Løb i hjerteform, når du motionerer - og støt "Elsk hjertet"
foto: Shutterstock
De fleste danskere er aktive, men OTA Solgryn vil gøre det sjovere at være aktiv og samtidig gøre noget godt for hjertet - både dit fysiske hjerte og ved at donere penge til Hjerteforeningen.
Hjerte-karsygdomme i tal:
• Omkring 7000 kvinder dør hvert år af hjerte-kar sygdomme
• Kvinder i overgangsalderen er særligt udsatte, da kønshormonet østrogen (der falder i overgangsalderen) beskytter mod sygdommene.
• Forskningen viser, at motion og sund, fiberrig kost, kan reducere risikoen for hjerte-kar sygdomme. F.eks. bidrager havregrynene i Solgryn til et sundt hjerte, idet havre indeholder betaglucaner - særlige vandopløselige fibre - som har vist sig at sænke kolesterindholdet i blodet.
• Hvert år dag året rundt dør 19 kvinder i Danmark af en hjerte-kar sygdom
• 6.618 mænd døde af en hjertekarsygdom i 2011. Tallet for kvinderne var 7.013
• Siden 2007 har Hjerteforeningen uddelt omkring 20 millioner kroner til forskning i kvinders hjerter
• Se mere på www.hjerteforeningen.dk og www.elskhjertet.dk
Derfor opmuntres danskerne til at skabe hjerteformede ruter, når de er ude at motionere. For hver hjerteformet rute, der deles med teksten #hjerteform, giver OTA Solgryn 5 kr til Hjerteforeningens kampagne Elsk Hjertet som har til formål at skaffe midler til forskning i kvinders hjerter. Ambitionen med #hjerteform er at dække Danmark med hjerter og dermed give en stor donation til hjerteforeningen.
> Læs også: Disse kvinder elsker deres krop - gør du?
Sætter fokus på hjertet
"Vi er i år gået med i Hjerteforeningens kampagne for at støtte forskning og forebyggelse af kvinders hjertekarsygdomme, som meget få af os egentlig kender omfanget af, men som ikke desto mindre er uhyre vigtig at sætte fokus på. Som danskernes foretrukne morgenmadsmærke vil vi gerne opfordre til sund levevis og gode motions-oplevelser for hele familien. Derfor har vi indgået et samarbejde med trænings-trackeren Endomondo, hvor vi for hver hjerteformet rute man hashtagger med #hjerteform, giver 5 kroner ubeskåret til Hjerteforeningen", siger Mette Klarskov, Nordisk Brand Manager fra Quaker.
En fiberrig kost er afgørende
Hos Hjerteforeningen er man også rigtig glade for samarbejdet og ser frem til kampagnens start:
"Vi er altid glade, når en stor virksomhed som Quaker støtter op om vores kampagner, og vi er rigtig spændte på at se, hvordan danskerne vil tage imod Hjerteløb kampagnen. Når det kommer til bekæmpelse af hjertekar sygdomme ved vi, hvor vigtigt det er med en sund levevis, og her er sund, fiberrig kost samt motion helt afgørende", siger Charlotte Bøie, der er ansvarlig for erhvervssamarbejder i Hjerteforeningen.
Klar til at løbe i hjerteform? Se mere på Hjerteform.nu