
Jeg er mor til en 2-årig - her er mit nemmeste trick til at se velplejet ud hver dag
Journalist Rose Maria Behavý.
Foto: Privatfoto
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Det er ikke nogen hemmelighed, at det at have et mindre barn er… tidskrævende. De selvplejende ting, man før tog for givet (her taler jeg om alt fra at gå til frisøren, få ordnet negle, træne eller sågar tage et bad) indgår efter man får børn i et nøje planlagt matrix, hvor alt skal afstemmes med aflevering, afhentning, madlavning, lur og putning.
Dermed ikke sagt, at der ikke er tid til at gøre alt ovenstående, bevares, det kan der sagtens være. Man er bare ikke nær så fleksibel med sin tid som før.
Derfor begynder man (og med man mener jeg “jeg”) at gøre alt op i Need to do og Nice to do. Bad er eksempelvis en Need. Det er træning for så vidt også. Neglene derimod er en Nice. Men ikke på bekostning af, at jeg render rundt med nedbidte, flossede negle med skallet lak. Helst ikke.
Neglene er nemlig et af de vigtigste steder at holde ved lige, hvis man vil se velplejet ud. Men hvordan får man det til at gå op med et skema, der ikke tillader ugentlige besøg af en times varighed til at få ordnet kløerne?
Tjo, man gør det selv.
Og her synes jeg, i al beskedenhed, at jeg har fundet verdens letteste hack til at se velplejet ud hver dag uden at ofre timer på foretagendet.
Efter mange forsøg har jeg fundet frem til at jeg med to lag af CND’s Vinylux-neglelak i farven “Negligée” får det helt perfekte no-nailpolish-nailpolish look. En lak, der ikke umiddelbart kan ses, men får neglene til at se ualmindeligt pæne ud.
Men farven gør det ikke alene. Den vigtigste del består i et afsluttende lag med CNDs “Weekly Topcoat”, der, som navnet antyder, vitterligt holder (næsten) en uge.
Jeg ofrer dermed cirka 30 minutter af min tid én gang om ugen til at friske neglene op (det kan jo passende gøres mens man ser en favoritserie, når ungen er puttet) og voila - jeg behøver ikke bekymre mig om mine negles status den næste uges tid.

CND
Foto: PR
CND Vinylux “Negligée”, 125 kr., kan købes her

CND
Foto: PR
CND Vinylux “Weekly Top Coat”, 125 kr., kan købes her

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Læs mere om: