Selvudvikling

Sorg-forsker: Sådan forholder du dig til sorgen over at miste en forælder

Det er en uundgåelig del af livet at miste éns forældre, men det er også en voldsom oplevelse, vi ikke kan forberede os på, siger sorg-forsker Maja O’Connor.

Hvordan forholder vi os til den sorg, det er at miste en forælder?

Dét har vi spurgt lektor i psykologi ved Aarhus Universitet Maja O’Connor om, der har forsket i sorgreaktioner og sorglidelser i 20 år.

Er det en særlig sorg, når éns forældre dør?

– Det er selvfølgelig en forventelig ting i livet, at vi mister vores forældre, men det gør det ikke nødvendigvis nemmere at håndtere. At miste de signifikante mennesker i vores liv er noget af det mest voldsomme, vi kommer til at opleve. Det er voldsomt for dig at stå tilbage uden din mor eller din far. De efterlader en tom plads. Det er en afgrund, man ikke kan forudse. Det er kun dig, der kan forstå og mærke, hvordan det er. Man er nødt til at være der og leve den erfaring.

– Når man mister en forælder, forsvinder en base i éns liv. Et livsvidne. Der er noget herfra og bagud, der mangler. Hvem andre i verden gider interessere sig for, hvornår man lærte at gå? Derfor kan det være en god idé at spørge om det, man gerne vil vide, inden de er væk.

– Man skal huske, at selv om din forælder er død, er han eller hun stadig integreret i dit sind. De kan stadig bruges i en eller anden grad. De har givet dig nogle håndteringsmekanismer til livet – på godt og ondt. Når vi mister vores forældre, konfronteres vi med vores egen dødelighed også. Den del af livet, der ligger foran os. Når den ældre generation begynder at falde fra, står du selv et skridt tættere på den klippe, der hedder døden, og det er skræmmende for mange.

 

LÆS OGSÅ: Derfor skal du dele din sorg med andre

Hvorfor er vi så dårlige til at tale om sorg og tab?

– Jeg vil ikke sige, at vi nødvendigvis er dårlige til at tale om sorgen, men vi er dårlige til at omgås den. Vi har næsten alle brug for at blive mødt, når vi er i sorg. Vi har brug for at blive spurgt om, hvordan vi har det. Vi lever i det her individualiserede, perfektionistiske samfund, hvor vi er vant til at dele det, der går godt, men ikke det svære. Det er ærgerligt, når nu det er så vigtigt og uundgåeligt at miste. Døden er en uundgåelig del af vores liv.

– Det er ikke, fordi vi ikke vil bære andres lidelse. Jeg oplever faktisk, at når der er en mulighed for at vise medfølelse, så gør næsten alle mennesker det. De åbner deres hjerte. Men vi lever i de her små familieenheder, hvor det kan være svært at række ud mod andre, vi ikke kender så godt.

 

Giv et gaveabonnement på femina i julegave - lige nu sparer du 30%. Klik her >

Kan man forberede sig på sorgen?

– Et vigtigt budskab er, at, ja, du kan forvente, at dine forældre dør. Men du kan ikke vide, hvad du står tilbage med, når de er døde. Vær forberedt på, at du ikke ved det, og at det er o.k. ikke at vide det. Det er også o.k., at du står tilbage med lige præcis den sorg, DU står tilbage med. Andre kan ikke definere din sorg. De kan ikke definere, om du skal komme hurtigt videre, eller om du bør græde meget mere. Begge forventninger kan være lige slemme. Så kan man komme til at føle skyld over ikke at sørge rigtigt eller nok. 

Læs mere om: