Disse 25 Ikea-møbler ligner en million. Og du kan gøre kunsten efter
Foto: Unsplash
Der findes nærmest ingen grænser for, hvordan du kan pifte dine IKEA-møbler op. En klat maling, et nyt greb eller en kreativ idé er ofte det eneste, der skal til. Så har du et helt nyt møbel.
Der er ikke noget nyt i, at få billige møbler og køkkener fra IKEA til at ligne en million. Se blot Dittes blå Ikea-køkken, der har fået nye greb. På den måde kan du få et nyt udtryk i dit hjem, uden at det koster dig en formue.
Ikea-hacks til dit hjem
Det er blevet en større trend at 'hacke' sine IKEA-møbler enten ved at opgradere dem eller bruge dem på en ny måde. Det kan blandt andet være at bruge en skammel som planteholder eller forvandle en reol til en bænk til entreen.
Det er kun fantasien, der sætter grænser.
På det sociale medie Pinterest kan du finde hundredevis af kreative løsninger med Ikeas møbler. Vi har håndplukket 26 af dem her:
25 Ikea-hacks du kan prøve derhjemme
Bogreol lavet af smalle Billy-moduler, der er skruet sammen.
IKEAs Lisabo skrivebord, som er spraymalet sort og dækket med en guldkant på hvert ben.
Denne Bekväm-taburet er malet hvid i toppen og bruges som bord ved siden af sofaen.
Nye greb giver et nyt udtryk. Her er det Brimnes-sengen, der får en makeover.
IKEAs Bestå-serie kan bruges til fx tv-bord. Det her er blevet opgraderet med en træplade.
METOD køkkenskabe, der er blevet malet grå og fået tilføjet lister.
Garderobeskabet Pax er blevet malet mørkegråt og har fået nye greb.
Håndklædestang i modellen Hjälmaren er blevet spraymalet kobberfarvet.
Influencer Christine Egholm står bag denne fantastiske indbygningsreol, som er bygget af Bestå-underskabe, Smeviken-låger og Gersby-reoler. Den har kostet 3.000 kroner i alt.
De hexagonformede spejle i modellen Hönefoss kan forvandles til en kunstinstallation.
Dittes gæster vil helst hænge ud i hendes blå Ikea-køkken. Vi kan godt forstå hvorfor
Hæng dine grønne planter på en Ekby hyldeknægt fra IKEA.
Hemnes skoskab med nye greb i læder.
Her har Frederikke Toftsø givet Ivar-skabe nyt liv med linoliemaling og topplader af genanvendt plastik.
Her har Ypperlig-skamlen fået en makeover med bomuldsnor.
Ekby-hylde, der er hængt op med to læderremme.
Med lidt guldfolie kan du opgradere din Malm-kommode.
Caroline Bahrenscheer, der står bag September Edit, har lavet den fineste sengegavl ud af en Ivar-gavl og Rattan.
Susannes sommerhus er nok det mest farverige, du nogensinde har set
Spray dit Grundtal-spejl med din yndlingsfarve og gør det personligt.
Mal Lerberg-benbukkene hvide og sav dem kortere. Så kan du lave dit eget sofabord.
Lav din egen personlige opslagstavle med et Barsö-espalier.
Brug dine Ekby-hylder til skoopbevaring.
Køkkenskabe kan sagtens bruges på badeværelset. Se blot her!
Mal dine billedhylder i samme nuance som væggen for et rent look.
Björksnäs-vitrineskabet kan med lidt voks og maling få et ægte vintage-look.
To Malm-kommoder og en bordplade, så har du den fineste kontorplads.
Denne artikel blev første gang bragt af Mad & Bolig. Dette er en redigeret version.