Mette_Helena
Underholdning

Mette Helena skal ikke længere være dommer i populært program

4. april 2024
Af Sara Nørgaard, Maria Hoang
Foto: Søren Jul Lamberth
Efter otte sæsoner er Mette Helena færdig som dommer i TV 2-hittet.

Det var noget af en bombe, Mette Helena smed, da hun onsdag aften var til gallapremiere på "Birthday Girl" i Palads.

Over for den fremmødte presse fortalteden 42-årige tv-dommer, at hun ikke er med, når den tiende sæson af "Nybyggerne" senere på året ruller over skærmen hos TV 2.

– Det er noget, de (TV 2, red.) har valgt, og jeg bakker fuldstændig op om det, fortæller hun til SE og HØR og afslører, at det altså var tv-kanalen, der tog beslutningen om at ryste dommerposen i det populære boligprogram.

Mette Helena understreger, at der absolut ikke er drama over det afsluttede samarbejde:

– Jeg har været med i otte år, og det har været så sjovt. Jeg har været sammen med tre forskellige meddommere, fire forskellige værter og været gennem det her program i så mange år. Jeg tænker, det er så fint, understreger hun.

Tv-dommeren fortæller dog, at hvis det står til hende, så er det ikke slut med hendes skærmtid. Denne aften ville hun dog ikke afsløre, hvad hendes konkrete planer er.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs også