Skønhed
31. januar 2017

Du glemmer ikke det her om aftenen, vel?

Netop dette skønhedstrin er en dårlig ide at springe over. Læs her, hvorfor du skal huske at fjerne din makeup hver aften.
Af: Christina Forsberg
Det er vigtigt at fjerne din makeup hver aften

Det har været en festlig, lang aften, endelig er du kommet hjem – og det eneste, du har i tankerne, er at kramme med din dyne og flyve i drømmeland - uagtet at du nok ligner en pandabjørn i hovedet, når du vågner i morgen tidlig.

Ja, ja, vi har alle prøvet det, og springer du makeup-fjerningen over en enkelt nat, skal du ikke slå dig selv i panda-hovedet. Men faktisk vil det hurtigt kunne ses på din hud, hvis du altid foretrækker dynen fremfor afrensningen. Ofrer du derimod de fem-ti minutter, det tager at fjerne din makeup hver aften, vil du takke dig selv, ikke bare i morgen, men også i fremtiden. Gør det til en god vane og rutine at slutte hver dag med en grundig afrensning af dit ansigt – det kan faktisk blive en selvforkælende stund, du vil se frem til. Og hvis du har svært ved at finde motivationen frem, så får du lidt hjælp her.

Læs også: Vores hud skal være uden bumser - læs her, hvordan

3 vigtige grunde til at fjerne din makeup hver aften:

1) Undgå rynker

Vores hud fornyer sig selv om natten, og derfor et det en god ide at give den så gode betingelser, som muligt for at kunne gøre sit arbejde. De frie radikaler, der kommer fra bl.a. forurening, sollys og rygning, hærger din hud og fremskynder nedbrydningen af kollagenet i din hud, hvilket resulterer i rynker og fine linjer før tid. Og tænk også på al den snavs, foruden din makeup, som din hud har fået på sig gennem en lang dag – ikke nogen rar tanke, at den ikke lige bliver vasket af inden du begraver hovedet i puden, vel?

2) Undgå trist og uren hud

Hvis du aldrig renser din hud om aftenen, vil døde hudceller og olier ophobe sig i yderlaget af huden efter noget tid, og det mindsker hudens evne til at forny cellerne. Desuden kan porerne i huden stoppe til, hvilket kan give uren hud, små bristede blodkar - og desuden en trist hudtone uden glød.

3) Undgå knækkede vipper

Det kan være lidt af et mareridt for vipperne, at du sover med mascara på. Mascaraen gør dem tørre og stive og derved meget mere tilbøjelige til at knække. Desuden svier mascara-fnulleret i øjnene, og mascaraen vil drysse rundtomkring øjenomgivelserne, når du rører ved øjnene i søvne – ikke just en særlig effektiv øjencreme, og desuden er der større risiko for at få øjenbetændelse og bygkorn. Så få nu den makeup renset af, ik'?

Læs også: 10 lækre hjemmelavede masker

Køb lækre renseprodukter her:

Læs mere om:

Læs også