
Her er den nye "X Factor"-dommer

De nye "X Factor"-dommere er netop blevet afsløret
Foto: Søren Jul Lamberth
Når Maria Fantino slår dørene op for 19. sæson af den store underholdningskonkurrence "X Factor" bliver det med en ny dommer ombord.
Sidste år trak Simon Kvamm stikket, og nu er det tid til fornyelse - denne gang blev det Benjamin Hav, der blev trukket op af hatten. Det har TV 2 netop afsløret på et pressemøde.

De nye "X Factor"-dommere er netop blevet afsløret. Der var to gengangere: Oh Land og Blachman (naturligvis). Og så er 40-årige Benjamin Hav klar til for første gang at fælde dom over håbefulde sangere.
Foto: Mikael Rieck
Dermed bliver det Thomas Blachman, Oh Land og Benjamin Hav, der i 19. sæson skal dyste om, hvem der kan få et sangtalent til at blomstre mest i talentkonkurrencen.
I 2025 bestod dommerpanelet af Thomas Blachman, Nanna Øland Fabricius (Oh Land) og Simon Kvamm.
Simon Kvamm nåede at sidde tre sæsoner ved dommerbordet og hev to titler til sig.
Oh Land fik sin debut som dommer i 2019, og sad dernæst i midten af Thomas Blachman og Ankerstjerne de to følgende sæsoner.
Efter at være blevet erstattet af Kvamie Liv i 2022 og 2023 gjorde hun comeback i ”X Factor” i 2024 og 2025, hvor hun i 2025 vandt sammen med sin unge solist Leslie. Selvom sangeringen for nyligt er blevet mor, så har det ikke sat en stopper for endnu en sæson som dommer.

Foto: Søren Jul Lamberth
Thomas Blachman sidder tungt ved roret og har været dommer i 17 sæsoner, han er naturligvis klar på endnu en sæson. Sidste gang han vandt konkurrencen var tilbage i 2022 med den unge solist Mads Molst.
Det bliver Benjamin Havs første sæson som dommer.
Denne artikel blev første gang bragt på Se & Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:
Udvalgt indhold

“Bare jeg bliver tynd,” tænkte Marita. Da hun nåede målet, kom overraskelsen

Louise havde ikke menstruation i 14 år. "Jeg følte, det var min egen skyld, at jeg ikke blev gravid"
