Mode
24. juni 2025

Den koster ingenting, men det er den bedste selvbruner, jeg længe har prøvet

Man bliver slet ikke orange, og den kan købes alle steder.
Af: Rose Maria Behavý
selvbruner

selvbruner guide

Foto: Unsplash

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Sommeren er over os, og kjoler og shorts kalder… Men. Dine ben er hvidere end væggen i en udlejningslejlighed.

I stedet for at bruge timevis i solen og potentielt påkalde sig solskader, er der en løsning, der tager hånd om de hvide stænger på nul-komma-fem. Eller, et par timer, hvis ret skal være ret.

En selvbruner kan hurtigt gå hen og blive din bedste ven, men hvis du allerede ved navnet får tics og associationer til mærkelige brune plamager, orange håndflader og en meget mærkelig lugt, så tag en dyb indåndning.

Ikke nok med at markedet for selvbruner er blevet dramatisk forbedret de seneste par år, så er der også en række tricks, der er gode at have i ærmet, inden du påfører selvbruner.

Læs denne guide til hvordan du mestrer selvbrunerens kunst, for at komme i mål med et smukt, jævnt resultat fri for helligdage og Trump-farvede håndflader.

Men i takt med at selvbrunermarkedet er eksploderet, er det selvsagt også blevet mere uoverskueligt, hvilken selvbruner man faktisk skal gå efter.

Den billigste? En creme? En mousse? En olie? Selvbruner servietter? Den, der dufter af bounty? En dyr en? Og hvor kan man faktisk være sikker på at man får et pænt, naturligt resultat?

Her kommer svaret: Hvis du vil have en selvbruner, der giver et natuligt resultat, er drøj i brug, ikke giver orange skygger eller plamager og som tilmed er til at betale, så kig efter selvbrunermoussen fra Derma.

derma selvbruner

derma selvbruner mousser

Foto: PR

Derma, 105 kr., kan købes her

Selvbrunermoussen fra Derma er “tried and tested” af undertegnede, og resultatet var smukt, ensartet og naturligt. Måske et af de fineste resultater, jeg har opnået med en selvbruner.

Ud over det visuelle, er det bedste af det hele næsten, at selvbruneren er parfumefri og allergimærket - og den koster kun 105 kr.

Selvbruner er jo den slags produkter, man gerne bruger over hele kroppen, og jævnt der hele sommeren, så der kan hurtigt gå lidt produkt til. Der er det altså belejligt at denne ikke koster en formue, så man rent faktisk kan have råd til at skifte den ud i løbet af sommeren.

Påfører du den med en handske, så er den dog temmelig drøj i brug, og selv et tyndt lag trænger hurtigt ind, så man ikke føler sig klistret. Den smitter ikke af på sengetøjet, og påfører man den om aftenen vågner man op med nydeligt brunerede ben.

Selv tak.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.