Stil
9. september 2012

Mode tips fra modeeksperten – Sådan shopper du ikke forkert

Hun klæder stjerner som Keira Knightley og Anne Hathaway på, og hun er altid selv perfekt klædt - Rachel Zoe ved lige præcis, hvordan man skal klæde sig, og hun giver her 5 vigtige modetips videre.
Af: Mia Qvist Scheelsbeck, Newsdesk, Aller Media
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2012/september/2012-36-online-mode-tips-p.jpg

Mode tips - nr 1:

Buksernes længde
Med mindre det er meningen, at bukserne skal gå til anklerne, er det virkelig vigtigt, at du har lange nok bukser på. Ifølge Rachel Zoe skal bukserne faktisk næsten røre jorden.

- I den ideelle verden ville vi have forskellige eksemplarer af samme par bukser, så de passede til både høje hæle og flade sko. Men det har de fleste af os ikke, så derfor skal man vælge, om bukserne skal være til det ene eller det andet par sko, siger Rachel Zoe, der synes, at for korte bukser er én af de værste modesynder, man kan begå.

Læs også: Få en guide til hvordan du undgår fejlkøb når du shopper

Mode tips - nr 2:

Ikke mikse for meget
Har du en sølv-taske på, skal du droppe guldskoene. Det er ikke godt at mikse på den måde.

Mode tips - nr 3:

Behageligt tøj er bedst
Man skal ikke hoppe i en minikjole, hvis ens knæ er grimme, og man skal droppe den stramme T-shirt, hvis man er småtyk. Udover at vide, hvad der passer godt til ens kropstype, skal man også have det godt og føle sig komfortabel i det tøj, man går i. Det kan nemlig ses på attituden.

Find skønne og behagelige kjoler hos Stylepit

Mode tips - nr 4:

Dit spejlbilled kan snyde
Tag hellere et billede, lyder rådet fra Rachel Zoe, for det er ikke altid, du kan stole på spejlet.

- Jeg troede, at farven blå var rigtig dårlig på mig, indtil jeg en dag havde en mørkeblå jumpsuit på og alle sagde: "Hvorfor har du dog aldrig blå på?". Spejlet er ikke altid det mest hjælpesomme redskab, men kameraer lyver aldrig. De giver dig lov til at træde lidt ud og se dit outfit med et objektivt syn, så tag et billede, hvis du er lidt i tvivl om et look. Og se det fra alle vinkler, siger Rachel Zoe.

Læs også: Se galleriet med farverige mode trends der passer til din kropsform

Mode tips - nr 5:

Vær varsom med tidens trends
Selvom det er trendy med minishorts, tweed-jakkesæt eller fløjlsbukser, skal du ikke nødvendigvis løbe hen til en forretning og købe det. For det er ikke sikkert, at trenden passer til dig. Rachel Zoe forklarer, at trenden med skinny jeans slet ikke passer til hendes korte ben - men i stedet for at droppe trenden, sætter hun lange støvler til bukserne, hvilket virker fint. Det handler nemlig om at få trenden til at passe til din personlighed og kropsform.

Læs også