https://imgix.femina.dk/media/b48bf4d723344bfd9302cf7d4bc82f23.jpg
Mad

Grillspyd med blæksprutte- og tunspyd

14. juni 2011
af Beagle Iuel-Brockdorff
Foto: Bjørn Jakobsen, Regi: Skjalm P., tlf. 33 11 82 00
Prøv grillspyd med blæksprutte og tun vendt i rød karry -det giver en god smag til det milde kød.

Grillspyd med blæksprutte og tun

Tid: Ca. 30 min.

Ingredienser

300 g frisk tun
Ca. 300 g blæksprutte - her er brugt kroppen af en af de store. Bestil den hos fiskehandleren - ofte fås de frosne.
½ dl olie
1 spsk rød thaikarry pasta (fås på glas)
500 g cherrytomater
eller små blommetomater
1 salatløg
Olie-eddikedressing med hvidløg
Lidt mynte
Lidt koriander

Prøv også et grillspyd med oksekød og peanutsauce

Fremgangsmåde

Skær tunen i store terninger og blæksprutterne i tykke strimler.

Sno blækspruttestrimlerne om tunen og sæt det på spyd efterhånden.

Rør olie og rød karry sammen og pensl marinaden på kødet.

Grill spyddene ved god varme i ca. 4 min. i alt. Tunen skal helst være rød indeni.

Skær cherrytomaterne i mindre stykker og bland med hakket salatløg, dressing og lidt mynte og koriander.

Vidste du, at krydderierne er gode for dig?

Læs her, hvordan du kan spice din sundhed op

Nedenfor finder du 10 lækre grillretter med alverdens slags kød, lækre grillspyd, alt det gode fra havet og grillede desserter. Velbekomme!

Læs også