Størrelse: S/M (L/XL) Arbejdets mål: Overvidde: 120 (140) cm Hel længde: 62 (65) cm Ærmelængde: 45 (48) cm
Garn 750 (800) g Eskimo fra Garnstudio, muldvarp nr. 23 Pinde: Rundpind 80 cm og lige pinde nr. 8 Strikkefasthed: 10–11 masker i retstrik (riller) på pinde nr. 8 =10 cm Tilbehør: Evt. et par store tryklåse
Raglanindtagning: Begynd første indtagning fra retsiden således: 2 ret (= 1 kantmaske, 1 ret), 2 masker drejet ret sammen, strik, til der er 4 masker tilbage på pinden, 2 masker ret sammen, 1 ret, 1 kantmaske. Strik næste pind fra vrangsiden uden indtagning. Gentag indtagningerne på hver anden pind i alt 13 (15) gange. Forstykke: Slå 41 (51) masker op på pinde nr. 8. Strik bladmønster efter diagrammet over de midterste 19 masker på forstykket – bemærk at de tomme, hvide tern i diagrammet ikke er masker! Diagrammet strikkes skiftevis fra højre (vrangsiden) og venstre (retsiden). 1. pind (vrangsiden): Begynd med 1 kantmaske som strikkes ret hele vejen op, strik så 10 (15) masker ret (disse masker er ikke vist i diagrammet), følg derefter diagrammet således: 2 ret, 1 vrang, 2 ret, 2 vrang, 2 ret, 1 vrang (= midtermaske), 2 ret, 2 vrang, 2 ret, 1 vrang, 2 ret, slut med 10 (15) masker ret, 1 kantmaske (ret). 2. pind (retsiden): 1 kantmaske, tag 1 maske ud, 10 (15) masker ret, fortsæt med 19 masker som vist i diagrammet, slut med 10 (15) masker ret, 1 kantmaske (= 46 (56) masker på pinden). Strik videre i mønster, idet der samtidig tages 1 maske ud inden for kantmasken, hver gang du begynder på en ny pind, i alt 15 gange i begge sider (= plus 30 masker). Strik retstrik i siderne og bladmønster i midten, til hele diagrammet er strikket færdig = 5 pinde til arbejdet måler 40 (43) cm. Begynd evt. forfra med diagrammet. Derefter påbegyndes raglanindtagning, og samtidig lukkes de midterste 7 masker til hals. Strik nu hver side færdig for sig med mønster (kun et blad i hver side) og indtagninger. Tag 1 maske ind i halsens side på hver 4. pind 6 (8) gange ved at strikke to kantmasker sammen lige før/efter bladmønstret. Når der er taget ind 13 (15) gange til raglan, lukkes de resterende masker af i ret. Strik den modsatte side af halsen på samme måde, men spejlvendt.
SE OGSÅ: Strik den fine hue modellen har på. Få opskriften her Bagstykke: Strikkes som forstykket, men her strikkes stykket helt op uden halsudskæring. Når der er taget ind til raglan 13 (15) gange i begge sider, lukkes af i ret. Ærme: Slå 35 (40) masker, strik frem og tilbage i retstrik og tag samtidig 1 maske ud i begge sider efter hver 5. cm i alt 4 gange (gælder begge størrelser) = 43 (48) masker. Når ærmet måler 45 (48) cm, lukkes 4 masker i begge sider, tag derefter ind til raglan i begge sider. Når der er taget ind 13 (15) gange i begge sider, lukkes resterende masker af i ret. Strik et ærme mere mage til. Kant langs for- og bagstykket: Strik 116 (120) masker op langs forstykkets nederste kant, og strik frem og tilbage i rib 2 ret, 2 vrang. Luk af, når ribkanten måler 5 cm. Pas på, at aflukningen ikke bliver for stram. Strik samme antal masker op på bagstykket og strik ribkant på samme måde. Luk af. Montering: Sy enderne af ribkanterne sammen ved at lægge det ene stykke over det andet. Dette udgør de masker, som skal sys sammen med de aflukkede masker under ærmet. Sy delene sammen i kantmaskerne, og sy ærmerne sammen.Hæft ender. Hals: Strik 68 (72) masker op langs hals og nakke og strik rib 2 ret, 2 vrang, til ribben måler 18 cm. Luk af. Sy evt. store tryklåse i siderne.
DIAGRAM poncho_moenster.pd