantinen på arbejdet serverer frikadeller, som du godt ved er ikke-økologiske … men på den anden side: Frikadeller er jo din livret.
Måske fordømmer du folk, der sms’er, mens de kører bil, undtagen når du selv sidder bag rattet, og din kæreste i en sms spørger, om han skal købe mælk med hjem. Det skal han, og det skal han selvfølgelig have at vide, for ellers har du ikke noget at komme i kaffen i aften, så du sender en sms tilbage.
 
 
Måske går du meget op i klimaet, men flyver alligevel til Thailand hver vinter med hele familien, fordi sand mellem tæerne og 30 grader bare er lige, hvad I trænger til. 
 
Det handler om dobbeltmoral, og vi kender alle sammen til det.
 
– Dobbeltmoral er, når man kritiserer og fordømmer noget, og så gør man det selv. Det kan være, at man f.eks. fordømmer utroskab, men selv er det, eller man er imod sex før ægteskab, men selv praktiserer det.
Sådan lyder definitionen fra filosof Morten Ebbe Juul Nielsen, der for nylig har skrevet bogen ”Afkald på afmagten”, der blandt andet handler om værdier. Og hvis der er noget, der ikke rigtig spiller sammen med vores værdier, så er det dobbeltmoral.
 

Dobbeltmoral er snyd

– Som mennesker vil vi gerne fremstå som nogen, der er til at stole på. Det betyder, at der i ord og handling skal være en vis integritet. Det har i sin tid haft et evolutionært formål: Hvis man er den i stammen, der hele tiden snyder, når byttet skal deles, ender man jo med at blive smidt ud af stammen, siger han, der mener, at dobbeltmoral er et udtryk for snyd på den måde, at man siger én ting, men gør noget andet. Og selvom det ikke fører til udelukkelse fra stammen, kan det i hvert fald gøre, at andre synes, man er irriterende. Rigtig irriterende. 
 
Så hvorfor lader vi ikke bare være med at være dobbeltmoralske?
 
– Når man lever i en social verden, vil der altid være en masse konflikter mellem forskellige værdier. Bare tænk på f.eks. ærlighed og barmhjertighed: Hvad gør du, hvis du som arbejdsgiver får en ansøgning fra en, der er virkelig dårlig? Er du ærlig eller barmhjertig? Du kan ikke være begge dele. Den type af konflikter er en realitet,  også indeni os selv. Skal vi det ene, eller skal vi det andet? siger Morten Ebbe Juul Nielsen og fortæller, at vi også har det med at se os selv i et bedre lys, end det vi ser andre i.
 
– I arbejdsfællesskaber har man f.eks. spurgt folk om, hvor stor en procentdel, de har leveret i forbindelse med løsningen af en opgave, og når man så tæller procenterne sammen, når man op på 4-500 procent, og det giver jo ingen mening. Og det samme gør sig også gældende i parforhold og venskaber: Man holder ikke sig selv op på den standard, som man holder andre op på. Og det er jo dobbeltmoralsk.
 
LÆS OGSÅ: Har du rygrad som en regnorm? Sådan træner du din selvdisciplin.
 

Et psykisk løft

Men selvom dobbeltmoral nærmest er uundgåelig, er den ikke mindre irriterende. Som Morten Ebbe Juul Nielsen siger:
 
– Når vi bliver konfronteret med andres dobbeltmoral pirker det til to ting: Det ene er vores egne fejl og mangler, og det andet er, at vi ikke bryder os om snydere.
Men i stedet for at arbejde på at blive mindre dobbeltmoralske, har vi det med at forsøge at skjule vores dobbeltmoral, så vi fremstår som ”gode”.
– Fordi det er så hårdt at leve med at være dobbeltmoralsk, laver vi en masse mentale krumspring for at få det til at se ud, som om vi ikke er det. Og den mest effektive måde at fremstå som ikke dobbeltmoralsk er ved at bilde sig selv ind, at man ikke er det. Hvis man selv tror på løgnen, fremstår man jo generelt som mere troværdig, end hvis man ikke selv tror på den. Så vi opfinder, at vi er bedre, end vi er. Det kan f.eks. være, når en person, der går rundt og fortæller, at man skal lade være med at spise oksekød af hensyn til klimaet, men selv flyver til Thailand to gange om året, siger til sig selv ”det ikke er det samme”, og ”det har jeg brug for for at kunne få mit familieliv til at fungere”. Så man får lavet en historie, der retfærdiggør ens valg, og på den måde forsøger man at få overbevist sig selv og andre om, at der ikke er en modsætning, siger Morten Ebbe Juul Nielsen, der mener, at den form for selvbedrag kommer med en pris: lidt mindre ro i maven og lidt mindre indre zen. 
 
KØB et abonnement: Få 3 nr. af Psykologi for kun 119 kr. – eller vælg imellem vores håndplukkede velkomstgaver her
 
Heldigvis kan man arbejde med sin dobbeltmoral og måske få den til dæmpe sig en smule.
 
– Jeg tror virkelig, der for mange vil være et stort psykisk løft i at indse, at man ikke er perfekt, og at det er okay. Først og fremmest kan man starte med at erkende, at man ikke kan leve op til det hele: Man er en synder. Derefter får man så mere overskud til at adressere sin egen dobbeltmoral – f.eks.”jeg hader bagtalelse, men bagtaler altid andre”. Derudover mener Morten Ebbe Juul Nielsen også, at man med fordel kan luge ud i sine værdier og prioritere i dem.
 
– Jo flere værdier og principper, du vil leve op til, des mere har du også mulighed for at svigte. Og jo større er risikoen for at være dobbeltmoralsk. Så find ud af, hvad der er vigtigt for dig. Hvor vil du ikke være dobbeltmoralsk. Og så kan du gøre et grundigt stykke arbejde i forhold til det. Hvis klima f.eks. er vigtigt, så find ud af, hvad det er, der batter. Konfronter din egen fortælling: Hvad betyder det at sige nej til oksekød sammenlignet med flyveture til Thailand? siger han, der også mener, at vi bør skrue ned for vores fordømmelse af andre og deres opførsel. Det vil komme os selv til gode.
 
– Man kan simpelthen ikke være dobbeltmoralsk, hvis man ikke fordømmer noget. Og jeg tror, at i takt med, at du holder op med at fordømme andre, så holder du på et tidspunkt også op med at fordømme dig selv. Det vil være godt. Både for de andre og dig selv.
 
LÆS OGSÅ: 7 genveje til at tæmme dit ego
 
Læs mere om: