sydney sweeney
Hår

Husker du denne frisure fra 90'erne, som har et helt særligt navn? Nu er den på mode igen

24. maj 2024
Af Anna Storesund, kk.no. Oversat af redaktionen
Foto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix
Det er en genial løsning til dem, der ikke har så meget tid om morgenen.

De mest populære frisurer anno 2024 ses overalt på de røde løbere verden over og findes i flere varianter.

Og hvad angår den mest populære lige nu, er der tale om frisuren, hvor hårets længde rammer mellem skuldre og kraveben, og som i følge Vogue har fået det grungy navn "Nirvana-cut".

- Vi elsker det her snit, siger stylist Maria Baras til Vogue. Hun forklarer, at den mellemlange frisure aldrig går af mode.

"Nirvana-cuttet" er afslappet, cool og lidt pjusket. Inspirationen bag navnet stammer fra Kurt Cobain, musikeren der slog igennem med bandet Nirvana i 90’erne.

Frisuren skal have tekstur og liv, og det er en god løsning til dem, der ikke har særlig meget tid om morgenen.

Den er også perfekt til dem, der gerne vil have, at der sker noget nyt, men ikke vil have klippet for meget af, siger Maria Baras. En af grundene til, at frisuren er blevet populær er, at alle kan få den til at fungere.

Skuespilleren Sydney Sweeney er en af de kendte, der har sagt farvel til de lange lokker, og nu rocker den populære mellemlange page.

Sydney Sweeney - Arrivées au défilé Miu Miu mode femme automne / hiver 2024-2025 au Conseil Economique et Social lors de la Fashion Week de Paris (PFW), le 5 mars 2024. © Denis Guignebourg / Bestimage Arrivals at the Miu Miu fall/winter 2024-2025 women's fashion show at the Economic and Social Council during Paris Fashion Week (PFW), March 5, 2024.
Foto: Denis Guignebourg/Ritzau Scanpix

- Frisuren er utrolig alsidig, da den passer til mange forskellige ansigtsformer. Den er fantastisk med pandehår og lige lang nok til, at man også kan sætte håret op i en hestehale, hvis det bliver nødvendigt, siger Baras.

Udover Sydney Sweeney er der også andre kendte kvinder, som har valgt frisuren til. Blandt andre ‘Friends’-stjernen Jennifer Aniston.

https://imgix.femina.dk/2024-05-23/24104184651905-3551x2360ma.jpg
Foto: Richard Shotwell/Invision/AP

Hvis du er nysgerrig på hvilke andre hårtrends, der gør sig gældende i 2024, kan du blandt andet læse en af royal karakter, som femina har beskrevet her.

Læs også