Se, lyt & oplev
9. maj 2025

Hvad nu? Phillip Faber er på trapperne med spritnyt tv-program på DR

Phillip Faber og DR er på trapperne med et helt nyt program.
Af: Laura Dalgård Hansen
Phillip Faber

Foto: Hanne Juul

Phillip Faber blev landskendt fra det ene øjeblik til det andet, da han sammen med Mads Steffensen under coronapandemien fik kæmpe succes med ”Fællessang”.

De seneste år har danskerne derfor været på fornavn med Phillip Faber, og nu vender han snart tilbage på tv.

DR er nemlig på trapperne med programmet ”Hvad nu, Phillip Faber?", hvor programmets hovedperson kaster sig ud i noget, han er knap så sikker i som fællessang.

”Phillip Faber kaster sig ud på dybt vand: Han vil være en dygtig orkesterdirigent. Men har Mr. Fællessang det, der skal til? Kan han leve op til den massive hype, der klæber til hans navn?” står der i omtalen af det nye program, som der kommer tre afsnit af.

Phillip Faber, der begyndte som barneskuespiller, blev i 2011 uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og i 2013 blev han chefdirigent for DR Pigekoret.

I 2023 meddelte DR, at han stoppede i jobbet, fordi han ønskede at rette mere fokus på nogle andre dele af sin karriere.

Snart kan alle se ham prøve kræfter med rollen som orkesterdirigent.

https://imgix.femina.dk/2025-05-08/DR-0853890.jpg

Foto: Mikkel Bøgh Ulriksen/DR

”Hvad nu, Phillip Faber?” kan ses på DR2 og DRTV fra den 25. maj.

Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.