Her er thrillerserien for dig, der savner ’Twin Peaks’

Der sker noget underligt i den idylliske by Tall Pines i den amerikanske stat Vermont. Det er svært at sætte fingeren på, hvad det præcis er, men noget er helt klart galt.

Det mærker politimanden Alex (Mae Martin) kort efter, at han er flyttet til byen sammen med sin gravide kone Laura (Sarah Gadon). Byen er kendt for sin institution Tall Pines Academy, der specialiserer sig i utilpassede teenagere.

Stedets leder Evelyn Wade (Toni Collette) er en karismatisk personlighed, der er vant til at få sin vilje igennem. Hun har hjulpet Alex og Laura med at finde deres nye hus, men det er ikke nødvendigvis en god ting at have hende så tæt inde på livet.

Samtidig følger vi de to veninder Abbie (Sydney Topliffe) og Leila (Alyvia Alyn Lind). De bor i Toronto og er egentlig ret normale teenagere. Måske med lidt mere pjækkeri og hash end gennemsnittet, men ikke noget skræmmende.

Men det er for meget for Abbies kontrollerende far, som får datteren indlemmet på Tall Pines Academy. Hun bliver vækket midt om natten af to mænd, der giver teenageren en sort sæk over hovedet og smider hende ind i en varevogn, som var det en regulær kidnapning.

Leila beslutter sig resolut for at forsøge at befri veninden, men ender selv med at blive ’indsat’, for nu at bruge det ord.

Også for dem står det hurtigt klart, at noget uldent er på færde. Tall Pines har mange særegne regler og terapimetoder og en suspekt historik med teenagere, der sporløst er forsvundet fra stedet.

’Wayward’ er en ambitiøs og fascinerende serie med et stort kultpotentiale, selvom der er ridser i lakken hist og her.

Råddenskaben fornemmes i skyggerne

Sammenligninger med ’Twin Peaks’ er uundgåelige, så snart vi har at gøre med hemmeligheder i en tilsyneladende pittoresk by, hvor råddenskaben fornemmes i skyggerne.

Der er ingen tvivl om, at Mae Martin kan sit seriepensum på det punkt, men serieskaberen og hovedrolleindehaveren formår fermt at gøre ’Wayward’ til helt sin egen.

For det første er der Alex som hovedperson. Han er transmand – Mae Martin er i øvrigt selv non-binær. For en gangs skyld er der ingen, der kommenterer på det i serien eller udviser nogen form for negativitet over for Alex og Laura.

Men det er svært ikke at læse omvendelsesterapi ind i ’Wayward’ og Tall Pines Academy. Selvom det ikke italesættes eksplicit, er der flere queer-elementer i serien, og der er en undertone af, at det er derfor, nogle af teenagerne bliver tvunget til at forandre sig.

Dygtige Euros Lyn, der har instrueret 16 afsnit af publikumsdarlingen ’Heartstopper’, står bag fire afsnit af ’Wayward’. Et godt valg, når man ser på indholdet og vigtigheden i at formidle teen-problematikker og livserfaringer på troværdig vis.

Masser af ’Twin Peaks’-stemning

Skuespillet er stærkt over hele linjen.

Mae Martin har en stoisk fremtoning, der står i skarp kontrast til Sarah Gadons mere animerede væsen. De har en elektrisk kemi, og man er ikke i tvivl om, at Alex og Laura er vanvittigt forelskede.

Toni Collette giver den fuld gas på det excentriske barometer. Men der efterlades også tilstrækkelig plads til tvivl om, hvorvidt Evelyn rent faktisk er seriens store skurk eller ej.

Sydney Topliffe og Alyvia Alyn Lind gør det godt som de to teenagere, der ufrivilligt pludselig befinder sig på Tall Pines Academy. Udviklingen i deres karakterer er interessant og giver de to skuespillere mulighed for at vise flere sider af deres talent.

Man har dog hele tiden fornemmelsen af, hvor det bærer hen. Det kan godt være, at du ikke kan regne hver eneste detalje ud – tro mig, det kan du ikke – men er du velbevandret i denne genre, vil du forstå, hvor ’Wayward’ bevæger sig hen.

Derfor ender Netflix-serien også med at være en god oplevelse. ’Wayward’ har den rette mængde spænding og dybde til, at du ser videre afsnit efter afsnit, og tempoet står aldrig i stampe. Det er den mystiske thrillerserie, du leder efter, hvis du savner lidt ’Twin Peaks’-stemning i dit liv og har gennemført den ikoniske serie flere gange.