Nu sker det igen: Ny Netflix-dokumentar om Victoria Beckham grænser til decideret reklame

Victoria Beckham ligner verdens fedeste chef. Når hun spankulerer ind i sit overdådige atelier, der huser tøjbrandet Victoria Beckham, hilser hun på alle og enhver, siger hej til medbragte børn og hunde, laver jokes og har en generel chill vibe.

– You should see his cock, it’s magnificent!, fortæller hun sine medarbejdere med reference til David Beckhams … hane, fordi ægteparret holder nogle prægtige høns i deres kolossale have. Alle er ved at tisse i bukserne af grin, og det er også sjovt. Victoria Beckham har alle dage været i besiddelse af en bidende sarkasme, godt gemt nedenunder den surmulende facade.

Hende vil jeg gerne være, tænker man. Og det er måske netop det, der er problemet med den aktuelle dokumentar ‘Victoria Beckham’, der har premiere på Netflix denne uge. Hvor elskværdig hun er, hele tiden. For mon ikke hun vidste, at der var kameraer på lige dén dag, hun var i ekstra godt humør på arbejde?

Dokumentaren, der består af tre afsnit, har sit afsæt i nutiden, hvor Victoria Beckham og hendes modebagland gør klar til brandets første store modeshow i Paris. Der er mange svulstige forsøg på at gøre optakten til showet nervepirrende og dramatisk. Det regner, der er mudder på jorden, der er en af kjolerne, der sidder lidt forkert, og årh, vil showet overhovedet lykkes?

Spoiler: Modeshowet er en stor succes. Surprise. Havde det været en himmelråbende fiasko, havde det nok ikke været seriens omdrejningspunkt.

Vaklende autenticitet

Det her er selvfølgelig en succeshistorie – og det er nok også her, det skal nævnes, at dokumentaren er produceret af ‘99 Studios’, et produktionsfirma ejet af David Beckham, som også står bag ‘Beckham’-dokumentaren fra 2023. ‘Victoria Beckham’-dokumentaren skriver sig derfor ind i den aktuelle og kedelige strøm af kendisser, der finansierer deres egne dokumentarer. Meghan Markles livsstilsdokumentar ‘Love, Meghan’, Arnold Schwarzenegger-dokumentaren ‘Arnold’ og ‘Sylvester Stallone-dokumentaren ’Sly’, er andre nævneværdige eksempler.

Den knap så overraskende konsekvens af dette ikke-uafhængige forhold mellem subjekt og skaber er, at dokumentarens stjerne aes alt for meget med hårene, så det grænser til decideret reklame for både ‘Beckham’-tøjbrandet og Beckham-familien som brand.

Dokumentarens åbningsscene består af en pulserende Victoria Beckham, der træner i hjemmefitnesscentret bestrøet med en speak om hendes ekstraordinære rejse fra popstjerne i Spice Girls til haute couture designer og udfordringerne, der har været undervejs. Metaforen er ikke subtil: Victoria Beckham er en fighter, der har kæmpet sig frem til at være der, hun er i dag.

Vi følger Victoria Beckham fra Spice Girls-årene, til hun møder og gifter sig med David Beckham, årene i Spanien og USA, hvor hun i pressens øjne er en surmulende, men glamourøs fodboldkone og til sidst som designer. En ikke synderligt relaterbar rejse for os almindeligt dødelige, men der er trods alt lagt i kakkelovnen til en dramatisk en af slagsen.

Dokumentaren bruger relativt lidt tid på det spirende forhold med David Beckham, da meget af dén historie allerede blev fortalt i ‘Beckham’-dokumentaren fra 2023. Ja ja, når man er nummer to i gruppen til at fremlægge, risikerer man jo, at nummer ét tog alle de gode pointer, og der er da også et par udtrådte gentagelser, som man fristes til at spole i.

Dokumentaren vil hellere tale om, at Victoria Beckham er en vinder. Hun hedder jo ‘Victoria’, trods alt. Sætninger som “ingen troede på hende” og “det har taget mig lang tid at komme hertil” plaffes ud i æteren i utallige varianter fra Beckham selv såvel som øvrige medvirkende, herunder ingen ringere end Vogues chefredaktør Anna Wintour, designer Tom Ford, skuespiller Eva Longeria og husbonden David Beckham.

Nuvel, at gå fra at være mega-popstjerne til mega-modemogul er noget af en bedrift. Men den konstante ros for mod og arbejdsmoral bliver afsindig kedelig i længden. Må man bestille en omgang show, don’t tell til at skylle denne sukkersøde hyldest ned med?

Ville gerne forblive relevant

Mens det er Victoria Beckhams professionelle rejse, der er i fokus, er det hendes indre kamp mod offentligheden og pressens kritik, der for alvor rammer en nerve. Særligt, når dokumentaren trævler den sexistiske pressedækning, hun blev udsat for i 00’erne, igennem.

– David Beckham er vidunderlig til det, han laver. Fru Beckham følger med, med stort set intet tøj på, og stjæler billedet og anledningen, og hun er bare en almindelig kælling, lyder det i ramme alvor fra en TV-kommentator, blandt andet.

Hun var for tynd, for tyk, for sur og i det hele taget mega-super-meget forkert. Og det ledte da også til, at Victoria Beckham fik en spiseforstyrrelse – noget, hun fortæller om med sårbarhed og tyngde.

00’erne var i det hele taget præget af manglende selvværd og usikkerhed for Victoria Beckhams vedkommende, lærer man. Ganske forfriskende indrømmer hun også, at hun midt i 00’erne, da Beckham-familien var flyttet til Hollywood, også selv opsøgte paparazzi-fotos og presseomtale.

– Det var en måde at forblive relevant på, siger hun.

Det er netop hér – da Victoria Beckham er i 00’erne og fanget et sted mellem identiteten som tidligere popstjerne, WAG, modedesigner og mor – at seriens egentlig trumfkort ligger gemt. I identitets- og statustabet, der trods hendes supernovastatus faktisk er relaterbar. Hvad skal jeg med mit liv? Peakede jeg for tidligt? Tør jeg skifte spor? De spørgsmål fortæller stjernen modigt om, og der er naturligvis en lektie at lære midt i al miseren. For det er her, hun finder tilbage til sin oprindelige passion og kreativitet. Her spirede modedesigneren, der havde villigheden og tålmodigheden til at lære noget nyt. Se dét er noget, vi seere kan lære noget af. Kampen for drive og kreativitet, og dét har fru Beckham.

Derfor er det ærgerligt, at dokumentaren dvæler så længe ved den tilsyneladende pletfrie og monotone succes, Victoria Beckham har nu. Det er imponerende, ja, men ikke spændende at se på, særligt ikke som rød tråd, der skal binde tre 50-minutters afsnit sammen. I det hele taget er dokumentaren strakt til bristepunktet med for meget fylde, der ikke har det store indhold.

Det her var en chance for at komme under den fejlfri hud – i stedet ser vi den mest i al sin rynkefri og glinsende glory.

Bedømmelse: 3 ud af 6 hjerter