Læs om du skal bruge tid på at se "sukkersød" romantisk julekomedie på Netflix

Netflix-filmen ’Champagne Problems’ har intet at gøre med Taylor Swift, som jo bare brugte udtrykket til en af sine sange. Det betyder i al sin enkelthed et problem, som faktisk ikke er et rigtigt ét – first world problems kalder vi det også gerne.

For Sydney Price handler det bogstavelig talt om champagne. Hun arbejder nemlig for et firma, der lever af at opkøbe andre virksomheder i økonomiske vanskeligheder, og nu er turen kommet til champagneproducenten Chateau Cassell.

Derfor tager Sydney til Paris, hvor hun, på søsterens formaning, giver sig selv lov til at nyde byen og dens skønhed ved juletid en enkelt aften. Her støder hun på den charmerende Henri, som hun indleder en flirt med. Romancen bliver dog besværliggjort, da han viser sig at være søn af den mand, som ejer Chateau Cassell.

Filmen bobler klukkende af sted mod en lykkelig slutning, som man kan se på lang afstand. Det er mildt sagt ikke udfordrende filmkunst, men den sukkersøde jule-romcom lykkes med at skabe et par morsomme øjeblikke undervejs.

Det er bare ikke helt nok til, at filmen føles som tiden værd.

Ostebord som afgud

Minka Kelly er en voksen kvinde på 45 år, men hun ser ikke meget anderledes ud, end da hun for små 20 år siden slog igennem med en rolle i tv-serien ’Friday Night Lights’.

Det lykkes hende at give Sydney en smule personlighed, selv om filmen har svært ved at beslutte sig for, hvem hun egentlig er.Det ene øjeblik er hun dybt professionel og forberedt til tænderne, det næste sover hun for længe og må løbe i stiletter gennem gaderne for at nå frem til sit livs vigtigste møde.

Hun er selv bevidst om, at hun citerer fra favoritfilmen ’Terminator 2’, når hun bliver nervøs, og så er det virkelig problematisk at være laktoseintolerant i Frankrig, hvor de dyrker ostebordet som en afgud. Sidstnævnte resulterer i en scene med lidt pinligt prutteri, men det er altså ikke stærke nok karaktertræk til, at man mærker hende som et menneske, der tidligt i livet måtte tage sig af sin lillesøster, fordi moren døde.

Det alvorlige kommer til at stå i det uvisse som kunstigt fyld. Til gengæld er der noget dejligt rent over Sydneys kemi med Tom Wozniczka, der spiller Henri med vanlig fransk mimik. De er begge fra første sekund klar over, at der er en forbindelse mellem dem, og det er næsten nok til, at man også tror på det som publikum.

Hyggelige konkurrenter

Mark Steven Johnson er vel noget nær det mest generiske navn, man kan forestille sig i det engelske sprog. Det er nu heller ikke, fordi den amerikanske instruktør filmisk fører sig frem som en auteur, men han har lavet både Marvel-filmene ’Daredevil’ og ’Ghost Rider’ samt skrevet manuskriptet til den populære komedie ’Gnavne gamle mænd’.

De senere år har filmskaberen ernæret sig ved at lave, i bedste fald, mellemfornøjelige romcoms som ’Love, Guaranteed’ og ’Love in the Villa’ for Netflix. Og selv om han i denne omgang har droppet ordet love fra titlen, går han den slagne vej.

Mens hans instruktion er lydefri, tenderende til anonym, viser han sig i ’Champagne Problems’ af og til som en habil manuskriptforfatter.

For selv om klicheerne står i kø, når de to hovedpersoner pludselig fanges i et pariserhjul, og der pludselig bliver kastet plotmæssige usandsynligheder i maskineriet for at få historien til at glide, hygger man sig ganske godt med persongalleriet, der primært består af Sydneys konkurrenter til at opkøbe champagneproducenten.

Der er den effektive og asociale tysker Otto fra firmaet Weingut, franske Brigitte med skarp tunge og nationalfølelse og milliardærarvingen Roberto, som mest bare er til sjov og fest. De komplementerer hinanden godt og udvikler sig faktisk troværdigt undervejs i filmen, hvor de får lov til at vise deres respektive styrker.

Uskøn destination

Det er vist meningen, at man skal blive bare en smule varm om julehjertet undervejs i ’Champagne Problems’.

Men filmens favntag med de store følelser virker forlorent, for det er altså ikke ’Romeo og Julie’, vi er ude i. Der er aldrig nok på spil til, at man for alvor bliver investeret, og det kan filmens selvbevidste titel ikke afhjælpe.

”De mest ufremkommelige veje fører til de smukkeste destinationer,” siger Henri på et tidspunkt. Hvis vi skal tage det for gode varer, er destinationen i ’Champagne Problems’ temmelig uskøn, for vejen er belagt med helt glat asfalt, der får alt til at glide som i olie.

Det er langt sjovere, når filmen mindre selvhøjtideligt lader Otto give et stereotypt signalement af tyskere som et folkefærd, der nyder elendighed og pølser i rigt mål. Jeg fik i hvert fald filmens eneste rigtige grin i hans resume af ’Die Hard’ – eller ’Stirb Langsam’ på tysk – der i hans øjne er en tragedie, hvor stakkels Hans Gruber er dybt misforstået som en moderne Robin Hood.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.