julegaveguide bøger selvudvikling
Mental sundhed

Bøger: Julegaveguide til dig, der går op i selvudvikling

Hvis du mangler et godt julegaveønske, så giver vi dig her en stor guide til bøger, der forkæler dit sind og sætter gang i refleksion, tanker og følelser.

Julegaveguide: 15 bøger om selvudvikling og refleksion

Vi har samlet en række af spændende bøger, der beskæftiger sig med alt fra kreative processer i hjernen til sorg, arbejde, stress og spirituelle oplevelser. Der er masser at vælge imellem, og de er alle fascinerende og lærerige på hver sin måde. Forkæl dig selv, din ønskeliste eller en, du holder af, med en god bog, der får dig til at reflektere over livet. 

Kreative tanker

Den kreative tænkers hemmelighed, af Dorte Nielsen og Sarah Thurber, Akademisk Forlag

Findes der en formel på at være kreativ? Ja, det gør der, ifølge forfatterne til denne bog. Og den handler om, at du skal se nye sammenhænge, for evner du det, kan du finde på mange sjove, nye påhit. Hvis du gerne vil styrke din kreativitet, skal du se i nye sammenhænge, og det finde du masser af gode øvelser til i bogen. Og den kan hjælpe dig til at tage ja-hatten på i den kreative fase og lukke op for tænkningen. Kan købes her

Hjernestarter, af Troels Wesenberg Kjær, Fadl’s Forlag

Træn hjernen laserskarp. Hjernen skal også op i omdrejninger, hvis den skal yde sit optimale, hjernen har det nemlig med at arbejde i første gear, hvis vi ikke udfordrer den. Men du kan faktisk få den op i sjette gear, så din hukommelse, opmærksomhed og indlæring bliver skærpet, hvis du følger opskriften i bogen. Kan købes her

Placeboeffekten, af Joe Dispenza, Borgen

Hvor meget kan du opnå ved tankens kraft? En hel del, mener forfatteren til denne bog, der selv brækkede ryggen, men nægtede at blive opereret efterfølgende. I stedet hævder han, at han helbredte sig selv via sine tanker. Og vi kan alle bruge vores tanker til at helbrede os selv – du er nemlig selv placeboen, mener han. Denne beretning rummer en vis tyngde, da den kommer med en del dokumentation. Kan købes her

Giv et gaveabonnement på femina i julegave - lige nu sparer du 30%. Klik her >

Svære følelser

De 5 ting døende fortryder mest, af Bronnie Ware, Pressto

Tænker du nogle gange over, hvad du mon vil fortryde, når du ligger på dit dødsleje? Ellers kommer du til det, når du har læst denne bog. Via sin egen livshistorie reflekterer forfatteren over, hvordan vi kan lære af de døendes erfaring og blive bedre til at tilrettelægge vores liv, så vi fortryder mindre, lever mere intenst og bliver friere og gladere mennesker. Kan købes her

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, af Naja Marie Aidt, Gyldendal

Forfatteren Naja Marie Aidts søn Carl døde i en ulykke, 25 år gammel. Carl tog svampe med en ven og fik en akut psykose, som resulterede i, at han sprang ud af vinduet. Efter ulykken havde Naja Marie Aidt ikke noget sprog for smerten, men langsomt vendte sproget tilbage til hende og i fragmenterede brudstykker har hun skrevet denne bog om tabet, smerten, det ubærlige og den nye virkelighed. Kan købes her

Love Warrior, af Glennon Doyle Melton, Turbine

Tre børn, en mand og en forrygende forfatterkarriere. Kvinden i denne bog har styr på det hele, indtil alt går galt – hendes mand er utro, og verden skal sættes sammen på ny. Hun finder sin indre kriger frem for at genfinde kærligheden på trods af smerten. En fascinerende historie fra det virkelige liv, hvor alle, der bakser med kærligheden, kan lære noget. Kan købes her

Spirituel sjæl

Jaguar i kroppen, sommerfugl i hjertet, af Ya’Acov Darling Khan, Borgen

Når man læser denne bog, får man en stærk fornemmelse af, at der er mere mellem himmel og jord, end det øjet ser. Dykker du ned i denne bog, vil du få indblik i en mystisk og fascinerende underverden, hvor genfødsel og død er en del af rejsen, og hvor naturen er et skatkammer af visdom. Kan købes her

Universet er med dig, af Gabrielle Bernstein, Borgen

Denne bog beskæftiger sig med universet. For siger du ja til universets kraft, så vil energien strømme igennem dig, du vil mærke kærlighed og møde mirakler på din vej, ifølge forfatteren. Bogen rummer masser af øvelser og argumentation for, hvorfor du skal stille ind på universet. Den er god til dig, der tror på energifelter, noget større end dig selv, og at du kan rykke noget ved hjælp af tankens positive kraft. Kan købes her

Ud af det blå, af Mary Terhune, Det Blå Hus

Denne bog er en fascinerende – og til tider elementært spændende – personlig beretning om spirituel opvågnen og et nyt liv. Mary Terhune har skrevet bogen for at forsikre læserne om, at der er en højere mening med alt her i livet, og at vi alle er på en spirituel udviklingsvej. Kan købes her

Mindre stress

Naturen på Recept, af Peter Qvortrup Geisling, Gyldendal

Naturen kan hjælpe dig mod stress, ifølge TV-lægen Peter Qvortrup Geisling, der i bogen fokuserer på, hvorfor vi trives, når vi er ude blandt træer, græs og fuglesang. I bogen tager han på oplevelser med sin datter i naturen, og han formidler gennem forskning, anekdoter og mennesker, han møder, hvordan naturen både gavner vores humør og sundhed. Kan købes her

Du skal huske at fodre din søhest, af Charlotte Bjerregaard og Pernille Thomsen, People’s Press

Uro, kvalme og raseri. Børn kan også have stresssymptomer. I denne håndbog, skrevet af en børnepsykolog og fysioterapeut, kan de og du som forælder finde råd om, hvordan du kommer stressen til livs. Bogen illustrerer med letforståelige tegninger, hvad der sker i kroppen, hjernen og nervesystemet, når barnet rammes af stress, og den giver råd til, hvordan barn og forældre kan takle det sammen. Kan købes her

LÆS OGSÅ: Julegaveguide med bøger til børn i alle aldre

Stresset – hvornår har du selv et ansvar? Af Thomas Milsted, People’s Press

Thomas Milsted, der er tidligere leder af Center for Stress og Trivsel, har i bogen interviewet en række fagfolk, der arbejder med stress for at belyse, om personligheden kan have en del-indflydelse på, at stressen rammer. Kan købes her

LÆS OGSÅ: Stress: Hvem har ansvaret - dig eller chefen?

Træk stikket

Gå glip, af Svend Brinkmann, Gyldendal Business

Svend Brinkmann har stadig nej-hatten på i denne bog, hvor han på spidsfindig vis opfordrer folk til at gå glip af noget, og at sige nej til tilværelsens fristelser. Bogen rummer ingen letkøbte løsninger, og det gør den meget troværdig, for det er i høj grad en ”på den ene og den anden sige”-bog, hvor forskning og filosofi diskuteres. Kan købes her

Stilhed i støjens tid, af Erling Kagge, People’s Press

Det kan være svært at finde et stille øjeblik i vores moderne samfund, men der er god grund til at lukke verden ude, lytte indad og finde stilheden i sig selv, ifølge forfatteren. En fin lille filosofisk bog, som ikke giver fikse og færdige svar, men netop tillader sig at være undersøgende omkring stilheden, hvad den er, og hvad den bruges til. Kan købes her

LÆS OGSÅ: Sådan finder du ro i en stresset hverdag

Kunsten at sige nej, af Sebastian Nybo, Fadl’s Forlag

Der bliver for alvor taget en opgør mod ja-hatten i disse tider, og et af de seneste skud er denne bog fra den erhvervspsykologiske coach Sebastian Nybo. Han har erfaret, at vi bliver syge af at sige for meget ja. I bogen skelner han mellem 5 måder at sige nej på, som hver især er tilpasset situationer på jobbet eller nære samtaler med familie og venner. Siger du nej oftere, opnår du en sund mental og fysisk balance. Kan købes her

Er du til lidt af det hele?

Så ønsk dig et abonnement på PSYKOLOGI i julegave - eller giv det til en, der elsker at dykke ned i selvudvikling og psykologiske emner. Køb det her