Anden del af ’Wednesday’ sæson to er klar. Og den bliver bedre og bedre for hvert afsnit

Sjældent har en serie oppet sig så meget, som ’Wednesday’ har gjort det her i anden sæson.

Efter en mildest talt skuffende første sæson, der kæntrede under vægten af ligegyldigt teenagefnidder, tog serieskabere og hovedforfattere Alfred Gough og Miles Millar samt hovedrolleindehaver Jenna Ortega (der også er executive producer) og fjernede alt det, der ikke var i Wednesdays Addams' ånd.

Det gjorde, at første del af anden sæson fremstod langt mere skarpskåren og underholdende end første sæson. Og det var på blot fire afsnit.

Derfor er forventningerne til anden del af anden sæson, at de resterende afsnit som minimum kan følge trop. Det gør de også – og endda mere til.

Vi fortsætter, hvor vi slap sidst.

Wednesday (Jenna Ortega) er blevet slået bevidstløs af den brutale Tyler (Hunter Doohan), der i sin monstrøse Hyde-skikkelse, er undsluppet fangenskabet fra det psykiatriske hospital Willow Hill.

Mens vores morbide heltinde er i komatøs tilstand, møder hun Nevermore-skolens afdøde rektor Larissa Weems (Gwendoline Christie). Hun har påtaget sig rollen som åndelig vejleder for Wednesday, som er den eneste, der kan se spøgelset.

Og Wednesday har brug for alle de råd, hun kan få.

Med Tyler på fri fod er truslen mod veninden Enid (Emma Myers), som Wednesday så død i en forudanelse, mere presserende end nogensinde.

Efterlader et mægtigt indtryk

Det er tydeligt, at der er en mening med hvert eneste sekund i anden halvdel af anden sæson.

Efter en lidt stille og rolig introduktion til den nye situation med Weems er Wednesday hurtigt tilbage på et fokuseret spor, og det er nødvendigt.

Det viser sig nemlig, at Tyler ikke er så alene, som man ellers skulle tro. Snart er han omgivet af familiemedlemmer, som udgør mægtige modstandere for Wednesday og hendes allierede.

Igen bliver der trukket tråde til fortiden, hvor Morticia (Catherine Zeta-Jones) og Gomez (Luis Guzmán) har viden om, hvad der ligger til grund for de ting, som udspiller sig i dag. Et flot vævet gobelintæppe, hvor man som seer aldrig føler sig sat af eller ude af stand til at forstå, hvad der sker. Og omvendt, føles det heller ikke, som om handlingen bliver fordummet.

Tilføjelsen af Joanna Lumley som Wednesdays mormor var et alt for kort, men udsøgt bekendtskab i første halvdel af sæsonen, og heldigvis har skuespilleren mere at lave i denne del. Den britiske skuespiller er den helt store scenestjæler og efterlader så mægtigt et indtryk, at man har lyst til at se en spinoff-serie med den sardoniske bedstemor Frump.

Fuldstændig uimodståelig

Som altid er det dog Jenna Ortega og Emma Myers, der er de helt store oplevelser i ’Wednesday’. Udover at være perfekte til deres egne roller, viser de sig også at have rimelig godt styr på den andens.

I sjette afsnit går der fuldstændig ’Freaky Friday’ i den, da Wednesday og Enid ved et uheld bytter krop. Man skal virkelig være en humorløs eksistens for ikke at klukle over Jenna Ortega, der danser til tonerne af Blackpinks ’Boombayah’, iklædt pink tøj fra top til tå. Det er vanvittigt underholdende at se skuespilleren med et helt andet udtryk i ’Wednesday’ end det, vi er vant til, og så fungerer det også for handlingens fremdrift.

Ligeledes er Emma Myers fuldstændig uimodståelig, med hagen godt skubbet ned mod brystkassen, mens øjnene skuler, som var det udover en imaginær brillekant. Vi har allerede oplevet en mere seriøs side af skuespilleren i Netflix' krimiserie ’En god piges guide til mor’, men her er det med en mere komisk effekt.

Humoren er velbalanceret med alvor, og den særegne morbide og makabre Addams-humor kommer virkelig godt til sin ret i disse afsnit.

Det er også her, at vi endelig får sæsonens nok mest omtalte gæstestjerne, Lady Gaga, at se.

Popikonet spiller en ånd, der i levende live var en berømt lærer på Nevermore. En ret passende rolle og ikke en, der overskygger serien eller de skuespillere, hun deler scener med.

På sin vis er det meget symptomatisk for anden sæson: Alt spiller bare.

En fin historie, der udspiller sig i baggrunden med Steve Buscemis lyssky rektor Dort i fokus, bliver for hvert afsnit mere og mere spændende. Igen, uden at det tager noget væk fra hovedhistorien i sæsonen.

Og det er vildt, hvor markant et kvalitetsløft anden sæson af ’Wednesday’ har fået i forhold til første. Man har taget de bedste elementer fra den – vi får igen en dansescene, som nok skal få sit eget liv på TikTok – og fjernet de dårlige, og så toppet det hele med en kærkommen morbid strømlining.

Den uundgåelige tredje sæson kan ikke komme for hurtigt, for nu er ’Wednesday’ ved at blive rigtig god!