Annonce
Se, lyt & oplev
9. oktober 2025

Her er de seks bedste serier, vi har anmeldt den seneste måned

Efteråret er for alvor ankommet, og det er tid til at drukne i varm chokolade og forsvinde i godt streamingindhold. Derfor har vi samlet seks af vores bedst anmeldte serier fra den seneste tid, så du ved, hvad du skal give dig i kast med, mens regnen siler ned udenfor.
Af: Sigrid Conradsen Nielsen
Vores top 6 serier lige nu

Leder du efter nye serier? Her er vores bedst anmeldte 6 serier, fra thrillere til komedier og true crime

Foto: Netflix

1. ‘Skiftet’ på Netflix

Netlfix leverer nordens flotteste periodekrimi med ‘Skiftet’. Hustruvold, sexisme og retten til abort. Det er ikke så lidt, ’Skiftet’ går i clinch med, når seriens tre hovedpersoner gennem seks skarpskårne afsnit forsøger at klare sig som nyudklækkede politikvinder i en svensk 50’er-verden.
Karakter: 🖤 🖤 🖤 🖤 🖤

Du kan læse hele anmeldelsen her.

2. ‘Wayward’ på Netflix

’Wayward’ er thrillerserien for dig, der savner ’Twin Peaks’. Netflix’ nye serie byder på forsvundne teenagere, dystre hemmeligheder og en Toni Collette, der skruer helt op for det excentriske barometer. Wayward’ har den rette mængde spænding og dybde til, at du ser videre afsnit efter afsnit, og tempoet står aldrig i stampe. Og så er skuespillet er stærkt over hele linjen.

Karakter: 🖤 🖤 🖤 🖤

Du kan læse hele anmeldelsen her.

3. ‘Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig’ på Netflix

Filmatiseringen af den svenske bestseller er alt andet end dumpet. Netflix’ nye komedieserie ’Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig’ skildrer dating i 30’erne med både humor, sårbarhed og et velklædt skud venindekærlighed. Den har de stilfulde kostumer og venindefrokoster, som vi kender fra ’Sex and the City’. Den har en sårbar og ikke mindst relaterbar hovedkarakter, som vi kender det fra ’Bridget Jones’ dagbog’. Og så har den det samme rå og humoristiske blik for akavet sex, som vi kender fra ’Girls’.

Annonce

Karakter: 🖤🖤🖤🖤

Du kan læse hele anmeldelsen her.

4. ‘Task’ på HBO

’Task’ skriver sig ind i den lange række af fantastiske og mindeværdige HBO-serier, hvor den velfortjent kommer til at blive nævnt sammen med ’Mare of Easttown’ og ’True Detective’. Ikke mindst takket være Mark Ruffalo og Tom Pelphrey, der (igen) leverer en karrieredefinerende præstation. Kombinationen af spændende krimi og eksistentielt drama fungerer for det meste upåklageligt og munder ud i en miniserie, der i den grad er tiden værd.

Annonce

Karakter: 🖤🖤🖤🖤🖤

Du kan læse hele anmeldelsen her.

5. ‘Wednesday’ på Netflix

Sjældent har en serie oppet sig så meget, som ’Wednesday’ har gjort det i anden sæson. Efter en mildest talt skuffende første sæson, der kæntrede under vægten af ligegyldigt teenagefnidder, tog serieskabere og hovedforfattere Alfred Gough og Miles Millar samt hovedrolleindehaver Jenna Ortega (der også er executive producer) og fjernede alt det, der ikke var i Wednesdays Addams’ ånd. Og det er vildt, hvor markant et kvalitetsløft anden sæson af ’Wednesday’ har fået i forhold til første. Man har taget de bedste elementer og fjernet de dårlige, og så toppet det hele med en kærkommen morbid strømlining. Den uundgåelige tredje sæson kan ikke komme for hurtigt, for nu er ’Wednesday’ ved at blive rigtig god!

Annonce

Karakter: 🖤🖤🖤🖤🖤

Du kan læse hele anmeldelsen her.

6. ‘Hestepigen fra helvede’ på HBO

HBOx danske true crime-dokumentarserie giver et sjældent indblik i en af de mest usædvanlige drabssager i nyere tid. Vi er i den del af Danmark, hvor der er masser af landsbyer og kringlede veje, der bugter sig gennem det naturskønne landskab. Der, hvor alle er på fornavn med hinanden.Derfor vakte drabet på den 40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen i sommeren 2022 så meget desto mere opsigt. Der var nemlig ikke tale om et tilfældigt slagsmål med dødelig udgang. Nej, det var et nøje tilrettelagt komplot, der blev hans endeligt.

Annonce

Dokumentarserien er god opsamlende journalistik formidlet på en fin og sober facon, og den sætter forhåbentlig standarden for, hvad vi kan forvente os fremmedrettet af de danske dokumentarer hos HBO.

Karakter: 🖤🖤🖤🖤

Du kan læse hele anmeldelsen her.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.