Annonce
Skønhed
8. september 2025

Kult-lipgloss kommer i ny limited edition

… og den er ikke engang dyr.
Af: Rose Maria Behavý
lip balm

Den populære Decubals 'Lips and Dry Spots Balm' kommer i en ny version.

Foto: Unsplash

Nogle gange er det billigste bare bedst – og heldigvis har vi medier som TikTok og Instagram til at udbrede de gode budskaber om produkter, der nogle gange undervurderes.

For et par år siden var det Decubals 'Lips and Dry Spots Balm', der lige pludselig var på alles læber – bogstaveligt talt.

Den tittede frem under lynlåsen på tilfældigt henslængte designertasker på Instagram-billeder, blev spottet i S-toget, når de unge var på vej ind mod byen og lige skulle “friskes op” på vejen, og den blev lovprist på TikTok.

Og det er faktisk forståeligt nok, for apotekslæbebalmen er nem at overse, når den er i konkurrence med mere flashy brands som Rhode Skin ‘Peptide Lip Treatment’, og Glossiers ‘Balm dotcom’.

Men selvom den hverken har fancy emballage eller et kendt navn til at bære den frem, så virker Decubals læbebalm upåklageligt – særligt i det kolde, omskiftelige og tørre skandinaviske vejr, hvorfor den største hype også var herhjemme og i vores nordiske nabolande.

Annonce

Og nu, lige i tide til efteråret og den bidende vinterkulde, er der gode nyheder til dig, der er fan af den gode, billige læbebalm: den lanceres nemlig i en ‘tinted’ version, altså med en svag farvepigmentering, der gør, at læberne ikke blot bliver gennemfugtede og godt beskyttede, men også får tilført et strejf af farve.

Produktet er akkurat det samme som den velkendte Lips and Dry Spots Balm, bare tilført en smule farve. Derfor er det også den samme rige konsistens og nærende formel med 99% lipider, bivoks og E-vitamin, som giver fugt, nærer og blødgør tørre læber – og så er den naturligvis dermatologisk testet, hypoallergen og uden parfume.

Decubal

Decubal

Foto: PR

Decubal, 70 kr., kan købes her

Den nye Lip Balm Tinted fra Decubal bliver solgt som en limited edition så længe lager haves.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.