the row jellies
Mode

Husker du disse fra din barndom? Nu er de tilbage i modebilledet og omtales som "de perfekte sommersko"

13. juni 2024
Af Anna Storesund, kk.no. Oversat af redaktionen
Foto: The Row
Det er det amerikanske mærke The Row, der skal have æren for, at skoene er tilbage i modebilledet.

90'erne og 00'erne er populært som aldrig før.

Og ifølge moderedaktør, Ida Elise Eide Einarsdóttir, på det norske kvindemedie KK.no ser det ikke ud til at slutte lige foreløbigt.

For uanset, om man vil det eller ej, er der flere trends fra disse år, der gør comeback.

Og gummisandalen, der også kaldes for "jellies", kan gå hen og blive en af sommerens helt store trends.

– Hvis du ligesom mig er ret træt af tendenserne fra disse årtier, er det ikke særlig gode nyheder, siger Ida Elise Eide Einarsdóttir.

Ida Elise har dog også godt nyt til dig, der ellers ryster på hovedet lige nu.

– Ja, for der findes også andre mere afdæmpede udgaver af denne trend. Som der gør med næsten alt andet, fortæller hun-

Da mærket The Row viste brandets nyeste kollektion frem på catwalken, havde flere af modellerne de såkaldte "jellies" på.

https://imgix.femina.dk/2024-06-13/the-row-ss24.JPG
Foto: The Row

– Det er uden tvivl dem, der skal have "æren" for, at "jellies" nu er tilbage. The Row, som tvillingsøstrene Mary Kate og Ashley Olsen står bag, er meget toneangivende, når det kommer til trends. Deres ord er lov, så at sige.

Ida Elise Eide Einarsdóttir synes, at det er interessant, at de tager den udskældte sko og indfører den i en moderne sammenhæng.

– Grimme sko har en tendens til at blive trendy. Men her gør de det i en ny sammenhæng. Mere nedtonet og mere anvendelig.

Vogue omtaler det som "de perfekte feriesko" og til trods for prisen på godt og vel 9.000. kr., så skulle luksusvarianten efter sigende være udsolgt.

– Der er intet, der overrasker mig længere. Gummisandalerne var sådan set det eneste, der manglede. Men den gode nyhed er, at de nu er mere nedtonede.

Ida Elise Eide Einarsdóttir understreger også, at den mere nedtonede variant har en lidt anden form, end skoen havde i 90'erne. Nu har den en mere rund snude.

– Den kan måske minde lidt om ballerinaskoen, der også er super populær lige nu. På en måde er den ligesom blevet lidt mere voksen. Dog kommer den også i den mere barnlige udgave med en ankelrem.

Denne artikel blev første gang bragt af KK.no, der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.

Læs også