Smugkig i det nye psykologi - nummer 1807

Chefredaktørens leder

Chefredaktøren: Et skovbad, tak!

I forhold til stress er naturen god til at få os hjem til os selv, konkluderer et nyt svensk casestudie. Projektet har fået international opmærksomhed, fordi det viser, at naturen kan gøre os mindre stressede og øge vores velbefindende

Jeg hørte for nylig om en kvinde, der havde mistet sin søn, og som tog ud i skoven og krammede de store træstammer for at trøste sig selv. Det virkede beroligende og livsbekræftende. Sorg har netop  fået sin egen diagnose internationalt på linje med depression i det såkaldte ICD-11-system, langvarig sorglidelse, som ophold i naturen åbenbart kan hjælpe på. Der findes mennesker, der bliver syge af mobiltelefoner, dirty electricity og anden teknisk forurening. De har endnu ikke fået en diagnose, men for dem er den bedste antidote ligeledes natur og jordforbindelse. 
 
 
Også i forhold til stress er naturen god til at få os hjem til os selv, konkluderer et nyt svensk casestudie. Projektet i Vestsverige nærmere bestemt Dalsland, The 72 Hour Cabin, har fået international opmærksomhed, fordi det viser, at naturen kan gøre os mindre stressede og øge vores velbefindende.  I tre dage byttede forsøgets fem hovedpersoner deres byliv ud med en offlineoplevelse. De havde nogle af verdens mest stressende jobs, blandt deltagerne var en taxachauffør, en politibetjent og en tv-vært. De boede i speciallavede glashytter og tog del i nogle af de typiske svenske udendørsaktiviteter såsom at fiske, svømme og lave mad. Og de fik det markant bedre på en weekend. 
”Deltagernes stressniveau faldt med næsten 70 procent”, siger Walter Osika, forsker i stress og lektor på Karolinska Instituttet i Stockholm. 
 
LÆS OGSÅ: Stressforsker: Stress kommer ofte af skam
 
Vi er godt nok kommet virkelig langt fra vores natur, når vi bliver overraskede over, hvor godt det føles at blive genforenet med den.
 
De gamle indianere troede på, at naturen var besjælet, og at der var guddommelig kraft i selv det mindste sandkorn og naturligvis i dyrene. Når man jagede, handlede det om at ”få lov” af dyret sjæl. Animisme og panteisme hedder det med fine ord. Engang var det udtryk for, hvor tæt mennesket følte sig forbundet med naturen, i dag virker det snarere omvendt, som om vi føler os adskilt fra naturen og ikke kan finde os selv, fordi vi savner den. Nationalmuseets direktør Rane Willerslev har levet med naturfolk og taget den viden med tilbage til civilisationen. På side 64 kan du læse om ham, Tor Nørretranders og Svend Brinkmann. De tre er ikke bange for at tale om Gud, tro og overtro. De blander videnskab, religion og etik - og det er forfriskende at få et åndeligt styrtebad af d'herrer.  
 
4 nr. af Psykologi + 2 sæt Flora Danica-sengetøj for kun 899 kr.
 
Shinrin-yoku betyder også bad, skovbad på japansk. Det begreb blev opfundet i 1980 af Landbrugsministeriet i Tokyo, efter man havde set, hvordan det at opholde sig i naturen healede stressede japanere. Min kollega prøvede det et par timer fra København (læs om det på side 26), og selv om hun ikke savnede sin mobiltelefon, mens hun duftede til friske blade og mediterede på en måtte i skovbunden, sendte hun alligevel en lidt desperat sms, da det begyndte at lyne og tordne om natten. Man kan også få natur nok. 
 
På side 38 fortæller tre kvinder, den ene er undertegnede, hvordan det at ”skære ned” giver glæde. Det er tankevækkende, at forfatter og sexolog Sara Skaarup, der selv har skrevet selvhjælpsbøger, har valgt at droppe selvhjælp  for en tid. Det er da konsekvent.
 
Skuespiller Søs Egelind er også meget konsekvent. Hun er født optimistisk, hun kan ikke se, hvorfor vi skal dyrke lidelsen herhjemme, for hende er livet allerbedst, når hun kan få rigtig mange til at flække af grin og føle sig underholdt. Og hun gør kun grin med dem, hun inderst inde holder af og kan gengive helhjertet. Det er bogstavelig talt god humor. 
 
FÅ ET SMUGKIG I DET NYE NUMMER AF PSYKOLOGI I GALLERIET HERUNDER
 
 
God læselyst
 
Christina Bølling
Chefredaktør
Læs mere om: