solkysset hud
Skønhed

Her er makeup-artistens bedste hack til at lægge den perfekte bronzer

22. juni 2023
af Julie Brandt
Foto: Andres Kudacki/AP/Ritzau Scanpix
Følelsen af solbrun sommerhud kan du nemt snyde dig til med en bronzer, men hvordan er det nu lige, den skal lægges? Her får du makeupartistens bedste hack.

Med en solpudder kan du nemt snyde dig til kulør i kinderne og ikke mindst - nemt vaske den af igen, når dagen er omme.

Som med al makeup er det afgørende, hvordan du påfører den, og derfor har vi bedt makeupartist Sidsel Marie Bøg om at guide til, hvordan du lægger en bronzer med succes.

Teknikken

3-tals-tricket er en god teknik, når du vil påføre din bronzer: Start fra midten af panden, ned langs kindbenene og ned langs kæben på hver side af ansigtet. Brug en bred blød børste, for den fordeler pudderet mest naturligt.

Sådan vælger du den rigtige farve

Vælg en bronzer, der er maks to-tre toner mørkere end din egen hudfarve. Gå efter gyldne, brune og varme nuancer. Og så giver de matte varianter det mest naturlige look, modsat dem med shimmer.

Tippet til den øvede type

Brug din bronzer som contour og skab skygge ved at lægge den under kindbenet, der så bliver fremhævet, eller brug den som øjenskygge.

Læs også