
Er du træt af, at dine gæster kommer for sent? Så har Sabina ét godt råd, der virker for hende

Sabina Rangholm kommer altid til tiden, for hende handler det om respekt for andre – og for sig selv.
Foto: Mew
Når Sabina Rangholm som barn og ung skulle ud at køre med sine forældre, vidste hun, at hun skulle stå klar til tiden. Det var hendes ansvar, som hun ikke behøvede at blive mindet om. Derfor har hun, som bor i Sengeløse vest for København og driver et restaurantsite sammen med sin mand, været præcis lige siden:
– Jeg er opdraget med, at hvis andre skal respektere mig, må jeg udvise ordentlighed ved blandt andet at komme til tiden. Derfor bryder jeg mig ikke om at være lemfældig med andres kostbare tid, hverken privat eller professionelt, siger Sabina og fortsætter:
– Det gælder især møder med nye mennesker i forbindelse med mit arbejde. I de situationer er jeg særlig opmærksom på at signalere tryghed og tillid. At holde en aftale giver troværdighed, forklarer Sabina, hvis forældre indprentede, at et ord var et ord og en aftale en aftale.
Hun har ind i mellem oplevet andre med et mere afslappet forhold til tidspunkter. Så gælder det om at sætte sig ind i deres situation:
– I dag oplever jeg kun sjældent, at folk ikke kommer til den aftalte tid. Det skyldes måske, at jeg selv meget tydeligt kommunikerer, hvad vi har aftalt. Fornemmer jeg, at personen kan være lidt flyvsk, sender jeg en sms om morgenen på den aftalte dag som en diskret reminder. Jeg er dog mindre firkantet og har også fået en vis elastik i forhold til aftalte tidspunkter, når det gælder de mennesker, jeg arbejder sammen med i restaurationsbranchen. Det er en ret uforudsigelig branche, hvor tiden let skrider, og hvor der kan være god grund til, at man ikke kommer på slaget. Dér nytter det ikke at være alt for rigid i sine forventninger. Jeg må nøjes med at holde det, jeg selv har lovet.
Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med femina+, og få fuld adgang til stærke perspektiver og inspirerende indhold - for kvinder med noget på hjerte.
Vælg dit abonnementAllerede medlem?
Læs mere om:

