
Kan du se ligheden? Mange mener, at hun ligner sin kendte far på en prik

Sunday Rose Kidman-Urban på catwalken for Miu Miu Spring/Summer 2025 show
Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix
Nogle kendisbørn vælger et liv i baggrunden og sætter pris på en nogenlunde anonym tilværelse. Andre har arvet deres forældres talent – eller er blevet inspireret af et liv i rampelyset – og vælger en synlig karriere.
Det sidste er tilfældet for Sunday Rose Kidman-Urban, som er datter af skuespilleren Nicole Kidman og musikeren Keith Urban.
Allerede i 2024 gjorde hun sig bemærket som model, og da hun i 2025 landede sin første magasinforside – augustudgaven af Nylon – blev den 17-årige beskrevet som en “it-girl”.
I fotoserien for magasinet optrådte Sunday Rose Kidman-Urban i en brun skindjakke fra Prada med matchende nederdel – samt et skindskørt fra Miu Miu.
Sunday Rose Kidman-Urban har allerede haft debut på catwalken, for Miu Mius forårskollektion 2025, og hun har lavet en kampagne for modehuset, skriver Page Six.
Ligner sin far
Sunday Rose Kidman-Urban har tidligere været i mediernes søgelys. Da Nicole Kidman i starten af 2025 deltog i et arrangement arrangeret af urproducenten Omega – som hun længe har været ambassadør for – dukkede hun op på den røde løber med Sunday Rose Kidman-Urban ved sin side.
Nicole Kidman var tidligere gift med Tom Cruise. Sammen adopterede de to børn, men gik senere hver til sit. I 2006 giftede Nicole Kidman sig med den australske musiker Keith Urban, og parret har i dag to døtre.
Sunday Rose Kidman-Urban blev født i Nashville i 2008, og to år senere kom lillesøster Faith Margaret til verden via surrogat.
Mange mener, at Sunday Rose Kidman-Urban ligner sin far op ad dage.
Ifølge interviewet i Nylon nægtede hendes forældre hende at arbejde som model, før hun fyldte 16:
– Skolen skulle altid komme først. I starten hadede jeg det, men jeg er faktisk rigtig glad for, at jeg skal følge de regler – for det får mig til at føle mig godt tilpas.

Keith Urban, Sunday Rose Kidman-Urban, Faith Margaret Kidman-Urban, Sybella Hawley og Nicole Kidman samlet på den røde løber i 2024.
Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix
Kigger i mors klædeskab
I interviewet afslører Sunday Rose Kidman-Urban desuden, at hun ikke er bleg for at snige sig ind i morens garderobe. Hun har dog ikke kunnet vælge én favorit fra superstjernens imponerende samling:
– Åh gud, det ville være umuligt at vælge ét stykke tøj, siger hun.

Nicole Kidman og Sunday Rose Kidman-Urban.
Foto: Shutterstock
Hun fortæller også, at de færreste på hendes alder kender til hendes baggrund:
– På mange måder er det dejligt, for så bliver deres første indtryk baseret på, hvem jeg er.
Denne artikel blev første gang bragt på KK.no, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.

Læs mere om:
Udvalgt indhold

Cana Buttenschøn gik i overgangsalderen, da hun var 35 år. Og det var ikke kun hormonoerne, hun skulle vænne sig til

For få år siden levede Anne-Marthe et almindeligt liv. Et flåtbid blev starten på et mareridt, hun stadig er påvirket af i dag
