Chefredaktøren: Psyko-galvaniseret

Kristian Ditlev Jensen, forfatter, journalist og præst har indenfor det seneste halvandet år været (endnu) en tur i centrifugen. Hans kone har forladt ham, så han står med to små børn på nul og ét. Hans bror er død. Han fik kontakt med en voksen søn, og menighedsrådet nægtede at godtage ham, så han fik et nyt, dagen før interviewet i det nye Psykologi blev til i Sønderjylland.

”Hvordan f*** overlever han?”, kunne jeg ikke lade være med at spørge Jacob Wendt Jensen, der har interviewet Ditlev Jensen, hvis første bog om incest og misbrug ”Det bliver sagt”, mange læste med kvalmen helt oppe i halsen. Man skulle tro, at sådan en barndom og ungdom måtte tælle for nok lort til et meneskeliv.

Sådan er det ikke. Hvorfor er Gud så tarvelig?

Jacob Wendts svar-sms siger det hele: ”Mennesker som Kristian overlever nok kun, fordi de er en blanding af højintelligente, efterhånden trives i skyttegraven og nok også er psykologisk galvaniseret fra barndommen. En pudsig mellemting mellem uhyre skarpsindige og lidt pleaser-agtige”.

Det er svært at tro på det gode indimellem, også selv om man tager Gud ud af ligningen. Alligevel – hvis man skal gå ud fra ophavsmanden til positiv psykologi Martin Seligman – er det afgørende at tænke positivt på trods af livets fortrædeligheder. Seligman var faktisk selv pessimist, indtil han forstod, at det dårlige kommer helt af sig selv, både fordi livet ikke er lutter lagkage, og fordi vi er skabt til at tænke negativt. Ifølge forskning (indenfor positiv psykologi, altså) er størsteparten af det, vi tænker negativt. Op til 90 procent. Det er ikke, fordi vi er dumme og gerne vil ødelægge livet for os selv og andre, men skyldes, at vi er wired til at tænke i fare og ulykker snarere end i muligheder og positive løsninger. Den strategi kunne nemlig godt betale sig for urmennesket, og i dag, hvor vi ikke er omgivet af de samme farer, opfinder hjernen dem simpelthen, fordi den er skabt til at passe på os. Men vi får det bare ikke bedre af at være på vagt, tværtimod, vi får det værre. Den positive psykologi blev modtaget som Jesus på æslet, da den kom frem for tyve år siden. Psykologer skulle angiveligt have grædt af glæde. Den positive psykologi betyder ikke, at man skal gå lalleglad rundt. Men takket være den blev vi opmærksomme på, at der er valg, og at man sjældent kan tænke sig fra problemer, men let kan tænke sig til dem. Og endelig fik vi mulighed for at frelse os selv for alle de negative tanker ved at arbejde med vores mindset. Men mindset blev til hjernevask, og psykologiens svar på Messias kom i modvind. I det nye nummer af Psykologi går skribent Christian Staal i dybden med det gode og mindre gode ved at tænke positivt. Og ærligt talt, det er godt, at de positive psykologer har været i tænkeboks. Især når det gælder parforhold, uddannelse, opdragelse og arbejdsflow, viser veldokumenteret ny forskning, at det kan betale sig at lægge sin indre bedemand på hylden.

LÆS OGSÅ: Sebastian Klein: Jeg sagde til min kone, at hun skulle finde en ny mand

Jeg har som de fleste været med på begge bølger, og nogle gange er mit glas halvt og helt fuldt, andre gange tomt. En pointe den ”nye” positive psykologi har fanget er begrebet resilience, som bedst kan oversættes til modstandsdygtig. En slags galvanisering, som magasinet er fuld af levende eksempler på. Mennesker, der bare ikke giver op, som bliver ved med at rejse sig, som måske får lidt hård hud på følelserne, men som følger deres hjerte, så længe det slår.

Det og masser af chokolade, tæpper og strikketøj lyser op i vintermørket, og hvad der ellers kan hjælpe, kan du også læse mere om i det nye Psykologi.

God læselyst,

Christina Bølling

Chefredaktør

FÅ ET SMUGKIG I DET NYE NUMMER AF PSYKOLOGI I GALLERIET HERUNDER