Julekalender har alt det, man kan ønske sig. Og Amalie Dollerup leverer en af seriens mange gode præstationer

I ‘Valdes Jul’ fra 2023 mødte vi første gang Valde (Sander Løkke Borg), en dreng fra Egebjerggård, som hans familie stod over for at skulle sælge. På et julemarked stødte Valde på den hemmelighedsfulde Tala (Flora Augusta), som viste sig at være en ulveskifter.

Hun afslørede, at Valde var udvalgt som Skovens Vogter, og at skoven var i fare – kun en gammel pagt mellem mennesker og magiske væsener kunne redde den.

Kampen spidsede til, da Mosekonen truede med at lade skoven fælde for at give magten tilbage til naturens væsener. Til sidst lykkedes det Valde og Tala at genoprette balancen, redde Modertræet og forene både familien og skovens magiske væsener. Serien rundede af med et tydeligt budskab om vigtigheden af at beskytte naturen og lytte til dens fortællinger.

Tala søger plads i familien

Tala (Flora Augusta) bor nu hos Valde og hans forældre, Morten (Henrik Vestergaard) og Malou, denne gang spillet af Amalie Dollerup. Allerede tidligt bliver det tydeligt, at Tala forsøger at finde sin plads i den lille familie.

Da hun ved en fejl kalder Malou for “mor”, opstår et af seriens mest ærlige og rørende øjeblikke. Det sætter tonen for en historie, der i højere grad end pynt og nisser fokuserer på temaer som tilhørsforhold, identitet og frygten for at være udenfor – temaer, der taler direkte til nutidens børn og unge.

Serien bygger videre på sit magiske univers, og vi møder igen skovvæsenet Rang, spillet med både varme og særpræg af Anders Mossling. Men idyllen brister, da en ny skikkelse, Søgeren, dukker op i skoven og tvinger Valde og Tala ud på endnu en december-mission.

Det skaber straks gnidninger i vennegruppen, ikke mindst hos Anker, der havde håbet på hjælp til boden på det kommende julemarked. Her balancerer serien fint mellem hverdagskonflikter og større eventyr.

Visuelle mirakler

‘Vintermiraklet’ skruer også op for de visuelle ambitioner. Når Tala forvandler sig til ulv under forfølgelsen af Søgeren, er det ikke bare et flot trick – det er en gennemarbejdet og stemningsfuld scene, hvor naturen, menneskelige bevægelser og visuelle effekter går op i en flot enhed.

Det samme gælder, når trolden Rulle gør sig usynlig; en sekvens, der både er humoristisk, poetisk og overraskende elegant i udførelsen. Julekalenderen viser generelt et visuelt overskud, der aldrig unødigt spænder ben for historien eller overskygger karaktererne.

For de voksne folder serien heldigvis flere lag ud, så den ikke kun består af børneeventyr for de unge. Amalie Dollerup leverer en af seriens mange gode præstationer som Malou, der ihærdigt forsøger at genskabe de juletraditioner, hun mindes fra barndommen med søsteren Karo.

Men det bliver hurtigt tydeligt, at Karo husker noget helt andet og desuden har travlt med at støtte Valde i hans ansvar som Vogter. Det skaber fine, sårbare, ærlige og stille konflikter, hvor juleglæden ikke er givet.

Nye venskaber – måske

Tala kæmper samtidig med sin egen længsel efter venskaber, og da Celine træder ind i billedet, vækkes et håb i hende om endelig at kunne falde til. Valde passer godt på Tala, da Søgeren måske også er efter hende. Han er derfor skeptisk, da Tala tager til julehygge hos sin nye veninde – for de ved ikke, hvem de kan stole på.

Som helhed er ‘Vintermiraklet’ en ambitiøs og charmerende fortsættelse. Serien finder en god balance mellem sit eventyrlige univers og de mere jordnære konflikter i familien og vennegruppen.

Den er underholdende og besidder et følelsesmæssigt nærvær, de fleste kan relatere til. Dens natursyn, der handler om, at vi skal lytte til skoven og dens væsner, fungerer som en stille, men tydelig rød tråd.

TV 2’s nye julekalender kommer stærkt fra start og har alt det, man kan ønske sig af en moderne julefortælling: varme, drama, magi, flotte effekter og relationer, der føles ægte. Dermed leverer de endnu engang en fortælling, der samler hele familien.