Underholdning
28. juli 2025

Nu reagerer Michael Ewald Hansen efter skilsmissen: "Jeg har haft samtlige stresssymptomer, man nu kan have"

Nu tager 'Gift ved første blik'-Michael bladet fra munden og fortæller om skilsmissen efter knap to måneder.
Af: Line Lykke Vielsted
Michael Ewald Hansen

For bare en uge siden satte Jeanette Lagoni ord på bruddet med Michael Ewald Hansen. Nu reagerer han.

Foto: DR

'Gift ved første blik'-parret Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen afslørede i juni, at de skulle skilles.

Efter skilsmissen har Michael gået stille med dørene - men nu tager han bladet fra munden og fortæller, at de sidste to måneder langt fra har været en dans på roser.

Oveni en flytning har han nemlig også kæmpet med svære følelser.

- Det har været et par hårde måneder. Jeg har samtidig været superstresset på arbejde, og jeg har helt sikkert haft nogle rigtig rigtig træls dage, fortæller han i en Instagram-story og fortsætter:

- Jeg har skullet flytte, og jeg tror, jeg har haft samtlige stresssymptomer, som man nu kan have.

Heldigvis tyder alt på, at sommeren også har været god ved Michael, der er flyttet til Hvidovre.

- Jeg kan se lys for enden af tunnelen og bevare den gode energi, men det har alligevel trods alt været en hård periode, og nu nyder jeg, at jeg er ved at være en lille smule på plads i min lejlighed.

- Der er gode og dårlige dage. Jeg har fokuseret rigtig meget på at komme ud og se mine venner, nyde det gode vejr og se nogle koncerter.

Ekskonen Jeanette har heller ikke lagt skjul på, at skilsmissen har været hård.

- Det er jo det sværeste af det hele. Det er jo en drøm, der skal starte forfra nu. Men altså, jeg er forhåbningsfuld og håber, at det pludselig kommer, lød det fra Jeanette.

Planen var nemlig, at eksparret skulle sige ja til hinanden for anden gang - men Jeanette Lagoni meddelte i august sidste år, at bryllupsplanerne var på pause.

Og kun et år efter, gik parret hvert til sit.

Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen sagde første gang ja til hinanden, da de i september 2023 blev gift i datingprogrammet 'Gift ved første blik' på DR.

Der er forsøgt at få en uddybende kommentar fra Michael, men han er ikke vendt tilbage i skrivende stund.

Denne artikel blev først bragt hos SE og HØR, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.