Plejeprodukter med nano-stoffer mærkes ikke

Er der mistænkte nano-stoffer i solcremen, så skal producenterne ikke gøre opmærksom på det i varedeklarationen. Samtidig har du heller ingen sikkerhed fra myndighedernes side i forhold til ulovlige og farlige stoffer: De sikrer nemlig ikke, at din kosmetik er lovlig inden produktet sættes i handlen.

FAKTA

Undersøgelse om titaniumdioxid i nanoform
http://cancerres.aacrjournals.org/content/69/22/8784.abstract

Eksempler:

Nanopartikler i kosmetik
- kan gå under betegnelsen C60-fullerener, og kan sandsynligvis også bruges til at sende medicin rundt til de rigtige steder i kroppen.

Nanopartikler i sportsudstyr
- kan gå under betegnelsen Single-walled carbon nanotubes (enkeltvæggede kulstof-nanorør), og er et stærkt materiale, som kan bruges i bl.a. cykler, tennisketsjere og golfkøller.

Kilde: Videnskab.dk

Der er en god grund til at finde ud af, om de stoffer din kosmetik indeholder, er i nanoform eller ej. Stoffets form er nemlig dét, der kan afgøre, om det er farligt. Det ellers harmløse titaniumdioxid er for eksempel kun mistænkt for at være farligt, når det benyttes i sin mikroskopisk nedbrudte nano-form, som det er tilfældet i mange solcremer.

Titaniumdioxid bruges som UV-filter i solcremer, men en bivirkning ved stoffet er, at det får solcremen, det befinder sig i, til at sætte sig som hvide plamager på huden. Når Titaniumdioxid derimod nedbrydes til mindre dele og i stedet forekommer i nanoform, kan cremen påføres uden at gøre huden hvid.

Læs også: Botox svækker dine muskler

Nano øger risikoen
Titaniumdioxid har i sin nanoform vist sig at give DNA-skader på mus, når de får det ind gennem deres drikkevand. Det viser et forkningsforsøg som er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift "Cancer Research".

I undersøgelsen fik mus tilsat titaniumdioxid i nanoform i deres drikkevand i forskellige mængder, og resultaterne viser, at musene får DNA-skader, når de indtager stoffet i en mængde, der svarer til ½ gram pr. kilo kropsvægt. Skader på DNA kan fremkalde kræft, og i tilfældet med titaniumdioxid gælder det især kræft i luftvejene.

Udover DNA-skader viser undersøgelsen at titaniumdioxid giver anledning til betændelsestilstande.

Læs også: Hvor meget ved du om kemikalier i skønhedsprodukter?

Ingen mærkning af nano
På trods af mistanken til nanostoffer, eksisterer der lige nu ingen optegnelse eller komplet liste over stoffer, der benyttes i nano-form. Det bekræfter informationsmedarbejder Rikke Bille fra Forbrugerkemi.dk og biolog Magnus Løfstedt fra Miljøstyrelsen.

FAKTA

Hvad er nanopartikler?
"En nanometer er en milliardtedel af en meter. Når man taler om "nanomaterialer" eller "nanopartikler", mener man materialer, der er mindre end 100 nanometer på én eller flere sider. Til sammenligning er et menneskehår cirka 80.000 nanometer bredt og bakterier cirka 2.500 nanometer."

Er det farligt?
"Det er svært at generalisere over de mulige farer ved nanoteknologi, da det varierer meget fra stof til stof. Men studier har vist, at desto mindre partiklerne er, desto større risiko er der fx ved at inhalere dem, da partiklerne kan komme længere ned i lungerne"

Kilde: Forbrugerkemi.dk

Du kan med andre ord ikke vide hvilke stoffer i varedeklarationen, der optræder i produktet i sin nanoform.
Uvisheden får foreløbig lov til at eksistere et par år endnu, for ikke før 2013 bliver det lovpligtigt at mærke brug af nanostof i kosmetik og plejeprodukter:

- Det er rigtigt, at man indtil dette tidspunkt ikke kan vide, om et kosmetisk produkt indeholder nanomaterialer, siger Magnus Løfstedt.

Læs også: Lækkert hår uden parabener

Behøver ikke godkendelse
Kosmetiske produkter må ifølge lovgivningen ikke udgøre en risiko for forbrugerne, men det er op til producenten at vurdere, om produkterne indeholder potentielt skadelige indholdsstoffer eller ej:

- Det er producenten eller importørens ansvar at lave en vurdering af dette, hvilket altså også gælder for kosmetik med nano, siger Magnus Løfstedt. Det gælder på den måde for eksempel for solcreme med nanostoffer. Magnus Løfstedt uddyber at, det er forbudt for producenterne at benytte ingredienser i produkterne, der findes på EU's forbudsliste over farlige stoffer.

Der er dog tilsyneladende ingen konsekvens i kontrollen med, om vurderingerne holder vand eller ej. Kosmetiske produkter kan nemlig sendes direkte på markedet og ud til hele landets forbrugere uden en godkendelse i ryggen. I modsætning til ordningen for lægemidler, er der nemlig ikke noget krav om at myndighederne skal godkende kosmetik og plejeprodukter, inden de kommer på hylderne.

- I princippet kan du godt sælge et produkt med farlige stoffer, da produkterne ikke skal godkendes før de sættes på markedet, siger farmaceut i Miljøstyrelsen Lærke Ambo Nielsen. Hun uddyber, at Kemikalieinspektionen i samarbejde med EU udfører stikprøvekontrol blandt udvalgte kosmetiske produkter, der er i handlen.

I følge Birte Børglum fra Kemikalieinspektionen udfører Miljøstyrelsen sin kontrol ud fra en såkaldt "risikobaseret tilgang" . Det betyder at styrelsen skal have en specifik forventning til at et bestemt produkt overtræder miljø- og sundhedslovgivning i alvorlig grad, før denne kontrol udføres. Hun vurderer at denne mistanke vækkes til mellem 400 og 600 produkter, som kontrolleres årligt.

Køb her: Nyheder fra Vadum