Intimbarbering
15. marts 2021

Intimbarbering: Seks tips til nænsom fjernelse af kønsbehåring

Intimbarbering kan let medføre røde knopper og indgroede hår, så hvis du ønsker at trimme din kønsbehåring, skal det gøres nænsomt. Her får du seks tips til en vellykket intimbarbering.
Af: Redaktionen
Intimbarbering: 6 tips til en god barbering uden røde knopper

Udgivet første gang 29. juni 2014. Foto: Unsplash

Intimbarbering kan være noget nær en kunstart. For hvordan er er det nu lige, du holder de røde knopper væk og undgår indgroede hår?

Fuld busk, en fiks frisure eller slet ingen hår - hvis du vil i gang med at barbere eller trimme dig forneden, skal det gøres blidt, langsomt og med de rette produkter.

Læs med her, hvor du får en række af de bedste tips til en succesfuld intimbarbering.

Det skal selvfølgelig gøres sikkert og skånsomt - og det er præcist, hvad denne guide med en række råd hentet fra netdokotor.dk hjælper dig med.

God fornøjelse!

Intimbarbering: Seks tips til problemfri hårfjerning

Intimbarbering: Guide til en nænsom barbering

Klargør huden inden - og undgå røde knopper efter intimbarbering

Barbering kan resultere i irriteret og kløende hud med røde knopper eller indgroede hår.

For at undgå dette, bør du derfor klargøre huden, inden du barberer dig forneden. Skyl først huden med varmt vand, så porerne åbner sig, og vask området rent med intimsæbe.

Lange hår trimmes bedst med køkkensaksen

Har du lange hår forneden, som du ønsker at fjerne, anbefales det, at du trimmer hårene med en saks, før du bruger en barberskraber. Hold huden stramt ud, så du undgår sår og rifter.

Intimbarbering: Otte gode råd

  • Klargør huden ved at tage et varmt bad og vask huden grundigt med intimsæbe.
  • Husk, at god hygiejne kan forebygge infektioner.
  • Barber dig altid med rene, nye og skarpe barberblade.
  • Studs eller klip først de lange hår med en saks eller ladyshaver.
  • Brug parfumefri gel, skum eller intimsæbe og masser det nænsomt rundt på huden inden intimbarbering.
  • Skrab så vidt muligt med hårets groretning, da det mindsker irritation og røde knopper på huden.
  • Vask huden intimsæbe og skyl evt. med koldt vand efter barberingen for at lukke porerne.
  • Afslut gerne intimbarberingen med at bruge en fugtighedscreme uden parfume.

Kilde: Apotekeren.dk

Et nyt barberblad ved hver intimbarbering

Brug altid et rent, skarpt barberblad til intimbarbering. Lad være med at køre frem og tilbage i alle retninger.

Begynd med at barbere med hårene og afslut meget forsigtigt med at køre mod hårene, da det let kan begynde at bløde her.

Stram huden ud, mens du arbejder, og skyl barberbladet i koldt vand mellem hvert tag.

Brug barberskum beregnet til intimbarbering

Barberskum, gel eller sæbe er et must, da smørelsen hjælper skraberen til at glide lettere over huden, så hårsækkene irriteres mindre.

Alle slags findes i naturlige varianter, så du slipper unødig kemi og parfume i den følsomme region.

Brug intimsæbe til intimbarbering

Om du bruger sæbe eller barberskum, er helt op til dig selv. Men det er vigtigt, at du vælger et produkt lavet specielt til intimpleje.

Dit underliv er nemlig mere sart over for parfume og almindelig sæbe, der kan have tendens til at udtørre intimområdet.

En intimsæbe har en pH-værdi tættere på din huds naturlige syreværdi, og så er den derudover parfumefri.

Lader du håret gro forneden, er det på samme måde en god idé at bruge intimsæbe, når du vasker dig - men undlad at bruge sæben indvendigt, da det kan forstyrre de gavnlige bakterier, du naturligt har i underlivet.

Brug trusser af bomuld

Uanset om du barberer dig forneden eller ej, er det en god idé at bruge trusser af bomuld frem for syntetisk materiale, da bomuld bedre lader huden på intimområdet ånde.

Det kan desuden være godt at sove uden trusser i ny og næ samt altid at undgå parfumerede bind, trusseindlæg og tamponer.

Læs også