Stil
1. september 20164 gode indretningsidéer
Den største indretningstendens lige nu er, at dit hjem skal være personligt. Det skal ikke være et statussymbol med alle de dyreste designermøbler eller ligne en side i dit Ikea-katalog. Det skal i stedet signalere, at du har tid og overskud til at gøre det til noget særligt, til lige præcis dit hjem. Det skal være fyldt med sager, der betyder noget for dig. Gerne noget, du har fået, arvet eller fundet på et loppemarked, og som i din fortolkning ikke ligner noget fra hverken din nabos eller din venindes hjem. Vi har besøgt fire kvinder, der med små effektfulde tiltag har skabt personlighed i deres hjem.
Af: Signe Munk Lund
Foto Mette Wotkjær
Skattekiste
Birgit Axelsen, 59 år, stylist Jeg har lavet en slags kæmpe stilleben, der fylder en hel væg i stuen og rummer rigtig mange af mine skatte, som jeg har samlet over år. Jeg bruger både væggen og en lang, lav bænk. Jeg har blandet kunst, bøger og design. Alt sammen ting, der betyder noget for mig. Det hele er holdt i de samme afdæmpede nuancer, for at det ikke larmer for meget i stuen. Det er meningen, at det skal være en smuk væg, som man får lyst til at gå på opdagelse i, uden at det forstyrrer øjet.Sørg for at bruge ting med mange forskellige former, højder og materialer. Det giver den bedste balance i dit stilleben. Det store maleri er af Jette Segnitz. Bænken er fra Andrea Brugi. De to små malerier er af Anne Tholstrup. Statuen er fundet i storskrald. Lampen, Lumio, der ligner en bog, er fra Paustian. Fjerhatten på væggen er fra Pour Quoi. SE OGSÅ: Gallerivæg på nye måder
Hulestemning
Camilla Høeg Gade, 38 år, PR & communication manager hos &tradition – Mit soveværelse må gerne udtrykke harmoni og ro, derfor er det holdt i en afstemt farveskala af mørke farver. Det skaber en slags hulestemning, som jeg godt kan lide. For at lette udtrykket en smule har jeg dog valgt en rosa pude samt et lyst maleri. Sengegavlen har jeg selv lavet. Jeg elsker den hyggelige, hotelagtige stemning, den er med til at skabe. I stedet for at lave den, som man typisk ville gøre, med en masse små knapper i, har jeg fundet på at bruge to store knager som "knapper" i stedet. Jeg har valgt at hænge to lamper i samme side for at skabe et mere levende udtryk og samtidig give modvægt til gallerihylden.Mal din hylde i samme farve som væggen, så syner den af mindre. En gallerihylde er en nem måde at få lidt hygge ind i soveværelset på, og samtidig er den så smal, at den er god at have hængende over sengen. Sengetæppe fra Hay, rosa pude fra By Nord, sort-rosa puder fra Louise Roe, lamper fra &tradition, knager (i sengegavlen) fra Muuto, hylde fra Ikea, vase fra &tradition og plakat købt på Musée d’Art Moderne i Paris. SE OGSÅ: Tone-i-tone med grå
Udvidet sættekasse
Mette Kirstine Brinch, 38 år, boligskribent og indretningskonsulent (Instagram: mettekirstinebrinch) Jeg samler på keramik og har efterhånden fundet mange fine ting. Jeg synes, det er kedeligt at gemme det væk bag låger, og fandt derfor på at udnytte en smal væg i stuen til små kasser i træ. Her kan jeg udstille mine ting og nemt skifte ud, når jeg trænger til fornyelse. Jeg har sat kasserne lidt tilfældigt op og malet bagvæggen i dem, så tingene fremhæves, og kasserne træder tydeligere frem på væggen. Jeg har ikke mange vægge i mit hjem, og jeg kan derfor godt lide at have et sted, hvor jeg nemt kan skabe et nyt udtryk ved at skifte ud i ting og farver. Lige nu kører jeg et blåt tema, men jeg har for eksempel også kørt med grønne ting og hvide bagvægge. Det gav et helt andet udtryk.Hæng kasserne både lodret og vandret samt forskudt. Stil både ting i og oven på kasserne. Sørg for ikke at overfylde dem, så kommer hver ting bedre til sin ret. Kasserne er fra Søstrene Grene. Bagvæggen i kasserne er malet med forskellige farveprøver fra Flügger. I kasserne står et mix af rejse- og loppefund og små keramikgenstande. Lænestolen er fra Bolia. SE OGSÅ: Sådan bor du med farver
Kunst med to funktioner
Anna Vejlgaard, 34 år, hjemmegående Vores hus er et nybygget hus med højt til loftet, så akustikken var en ting, vi blev nødt til at forholde os til. Man kan få akustiklofter, men det ville ødelægge husets stramme arkitektur, så vi valgte i stedet de store akustikbilleder. Vi har to hængende, et af vores søn, og på den modsatte side hænger et tilsvarende af vores datter. Vi bor generelt meget minimalistisk, og mange vil nok mene, at vores hjem mangler lidt personlighed, men det er ikke vores stil at have alt muligt nips stående. Og hvis vi skal have noget hængende på væggene, ser vi helst, at der er en historie knyttet til det. Derfor passer de store billeder af børnene godt til vores hjem og vores stil.Sørg for at vælge kunst i en stil og en størrelse, der passer til dit hjem. Små billeder drukner i et stort rum med meget højt til loftet, ligesom et stort billede kan være meget dominerende i et lille rum. Akustikbilledet er lavet af firmaet Akuart. Motivet er printet direkte på det store stoflærred, så man undgår uheldige samlinger f.eks. lige ned igennem ansigtet eller lignende. Hvis man får lyst til at skifte motiv, kan man printe et nyt motiv og sætte på akustikrammen. SE OGSÅ: Indret med kunst