
Premieren for ‘Euphoria’ sæson 3 afsløret – med overraskende nyhed

Den længe ventede sæson 3 af Euphoria får premiere i 2026. Serien følger karaktererne fem år senere med store twists og nye ansigter. Læs mere her.
Foto: HBO Max
Den har været længe ventet, men nu har HBO Max endelig offentliggjort, at ‘Euphoria’ vender tilbage med tredje sæson i april 2026. Det er mere end fire år efter afslutningen på sæson 2.
Afsløringen skete ved HBO Max’ programpræsentation for 2026 i London onsdag aften. Her fortalte seriens skaber Sam Levinson lidt om, hvad der er sket for seriens karakterer i de mellemliggende år:

HBO Max' CEO Casey Bloys og Euphoria-skaber Sam Levinson i samtale om seriens tredje sæson ved HBO Max' Global Content Showcase i London
Foto: Chris Lobina / HBO Max
Den nye sæson springer fem år frem i tid og placerer flere af hovedpersonerne i helt nye situationer.
– Fem år føltes som det naturlige sted at starte, for hvis de var taget på college, ville de være færdige på det tidspunkt, forklarede Sam Levinson om, hvor tredje sæson starter.
Nogle karakterer har taget store skridt i deres liv, mens andre stadig kæmper med konsekvenserne af fortiden.
– Vi begynder grundlæggende med Rue (Zendaya, red.) syd for grænsen i Mexico, i gæld til Laurie (Martha Kelly, red.), mens hun forsøger at finde nogle meget innovative måder at betale den af på, fortalte Sam Levinson.
– Og så bor Cassie (Sidney Sweeney, red.) i forstæderne sammen med Nate (Jacob Elordi, red.), de er forlovet, og hun er meget afhængig af sociale medier og misundelig på det, der tilsyneladende er de store liv, som alle hendes gymnasiekammerater lever nu.
Samtidig afslørede Sam Levinson, at Cassie og Nate står over for en uventet udvikling i deres forhold.
– Jeg vil sige, at Cassie og Nate faktisk bliver gift. Jeg bekræfter det. Og jeg lover, at det bliver en uforglemmelig aften.
Udover Zendaya, Sidney Sweeney og Jacob Elordi byder rollelisten på en blanding af gamle kendinge og nye navne. I den nye sæson medvirker bl.a. Hunter Schafer, Maude Apatow, Sharon Stone, Rosalía, Trisha Paytas, Natasha Lyonne, Danielle Deadwyler, Eli Roth og Marshawn Lynch.
Med de nye detaljer er forventningerne til 'Euphoria' sæson tre allerede massive. Fans kan nu begynde at tælle ned til den længe ventede fortsættelse, når den får premiere i april 2026.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ og få et tilbageblik på dating-året der gik. Find den hver søndag i advent dér, hvor du normalt finder dine podcasts – eller herunder.
Udvalgt indhold

Den usynlige skilsmisse: Her er tegnene på, at dit ægteskab er ved at gå i opløsning i stilhed

"Da jeg blev skilt, vidste jeg, at jeg mistede min partner. Men ikke det, vi havde som forældre"

