sorg
Familierelationer

Sådan kommer du videre efter et dødsfald

En læser har for nylig mistet sin bror, men mærker ikke rigtig en reaktion på det i kroppen, og ved derfor ikke, hvordan dødstabet skal bearbejdes. PSYKOLOGI’s tre eksperter giver her deres bedste råd.

Brev fra læser: "Jeg har for nylig mistet min bror. Jeg mærker ikke rigtigt noget, og ved ikke, hvordan jeg skal få det bearbejdet."

Lægen: Opsøg steder og minder, I har sammen

Det første, som slår mig, er, at det er for nylig, at du har mistet din bror. Uden at kende de nærmere omstændigheder tænker jeg, at du er i chok. I sådan en situation reagerer vi mennesker meget forskelligt. Jeg fornemmer, at du går lidt ved siden af dig selv og måske grundlæggende ikke mærker dig selv særligt meget i denne tid. En reaktion på en svær hændelse kan meget sjældent forceres eller presses frem.

Det er dog også forståeligt, at du har et behov for at komme i kontakt med din sorg over tabet af din bror, og dermed få begyndt på bearbejdningen. Én måde at nærme sig den på er at opsøge steder, I har været sammen, genkalde oplevelser og være i dem ved at lade en indre film køre. Det kan også være at finde nogle af hans ting, holde dem i hånden, mærke dem og genkalde dig, hvordan han så ud i sine omgivelser og med hans ting. Dermed lukker du op for en følelsespose, der kan bidrage til at udløse nogle stærke følelser, og i dette tilfælde følelser af ked-af-det-hed, for når du befinder dig i det rum, du tankemæssigt har skabt, så vil erkendelsen af, at din bror ikke længere er i live, blive mere tydelig. Det er kun godt, at de ked-af-det-følelser kommer op, for så mærker du dig selv. Du bliver bevidst om, hvor meget følelserne fylder, og det gør det nemmere at erkende et eventuelt tab og at finde ud af, hvad du har behov for og samtidig handle på det.

Søs Wollesen

Læge, akupunktør og psykoterapeut. Kombilægen.dk

LÆS OGSÅ: Sådan forholder du dig til sorgen over at miste en forælder

NLP-hypnoterapeuten: Vær åben over for det, der dukker op

Sorg er kærlighed til det, vi havde engang, og som vi nu har mistet. En helt almindelig reaktion er at lukke af for følelserne. Det beskytter os nemlig, til vi er klar til at mærke sorgen. En sorgproces kan gå i gennem fem forskellige faser, nemlig disse:

Fornægtelse/beskyttelse: Her holder man oplevelsen på følelsesmæssig afstand for at beskytte sig selv. Tving ikke dig selv til at mærke noget i denne fase.

Vrede: I denne fase bliver man vred over at have mistet og synes, det er uretfærdigt.

Erkendelse: Nu begynder man begynder at forstå, hvad der er sket.

Ked-af-det-hed: Efterhånden som tabet går op for en, er det helt naturligt, at man bliver nedtrykt og mærker sorgen. Andre følelser kan også komme op.

Nyorientering: Man begynder at undersøge, hvordan man vil leve livet efter tabet. Det betyder ikke at glemme, men at leve med det og finde glæde i livet igen, tabet til trods.

Det er individuelt, hvor længe vi er i de enkelte faser, og det er almindeligt at skifte frem og tilbage mellem dem. Ikke alle går gennem alle faserne. Men det kan være hensigtsmæssigt at kende dem, så du kan være åben for at opleve de forskellige faser. Ved at være åben for det, der dukker op, kan du opleve de dele af de forskellige faser, som du har brug for i din sorgbearbejdning og for at komme videre. Giv dig selv lov til at hoppe midlertidigt tilbage i beskyttelsesfasen, hvor du ikke kan mærke så meget, hvis du har brug for lidt helle, inden du fortsætter din sorgbearbejdning. Og husk, ingen følelse varer evigt, alting har sin tid.

Charlotte Bang

Ekspert i forandring indefra, NLP-hypnoterapeut og mindfulnessinstruktør. Charlottebang.dk

4 nr. af Psykologi + 2 sæt Flora Danica-sengetøj for kun 899 kr.

Psykologen: Tal med dine nærmeste

At miste er endegyldigt. For de fleste mennesker betyder det, at man bliver bragt i en magtesløs situation, og det er normalt at opleve en periode med tomhed og en følelse af ligegyldighed over for alting i tiden efter et tab. For nogle mennesker betyder et tab, at man kommer i kontakt med noget, man tidligere har haft tæt på, men som man har formået at lægge ud i yderkanter af ens bevidsthed og fortsætte på trods af – hvilket vi har gjort via fortrængning. Det kunne f.eks. være tidligere tab, som man ikke har fået håndteret godt nok, eller andre gange man har stået i en situation, hvor man var magtesløs – en fyring eller et brud i et kæresteforhold. Efter et tab vil det for nogle trigge disse tidligere oplevelser eller sætte pres på dele af deres coping-mekanismer, som indtil nu har fungeret udmærket, men som de nu bliver nødt til at tage op til fornyet undersøgelse og deale med. Hvor du måske indtil nu har kunnet lægge det fra dig og besluttet dig for ikke at tænke mere på det eller aflede din opmærksomhed fra det, kommer det pludselig tæt på igen. Men vær opmærksom på, at det kan være en del af et helt normalt kriseforløb at opleve svære ting og et ønske om forandring – f.eks. et ønske om at blive mere selvstændig eller håndtere din vrede bedre. Synes du, at følelserne bliver for overvældende, så del din bekymring med mennesker omkring dig, der har din tillid. Når du tillader andre at dele dine svære tanker og følelser, undgår du at sidde fast i den samme rille og kan blive korrigeret, så du ikke bliver for selvkritisk eller opgivende.

Michael R. Danielsen

Chefpsykolog i Psykiatrifonden. Psykiatrifonden.dk

LÆS OGSÅ: Derfor skal du dele din sorg med andre 

Skriv til PSYKOLOGI's brevkasse på Facebook.com/psykologimagasinet, og få tre forskellige livssyn på dit spørgsmål.

Læs mere om: