Underholdning
24. juli 2025

Jeanette Lagoni sætter flere ord på skilsmissen: "Der har været et svigt"

'Gift ved første blik'-deltageren Jeanette Lagoni sætter lidt flere ord på skilsmissen fra Michael Ewald Hansen, som stadig er hård for hende at gå igennem
Af: Benedikte Brix
GVFB skilsmisse

Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen blev gidt i sæson ni af 'Gift ved første blik' i 2023 og nåede at danne par i et par år, før de blev skilt i juni måned.

Foto: DR

Jeanette Lagoni har ikke brug for at sætte ord på den skilsmisse, som hun og 'Gift ved første blik'-manden Michael Ewald Hansen for nylig gik igennem. Lidt afslører hun dog alligevel om beslutningen, som stadig kan ramme hende.

For det er hårdt at stå i den omvæltning, fortæller DR-deltageren, som svarer på nysgerrige følgeres spørgsmål i sin story på Instagram.

- Jeg har ikke fortrudt vores skilsmisse, det har været det helt rigtige. Men selv om man har været afklaret, så er det jo bare en kæmpe ting, man skal igennem, siger Jeanette Lagoni til sine godt 34.000 følgere.

For mange drømme er kastet op i luften, nu hvor hun er blevet single. Blandt andet om de børn, hun ønsker sig. Dog er det en endelig beslutning, at hun og Michael ikke skal være sammen længere.

- Vi var blevet meget mere venner, og det bliver man jo, fordi der er sket nogle ting. Det kommer jo ikke over natten. Det er der nogle ting, der skal udløse. At kærligheden stopper. At der er nogle ting, der ændrer sig. Og der har været et svigt, afslører hun.

- Det dealer jeg megameget med.

Jeanette vil ikke offentliggøre, hvad svigtet består i, fortæller hun.

- Jeg har ikke lyst til at ødelægge en andens glansbillede. Det får jeg overhovedet ikke noget ud af.

- Jeg kommer ikke til at besvare, hvad der er sket.

Nu vil hun fokusere på at være bedre ved sig selv. Og tage fat om et andet problem, som består i, at hun af folk, hun ikke kender, bliver gjort til "den onde" i skilsmissen, fortæller hun.

- Jeg kender min sandhed, og lige nu skal jeg bare rejse mig igen, siger Jeanette Lagoni, der ikke ønsker at uddybe eller offentliggøre detaljerne.

Michael Ewald Hansen har sendt følgende kommentar til SE og HØR:

- Jeg har respekt for, at Jeanette har valgt at dele sine følelser og oplevelser af vores brud. Det har ikke været en nem proces for nogen af os, og jeg ønsker hende alt det bedste.

- Vi har stadig et godt venskab, og jeg har ikke behov for at kommentere yderligere. Jeg ønsker blot at lægge bruddet bag mig og komme videre.

Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen blev smedet sammen i sæson ni af "Gift ved første blik" i 2023 og nåede at danne par i et par år, før de gik hver til sit.

- Vi har haft et par gode år sammen, men har lært og accepteret at vi er bedst som venner. Vi skilles derfor venskabeligt og uden dårlig stemning, lød det i juni, da parret officielt blev skilt.

Trods venskabeligheden og den manglende dårlige stemning, ser de dog ud til at have slettet alle spor af hinanden på Instagram.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.