https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1339-makeover-prim.jpg
Stil

Makeover: Pia blev funky og feminin

2. oktober 2013
af Birgit Axelsen og Kirsten Holst
Pia tør ikke prøve de ting, hun har lyst til, og ønsker at få et skub i retning af en mere kreativ stil. FEMINAs stylist, siger: Go for it, du kan passe ALT – du skal bare stole på, at mange flere ting klæder dig og lege mere med mulighederne i din garderobe. En rigtig god start er at købe tøj med print, som kan kombineres med ensfarvet og styles til fest med stiletter eller til hverdag med en af de nye korte, brede sweatshirts. Det giver et feminint og samtidig lidt edgy look

NAVN: Pia Leth.
ALDER: 34 år.
BOPÆL: Islands Brygge.
JOB & UDDANNELSE: Under uddannelse som social- og sundhedsassistent og arbejder som vikar på bosted.
FRITID: Træner i fitnesscenter et par gange om ugen.
MIN STIL: Enkel, men kunne godt tænke mig noget mere kreativt.
HØJDE: 172 cm.
VÆGT: 60 kilo.
TØJSTØRRELSE: 36-38.
DU SKAL FREMHÆVE: Dine slanke hofter og lange ben.

Smuk og naturlig med blødt fald
Pia har markante udvoksninger og slidte spidser fra tidligere lysning og striber. Elisabeth fra Palma vælger to farvenuancer for at give et mere naturligt spil med produkterne fra Aveda, som med sine naturlige ingredienser er skånsomme og blide ved håret. Håret klippes, så der kommer bevægelse i længderne. Pandehåret bliver kortere og kan styles varieret som det øvrige hår. Elisabeth føner fylde i håret, og Pia bliver flot og feminin med de bløde krøller, som fremhæver den nye klipning og farve.

Frisøren anbefaler
Udnyt mulighederne for at variere frisuren. Brug lidt ekstra tid på at style håret, du har masser af muligheder.

Råd fra Elisabeth fra Aveda
Pia har en fin, velplejet hud og er mest til diskret makeup. Aveda-produkterne, der er baseret på naturlige ingredienser, rummer ud over en hudplejelinje også makeup i naturlige toner, der passer flot til Pia. Efter den fugtgivende dagcreme fordeler Elisabeth et fint lag foundation i hele ansigtet med en svamp. Øjenmakeuppen består af en lys hudfarvet grundskygge og mørk varm brun yderst på låget og i globelinjen. Skyggerne blendes soft med en kobbertone midt på låget. Pias mandelformede øjne fremhæves med de mørke skygger, der trækkes let op i yderkanterne, inden mascara fuldender udtrykket. Ansigtet får glød med lidt blush på kinder, pande og hage, og de velformede læber fremhæves med blank rosa gloss.

Det brugte vi fra Aveda
All-Sensitive Cleanser, 150 ml, 225 kr., All-Sensitive Moisturizer, 150 ml, 400 kr., Concealer/02 balsa, 235 kr., Mineral Tinted Moisture SPF 15, 50 ml, 02/Beachwood, 365 kr., Mineral Loose Powder/01 translucent, 355 kr., (trio-øjenskygge) Eye Color/972 Copper, 295 kr., Eye Color, Illumination/942, 180 kr., Eye Color 977/Black Tulip, 180 kr., Eye Definer 920/Black Orchid, 190 kr., Mascara Mosscara/01 Black Forest, 210 kr., Lip Shine/370 Grapefruit Pulp, 240 kr., og Blush 170/Plum Touch, 305 kr.

Til håret
Phomolient Styling Foam, 200 ml, 290 kr., og Air Control Hair Spray, 275 kr.

3 gode tip
1. Shop high street-mærker (for eksempel Y.A.S., Selected Femme og Bianco-sko), hvor man kan få nye tendenser uden at ruinere sig selv.
2. Kopier ekspedienter og andre, der har god stil.
3. Øv dig i, at tøj kan styles både op og ned. Så får man brugt hele garderoben.

Adresseliste
Hår: Palma Salon & Spa, Ny Østergade 5, Kbh. K, tlf. 3314 0024.
Makeup: Aveda, tlf. 3314 0024.
Tøj fra Selected Femme, Object og Vila, tlf. 9942 4368, bestseller.com
Sko fra Notabene, tlf. 3313 3813.
Ingen af de nævnte firmaer kan garantere, at det anvendte stadig findes i butikkerne.

Læs også