‘Rejseholdet – det første mord’ skriger på at blive begyndelsen på en hel serie

Glem alt om den gamle tv-serie om ’Rejseholdet’! Christoffer Boes ’Rejseholdet – det første mord er en helt anden fortælling. Og helt sin egen. På godt og ondt. En stemningsmættet krimi, der er mere interesseret i sine karakterer end i selve mordgåden. Baseret på Jacob Jonias roman ’Den yderste grænse’ fra 2023.

Vi skal over 100 år tilbage i tiden. Først til år 1902, hvor drengen Otto Himmelstrup uforvarende var medvirkede til, at hans lillebror mistede livet. En sorg og skyld, der sætter sig dybt i ham.

Herefter spoler vi 25 år frem i tiden, til 1927, hvor den nu voksne Otto Himmelstrup (Alex Høeg Andersen) er blevet leder af politiets nyetablerede Rejsehold, der har til opgave at efterforske gårdbrande rundt omkring i landet, for at undersøge potentiel forsikringssvindel.

Deres første opgave fører dem til Esbjerg, hvor borgmesterens sommerhus er gået op i røg. En ren rutinesag, i hvert fald på papiret. For i ruinerne af det nedbrændte sommerhus finder Rejseholdet et forkullet lig.

Pilen peger på den lokale erhvervsmagnat, som ingen i byen har lyst til at lægge sig ud med.

Og måske er de heller ikke så interesserede i, at nogen udefra graver for dybt i de lokale hemmeligheder og hierarkier? I hvert fald er det lokale politi ikke just samarbejdsvillige.

Bund i virkeligheden

Men det er Otto Himmelstrup og hans tro svende – m/k – heldigvis bedøvende ligeglade med. De vil finde frem til sandheden, og måske derigennem lykkes med at overbevise politidirektøren hjemme i København om, at Rejseholdet skal være en ægte national efterforskningsenhed og ikke bare forsikringsselskabernes forklædte lakajer.

Derfor starter de en efterforskning, der fører dem dybt ned i en Esbjergensisk underverden, som viser sig at være både dekadent og pilrådden – og involvere ikke så få af byens ellers så respekterede bedsteborgere, der vil gå langt for at stoppe dem.

Det er en god historie. Ikke mindst fordi den bygger på en sand historie. Ikke i forhold til krimigåden som sådan, der er fri fantasi. Men der eksisterede rent faktisk et dansk rejsehold med en lignende forhistorie, ledet af Otto Himmelstrup, der var aktiv efterforsker til sin død som 70-årig.

Den krog i virkeligheden fungerer som et anker, der tillader historien at svæve – indimellem ud i det ganske eventyrlige og vilde, blandt andet under en flamboyant festseance og et natteræs på Fanø, hvor den ikke får for lidt.

Det er næsten for meget – men heldigvis kun næsten.

Nu skal I bare høre

Det hele giver en følelse af, at Christoffer Boe fortæller os en historie – lidt ligesom Lars von Trier gjorde i ’Riget’. Der var engang … Og Christoffer Boe er god til både at fortælle, så man lytter, og til at skabe et stemningsmættet, dystert og nærmest gotisk billede af Esbjerg anno 1920’erne.

Det hele solidt hjulpet på vej af fotograf Lasse Frank. Man hænger på for stemningen og de gode skuespilpræstationer frem for plottet, der er fint og fermt, men også forglemmeligt. I modsætning til karaktererne.

For det er karaktererne, det handler om i ’Rejseholdet – det første mord’. Ingen tvivl om det. Og de er godt tegnede. Faktisk så godt, at man tænker, at vi sidder med materiale til en serie og ikke kun en film. Og forhåbentlig får vi det også i form af endnu flere film.

For der bruges enormt meget tid på at etablere solide, interessante og troværdige personfortællinger, og det virker. Vi føler virkelig, at vi lærer Rejseholdets medlemmer at kende, og når lyset atter tændes i biografsalen, sidder man med en sult efter at vide, hvilke mysterier de mon skal løse efter dette.

En stærk trio

Alex Høeg Andersen, som mange nok bedst vil kende fra hans internationale gennembrudsrolle som Ivar Benløs i HBO-serien ’Vikings’, er rugende og mørk, men også følsom som Otto Himmelstrup. Han kan udadtil virke svær at komme ind på livet af, men under overfladen er han et utroligt følsomt menneske med et stærkt behov for, at hans job giver mere mening end begivenhederne i hans fortid. Han kunne ikke redde sin bror, men måske kan han yde retfærdighed over for andre, både levende og døde.

Over for ham er Nicolaj Kopernikus fremragende som efterforskeren PR med den særlige evne til at finde spor, hvor ingen andre kan se dem, og et solidt greb om morderne efterforskningsteknikker som fingeraftryk og fotografi. Men som også har et særdeles udtalt behov for at fjerne vielsesringen, så snart han er udenfor bygrænsen.

Endnu mere interessant er dog Mathilde Arcels Camilla, der egentlig kun er med som en form for sekretær, men som nægter at indordne sig i den begrænsede rolle. Hun vil være en del af Rejseholdet, en rigtig efterforsker, og det må man i den grad også sige, at hun bliver. Med livet som indsats. Samtidig med at hun tilføjer en tiltrængt dosis humor med sine skæve, rappe replikker. Det er fremragende. Meget mere Camilla, tak.

Overfor hende er Katrine Greis-Rosenthal velvalgt som mystisk, mørk femme fatale. Hun er dragende – også selvom hendes andel i krimifortællingen aldrig bliver helt så spændende, som det vist var tiltænkt.

Alt i alt må man konstatere, at den første film i en formodet serie om Rejseholdet er både underholdende og spændende. Men at den først og fremmest leverer et levende og mangefacetteret efterforskerhold, som man i den grad ønsker at se mere til.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.